Hører kolonialisme og slaveri til fortiden?
Af Rikke Lie Halberg, historiker og Ph.d.-studerende ved Lunds universitetNote fra OXY-redaktionen: Hvor meget ved vi om Danmark som kolonimagt? Selvom viden og information om Danmarks rolle i slavehandel bliver belyst mere og mere, så eksisterer den herskende fortælling om Danmark som human og nådig kolonimagt stadig. For at få en korrekt forståelse af hvem vi er som nation og befolkning, bliver vi nødt til at kende vores historie, også den del som ikke sætter os i et særligt godt lys. Hvis denne artikel af Rikke Lie Halberg har fanget din interesse, så kan bogen Ingen Undskyldning: Erindringer om Dansk Vestindien og kravet om erstatninger for slaveriet af idéhistoriker og forsker i erindrings- og historiepolitik Astrid Nonbo Andersen anbefales. Hvis en bog virker som en stor mundfuld, så kan du fortsætte efter denne med disse to artikler fra Information fra 2016: ‘Huller i hukommelsen’ og ‘Danmarks største arbejderopstand er skrevet ud af historien’.
Før
Danmark har haft kolonier og handelsstationer rundt om i verden siden 1600-tallet. De danske tropekolonier bestod af Guldkysten, et lille område omkring et fort som ligger i det nuværende Ghana, Trankebar, som er et lille område i Indien samt Dansk Vestindien, som bestod af tre små øer i Caribien.
Men hvorfor var Danmark overhovedet interesseret i at oprette kolonier? Det var både dyrt, besværligt og uden garanti for succes. På det personlige plan har ønsket om at tjene store penge sikkert været en drivende faktor. En mere strukturelt betinget årsag var 1600-tallets herskende økonomiske politik i Europa: merkantilismen. Merkantilisme går, lidt forenklet, ud på at en nation skal være selvforsynende med så mange produkter som overhovedet muligt, for på den måde at undgå at importere. På den måde kan landets formue blive indenfor landets grænser – og bidrage til kongens magt og anseelse.
En del nye produkter kom på mode i 1600 og 1700-tallet. Det var varer fra kolonierne: kolonialvarer. Blandt disse finder man eksotiske nydelsesmidler som krydderier, tobak og bomuld, men også kaffe, the, kakao. Og sukker til at søde det op med. I starten var kolonialvarer en luksus forbeholdt for samfundets rigeste mennesker. På det tidspunkt var sukker så kostbart, at det blev opbevaret i særligt udformede skrin, som kunne låses med en nøgle. Men i løbet af 1800-tallet blev luksusvarerne billigere og mere udbredt. Efterspørgslen på kolonialvarer blev større og større. Kaffe blev en folkedrik, og selv de fattigste arbejderbørn kendte smagen af sukker.
Plantageejerne ønskede at bemande sukkerplantagernes sukkermarker så billigt som muligt, og købte slavegjorte mennesker fra Guldkysten eller andre handelsstationer på den afrikanske vestkyst. De fleste kender til karakteren af det arbejde, de slavegjorte markarbejdere blev tvunget til at udføre i de vestindiske plantager. Det er kendt, at slaveriet kostede mange menneskeliv, og at pisk, tæsk, voldtægt, afhuggelse af lemmer og andre brutaliteter forekom hyppigt. Det er svært at vurdere kolonialvarernes reelle pris med de menneskelige omkostninger i baghovedet.
Nu
Det er nemt at tage afstand fra Danmarks indblanding i slaveri, slavehandel og udnyttelse af mennesker i jagten på profit. Det er også nemt at undre sig over de danske forbrugeres uvidenhed om kolonialvarernes blodige ophav. Slaveriet blev forbudt i Dansk Vestindien i 1848. Danmark solgte kolonien til USA i 1917.
