Langt væk fra hjem men tættere på at redde verden

Josefine Rød Schneidermann på 18 år er flyttet fra den larmende hovedstad til rolige Thy, langt væk fra venner og familie. Det har hun gjort for planetens skyld. Her i naturen skal hun tage en toårig HF-uddannelse med særligt fokus på klima.

Af Luna Lam, journalist | Foto: Josefine Rød Schneidermann
9. november 2021 | Klima

Der dufter af kanel en tidlig morgen. Josefine Rød Schneidermann sidder i fællesstuen, der er indrettet med lænestole, planter og abstrakte malerier. Hun er snart klar til at starte dagen ovenpå en skål havregrød og en kop kamillete. Stuen, hun sidder i, læner sig op ad Nationalpark Thy. I baggrunden høres en summen af stemmer, der taler om nattens mærkelige drømme. 

Flere forgæves forsøg

Josefine har i flere år forsøgt at finde sin plads på en ungdomsuddannelse i København. Men det fungerede ikke. Hun var utryg og manglede socialt nærvær. Lige siden folkeskolen har Josefine forgæves ledt efter et andet sted, end der hvor hun var. Hun søgte efter noget nytænkende og bæredygtigt. 

”Jeg ledte efter noget, hvor man ikke bare skulle sidde på sin numse,” forklarer hun med et lille fnis.

Hun manglede at være et sted, hvor hun kunne blive klædt kreativt på til de klimaudfordringer, verden står overfor. 

Og en dag, hvor algoritmerne regnede rigtigt, lokkede en Instagramannonce den 18-årige Josefine til at flytte 400 kilometer væk for at forsøge at skabe en bedre verden. 

Og det er hun glad for. ”Jeg ville have det dårligt, hvis jeg bare sad derhjemme og ikke gjorde noget. Klimaet er et relevant problem, og jeg synes, at det er lidt fjollet, at der ikke er flere, der kan se det”, forklarer Josefine.

Sammen med 16 andre elever er Josefine netop startet på den allerførste årgang af HF-Imagine, som den toårige uddannelse med fokus på klima så drømmende hedder efter John Lennons sang. 14 af eleverne er Thy-tilflyttere og bor sammen på skolens kollegium. 

Undervisning i naturen

Sine Lanng kommer ind ad døren til fællesstuen. Hun er dansklærer. Hun sætter sig ved siden af Josefine og de unge drømmere. Klokken er nu 8.30, og de sidste elever er ankommet til stuen på kollegiet i Thy.

Det er godt vejr i dag, og derfor har dansklæren Sine Lanng besluttet, at danskundervisningen skal foregå ude i den store have, hvor græsset vokser vildt. Det eneste sted, græsset er blevet slået, er i en cirkelformation i midten af haven. Der sidder de 17 elever, der for kort tid siden startede på HF-Imagine. 

Til danskundervisningen har alle elever netop fået udleveret en frugt, som de har til opgave at skrive en novelle om. Josefine har fået en blomme. Og nu får fantasien frit løb.

”Min blomme skinner en kold rød i solen, som med tiden bliver varmere. Den røde farve ligger under et duglag af hvidlig tåge rundt på blommen. Den dufter friskt, og jeg kan trække vejret rent, når jeg tager den op til næsen,” skriver Josefine i sin novelle om blommen.

Foto: HF-Imagine

Klima i Thy

På en forårsdag i 2020 sidder fire mennesker om et rundt bord på skolerektorens kontor i Thisted. Det er rektoren af Thy-Mors HF & VUC, Erik Dose Hvid, billedkunstlærer Thomas Wolsing, projektleder på HF-Cold Hawaii Claus Jokumsen og uddannelseschef Lars Bo Majgaard. På deres bærbare computere bladrer de en speciel salgsannonce igennem. Salgsannoncen kalder ligesom på dem. Det er Æ Verdensuniversitet i Skyum Bjerge, der er til salg.

Engang (1962-1991) var det et ganske særligt universitet, hvor både studerende og undervisere strømmede til fra hele verden. Æ verdensuniversitet dyrkede det enkelte menneskes potentialer og kultiverede engagement i kunst og kreative fællesskaber. Dét universitet, som selveste John Lennon og Yoko Ono besøgte i vinteren 1970. Hvad skulle der nu ske med verdensuniversitet? Hvordan kunne man bedst udnytte dets mange potentialer? Hvordan kunne man skabe noget nyt, spændende og kreativt? Ligesom John Lennon og Yoko Ono, ville de fire mennesker om det runde bord forestille sig en bedre verden. Og det blev spireren på uddannelsen HF-Imagine i Bedsted Thy. 

