Sænk farten og gør noget unyttigt

Af Katrine Blauenfeldt, chefredaktør på OXY Magazine

Har du husket at skynde dig i dag? Har du lært noget nyt? Er du blevet bedre til det der, du skulle øve dig på? Skulle du måske lære et nyt sprog? Kunne du ikke presse et aftenkursus om fransk cuisine ind i kalenderen?

Vi lever i et samfund, hvor alt går meget stærkt, og vi bliver tilskyndet at udvikle os, uddanne os og udfordre os selv hele tiden, så vores markedsværdi kan blive ved med at vokse eksponentielt. Er du overhovedet et rigtigt menneske, hvis du ikke kommer med en økonomisk ret til det store kapitalistiske sammenskudsgilde? I stedet for at have så forbandet travlt hele tiden, vil jeg anbefale at sætte farten ned; dufte til nogle svedige armhuler; bage en kage uden at have en opskrift; svømme rygcrawl, så du ikke kan se ud i fremtiden; grine af sjove ting, også når du er alene og dyrke det, der bringer dig glæde, uanset om det er solnedgange, hækling, svampesamling eller saxofonspil.

Når voksne mennesker (her mener jeg de mennesker, som for længst har opgivet at være noget som helst andet end det vores samfund forventer af dem) siger, at du skal tage en videregående uddannelse, og at du allerhelst skal starte på sådan en uddannelse lige efter endt ungdomsuddannelse, for ellers kommer du aldrig i gang, så stik fingrene i ørerne og syng ”LALALALALALA”. Du skal ikke høre på dem. Medmindre du selvfølgelig har lyst til at studere videre med det samme, for det er der absolut intet i vejen med. Men er du i tvivl, så tag et sabbatår eller to, eller fem. Du kan faktisk også helt lade være med at tage en videregående uddannelse. Sådan som vores samfund og vores uddannelsessystem er indrettet nu, skulle man tro, at vi alle havde en magisk rose, som Udyret i Skønheden & Udyret, og hvis vi ikke har en kandidatgrad i et eller andet nyttigt, når vi er 26, så falder det sidste blad af rosen, og vi må forblive grimme, uværdige og uelskede og gemme os væk i en mørk og fugtig kælder for ikke at bringe skam over vores familie.

Og ordet ’nyttig’ er netop hovedproblemet i denne sammenhæng. Alt skal være nyttigt. En uddannelse er ikke et mål i sig selv, den er et middel til et mål. Tager du den rigtige (læs: nyttige) uddannelse, hvor du får gode karakterer, kan du gå direkte ud på arbejdsmarkedet og få et godt job, hvor du kan tjene en masse penge, så du kan betale din skat og købe en masse ligegyldige ting, og derved holde gang i det glubske maskineri.

Vi skal dyrke det unyttige noget mere, for på den måde kan vi holde os i nuet om end kun for en kort stund. Hvis vi udelukkende foretager os ting, der er et middel til et mål, så flytter vi fokus fra nuet til fremtiden, og selvom det er nødvendigt at gøre engang imellem, så bliver vi nødt til at hive os selv tilbage til dét øjeblik, vi befinder os i nu, hvis vi ikke vil ende med at blive nogle ufølsomme og kalkulerende robotter, der kun tænker på vækst, optimering og profit.

Som Svend Brinkmann skriver i sin bog Ståsteder: ” … mening i tilværelsen er knyttet til de fænomener, som er et mål i sig selv, og til de aktiviteter, som vi udfører for deres egen skyld.”