Klimakrisen er deprimerende - men også ret lol!

Af Emil Dann a.k.a. Klimavenlige Memes
4. november 2021 | Klima

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor stand-up komikere ofte virker negative og til tider endda bitre på scenen? Det har jeg, og jeg tror årsagen er, at humor på en eller anden måde hænger uløseligt sammen med tragedie, og der derfor simpelthen gemmer sig flere jokes i tunge emner end i opløftende emner. Det er i hvert fald sjældent, jeg har set en komiker lave sjov med en positiv oplevelse, vedkommende har haft, uden der har været smurt et tykt lag ironi oven på. Udelukkende baseret på mine oplevelser virker det derfor som om, at stand-up komikere ofte trækker på egne negative erfaringer og traumer, som publikum kan relatere til. Netop ved at gøre problemerne relaterbare kan humor være med til at løsne op for debatten på en ret unik made. ’Tæt på Sandheden’, ’Quizzen med Signe Molde/Gyrith Cecilie Ross’ og ’Den Korte Radioavis’ har, bare for at nævne et par åbenlyse eksempler, haft mange tunge emner igennem satiremaskinen. Det er en bedrift at kunne omsætte noget så̊ umiddelbart kedeligt som Klimarådets vurdering af en ministers klimapolitiske indsats til grin, men det er alligevel det, Jonatan Spang blandt andet har gjort i sit program.

I stedet for at synke ned i, hvor deprimerende emner som klimakrisen er, kan humor tydeligvis være en form for copingstrategi for både komikere, aktivister og i høj grad publikum. For hvis man går ned ad den negative sti, er der rigeligt at blive deprimeret over, hvis man fordyber sig bare en lille smule i klimakrisen. Ifølge FN’s seneste IPCC rapport vil det være umuligt at holde den globale opvarmning nede på 1,5 grader, medmindre der kommer øjeblikkelige, hurtige reduktioner af CO2 i stor skala. Vi ser allerede nu alvoren af klimakrisen i form af naturkatastrofer, selvom det dog ikke virker som om, at den alvor er gået op for landets (og verdens) ledere. Hvis ikke disse øjeblikkelige, hurtige CO2-reduktioner sker, og den globale opvarmning dermed ikke bliver holdt nede, vil det have enorme konsekvenser, som jeg ikke vil belemre dig med her (selv tak). Klimakrisen er dybt deprimerende. Sådan er det bare. Derfor er det jo egentlig også forståeligt, at nogle mennesker ikke orker at tage stilling til klimakrisen. De fleste ved godt, den er helt gal, men føler ikke de har indflydelse nok til at ændre på noget.

Derfor kan det være forfriskende at angribe klimakrisen på en utraditionel måde ved for eksempel at lave lidt god gammeldags fjolleri fjollera! Jeg har selv erfaring med at koble klimakrisen med humor igennem meme-profilen Klimavenlige Memes, som jeg selv driver på Instagram af forskellige årsager. Det gør jeg både fordi det er sjovt, men også fordi jeg er uddannet bæredygtig designer, og jeg derfor har en grundlæggende trang til at udpege hykleriet i klimadebatten. Før jeg selv begyndte at lave memes om klimarise, -kamp og -politik, har flere studier i løbet af de seneste år vist, at humor er en effektiv måde at tale om klimaforandringer på, der rent faktisk får folk til at engagere sig i klimakrisen. Humor som en aktiv del af klimakampen er på ingen måde et nyt fænomen. Budskaber skrevet på skilte har i lang tid været og er stadig en integreret del af klimademonstrationer, da budskaberne på denne måde kan nå ud til flere mennesker igennem nyheds- og sociale medier, og dermed ikke kun opleves til selve demonstrationerne. Det virker lidt som om, at jo mere alvorlig klimakrisen bliver, jo mere kreative og humorfyldte bliver skiltene til klimademonstrationer.

Humor og i den grad memes går ud på at sætte ting på spidsen. Når man vælger at skrue bare en lille smule op for nogle aspekter i en sag, kan man virkelig udstille det latterlige i selvsamme sag. At tage noget fra virkeligheden, forstørre det og sætte det ind i en ny kontekst er jo faktisk en af hovedingredienserne i den skrupskøre internet-suppe, man har valgt at døbe ‘memes’. Det giver sig selv, at når man sætter ting på spidsen, fjerner man samtidig en masse nuancer. Det er grunden til, at sager, emner og situationer pludselig kan gøres til sjove memes, men det er også grunden til, at folk kan blive sure. Som eksempel har Socialdemokratiet som regeringsparti været skydeskive for mange meme-sider de seneste to år – inklusiv min egen. Selvom man nemt kunne få et indtryk fra meme-sider som min egen af, at Socialdemokratiet intet godt har gjort de seneste to år, er det jo ikke tilfældet (sorry, folk der tror, det at hade Socialdemokratiet er et personlighedstræk 😬). Indrømmet - Socialdemokratiet har i løbet af de seneste to år truffet positive klimapolitiske beslutninger (godt nok med et pres fra befolkningen og støtte- og oppositionspartier). Problemet er jo bare, at den holdning ikke er særlig godt meme-materiale! I forhold til vigtige sager som klimakampen er det dog ofte en positiv ting, at folk kan blive sure eller fornærmede, specielt på Instagram. Det skaber nemlig yderligere opmærksomhed, når folk er uenige. Når et opslag deler vandene, betyder det i praksis, at folk begynder at diskutere deres holdninger i kommentarfeltet. Det kan de manglende nuancer, som følger med et meme, være med til at igangsætte. Instagrams algoritmer opfanger, at der kommer flere kommentarer i opslagets kommentarfelt, hvilket resulterer i, at opslaget bliver set af flere folk.

Indtil videre har denne klumme været meget positivt stemt over for memes, og humor generelt, som kommunikationsform, så her kommer et lille skår i glæden: memes kan (desværre 😔) ikke løse klimakrisen. Det har virkelig heller aldrig været målet med Klimavenlige Memes. Selvom profilen i starten havde et større fokus på memes uden relation til klimakampen, har en af profilens store grundsten været at se klimakrisen igennem en anden linse, nemlig igennem humoren. Selvom folketingsvalget i 2019 blev kaldt for et klimavalg, var der underligt nok ikke meget fokus på klimakrisen i de memes, der blev lavet i 2019. Derfor oprettede jeg Instagram-profilen i håb om at skabe lidt mere opmærksomhed om klimakrisen med nye utraditionelle synsvinkler end dem, man hørte om fra de gængse medier. I al ydmyghed føler jeg, det er lykkedes, da der er kommet en del opmærksomhed omkring selve meme-profilen, memes om klimakrise og -kamp og de sager, jeg igennem memes berører.

Derfor mener jeg, at det klart er en god idé at bearbejde svære emner som klimakrisen med humor, da man ikke kun kommer berøringsangsten til livs, men også kan skabe opmærksomhed om emnet og brede diskussionen ud. Selvom det ikke har en direkte effekt på CO2-udledning, har memes og humor generelt en stor symbolsk betydning for klimakampen. For nogen vil det nok være en irriterende konklusion, da man ikke kan overføre antal grin til antal målbare kilo CO2 fortrængt. Men det er ikke altid, man kan måle og veje indvirkningen på noget, som var det matematiske resultater – det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke har en effekt og en vigtig betydning i verden.