Skolen er nu blevet til virkelighed og er bygget op omkring de fire fokuspunkter: bæredygtighed, klima, kreativitet og naturforståelse. Formålet med uddannelsen er at binde alle de klassiske fag, vi kender fra gymnasiale uddannelser, sammen med de fire fokuspunkter. Som eksempel har historieholdet været i Thylejren for at diskutere 60’ernes ungdomsoprør med beboerne. Og for at stille spørgsmålet: Er klimakampen blevet nutidens ungdomsoprør?

Foto: Josefine Rød Schneidermann

De grønne unge

Spørger man forsker i klimabevægelser på Roskilde Universitet Peter Nielsen, foregår der lige nu et nutidigt ungdomsoprør, som på mange måder ligner 60’ernes.

”Der er i dag tale om et ungdomsoprør, der er drevet af unge og nogle gange ligefrem børn. Og det, vi gør oprør mod i dag, minder også meget om det, man gjorde oprør mod i 60’erne, nemlig de ældre generationer og den livstil, de har skabt,” fortæller RUC-forsker Peter Nielsen. 

Et resultat af ungdomsoprøret i 60’erne er blandt andet et mindre hierarkisk uddannelsessystem, som giver unge nye muligheder for at udfolde sig selv indenfor det, der interesserer dem, f.eks klima, fortæller RUC-forsker Peter Nielsen. Og regeringens udspil om tre nye klimaerhvervsskoler er blot et eksempel. 

I det nye udspil ”Danmark kan mere 1” vil regeringen investere i tre nye klimaerhvervsskoler. Med hjælp fra erhvervslivets grønne virksomheder og fonde, skal erhvervsskolerne uddanne unge til at tænke i alternative løsninger indenfor de sektorer, der har betydning for at nå Danmarks klimamålsætning i 2030 og 2050. 

”... det er(red.) helt oplagt, at vi giver vores unge, som i forvejen er dybt optagede af klimaet, mulighed for også at gøre en forskel for klimaet, når de vælger uddannelse,” udtaler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse fra undervisningsministeriet. 

En ting, der adskiller de unges oprør i dag og ungdomsoprøret i 60’erne, er følelserne omkring det, fortæller RUC-forsker Peter Nielsen:

”Den fremtidstro og optimisme, der var i 60’erne, kendertegner ikke de unge i dag. Det er nærmere alvor, pessimisme og fremtidsfrygt, som præger mange, hvilket også får et individuelt udtryk i form af klimaangst og klimadepression.” 

Netop denne pessimisme og fremtidsfrygt mener uddannelseschef Lars Bo Majgaard ikke, at de unge skal bære rundt på alene, ligesom klimakrisen ikke kun bør være de unge menneskers kamp. ”De unge er skidebekymrede, men her på skolen skal de i hvert fald ikke være alene med den bekymring. Vi har vi gjort det til en helt naturlig ting at være bekymret,” fortæller uddannelseschef Lars Bo Majgaard.

For Lars Bo Majgaard er endemålet, at eleverne, foruden den almene gymnasiale ballast, skal blive klogere på klimaproblematikken, hvad naturen er, og hvad naturen kan. Og så skal uddannelsen give eleverne den viden og de redskaber, der skal til for at blive klimaaktivister, hvis de altså vil.

Foto: HF-imagine

Man kan ikke leve bæredygtigt i et samfund, der ikke er bæredygtigt

Efter en lang skoledag med undervisning både i naturen og i  klasselokalet skal Josefine tilbage til kollegiet. 

Der er er fællesspisning hver aften, og i dag er det Josefines tur til at lave vegetarisk aftensmad af økologiske grøntsager, eleverne får leveret af Thykassen. 

Det vigtigste, Josefine har lært på uddannelsen indtil nu, er, at det er umuligt at leve bæredygtigt i et samfund, der ikke er bæredygtigt. Og derfor mener hun, at klimakampen er en politisk opgave, som består i at skabe et bæredygtigt samfund, som er lettere tilgængeligt for alle. Selv vil hun bidrage til samfundet med aktivistisk kunst og uddanne sig i denne retning. ”Jeg tror, at nogen kan blive skræmt af demonstrationer på gaden, hvor folk står og råber, og jeg ser derfor aktivistisk kunst som en anden måde at informere om vores krise på. Hvis man laver kunst i øjenhøjde med folk, kan det hjælpe flere til at reflekterer over klimaet og måske indse, at det kræver handlekraft”, fortæller den optimistiske og håbefulde klimaaktivist.