Check på 25 mio. dollars udstedt af det amerikanske Finansministerium den 31. marts 1917 i anledning af at De Vestindiske Øer blev overdraget fra Danmark til USA. Foto: The National Archives, Washington DC, fra Statens Arkiver Kolonialisme og slaveri hører fortiden til. Eller gør det? Slaveri er forbudt stort set alle steder i dag. Men samtidigt er det et faktum, at slaveri er noget der foregår stort set alle steder i dag. Ifølge International Labour Organisation er der lige nu flere end 40 millioner slavegjorte mennesker i verden. Et sørgeligt faktum er, at mange af de varer, der blev produceret af slavegjort arbejdskraft i kolonitiden, stadig er omgærdet af mildt sagt tvivlsomme produktionsmetoder.
På Elfenbenskysten udnyttes unge, slavegjorte mennesker i produktionen af den kakao, der bruges til chokoladeproduktion i USA og Europa. I Den Dominikanske Republik findes sukkermarker, som ligner dem vi kender fra 1700-tallets Dansk Vestindien, hvor haitianske sukkermarksarbejdere tvinges til at knokle under slavelignende forhold. Paradoksalt nok opfattes rørsukker som mere eksklusivt end det hvide roesukker af forbrugere i USA og Europa. I Brasilien lokkes fattige arbejdere til at arbejde på kaffeplantager, som viser sig at være slaverifælder. Kaffen sælges til store amerikanske og europæiske kaffefirmaer, der ikke stiller spørgsmål til produktionen. Og det bliver drukket morgen, middag og aften – af os. Bagmændene går langt for at skjule hvad der foregår, og de lokale myndigheder har svært ved at få bugt med problemerne.
Merkantilismen er død, og nutidens samfundsøkonomiske system hedder kapitalisme. Marked, vækst, udbud, efterspørgsel. Danskerne ligger på en tredjeplads i at drikke kaffe på verdensplan. Og chokolade smager jo godt – her ligger Danmark nummer fire. Hvor nemt eller svært er det at lukke øjnene for, hvor kaffen eller chokoladen kommer fra? Gentager historien egentlig bare sig selv?
I fremtiden
Der er mange, der beskæftiger sig med at dokumentere, oplyse om og regulere moderne slaveri, fra græsrodsniveau over statslige myndigheder til internationale organisationer som EU og FN. Eksperter på området er enige om, at moderne slaveri er et stort problem som er svært at få greb om og svært at komme til livs. Svært – men ikke umuligt. Det starter med oplysning, fortsætter med bevidsthed, anerkendelse og opmærksomhed - og slutter med handling. Politikere og virksomheder har det største ansvar.
Som forbruger kan man for eksempel godt tillade sig at stille spørgsmål til de produkter, man køber. De fleste firmaer har en kundeservice, man kan kontakte. Hvor har producenten købt råvarerne til sit produkt? Og er der gjort en indsats for at disse råvarer er produceret under ordentlige arbejdsforhold?
Begrebsafklaring: Ordet koloni stammer fra det latinske ”colonia” og betyder egentlig ”landbrug” – underforstået, at man flyttede ud fra byen for at dyrke jorden uden for de antikke bymure. Senere er denne udflytning blevet forbundet med europæiske staters kolonisering af især det afrikanske kontinent, det amerikanske kontinent samt i Indien, Asien og Australien m.fl. Kolonisering er selve den handling at annektere et område og sætte det under sit eget lands flag. I mange tilfælde ud fra en idé om at erobre ubeboet land, men i praksis oftest med vold, magt og snyd over for de mennesker, der allerede boede i området. Dekolonisering (eller: afkolonisering) dækker over de processer, der finder sted når en kolonimagt bliver smidt - eller trækker sig - ud af en koloni. Kolonialisme er den praksis, hvormed kolonimagten fastholder sin magt i et koloniseret område. Postkolonialisme er et begreb med mindst to definitioner. ”Post” er det latinske ord for ”efter”, og begrebet peger på den ene side slet og ret på tiden efter kolonialismen. En anden og mere kompleks definition er postkolonialisme som teoretisk ramme. Her handler det om at forstå sammenhængen mellem tiden før, under og efter kolonialismen og samspillet mellem den koloniserende nation og de koloniserede befolkninger før og nu. Det er således en teori, der ofte bruges for at få en dybere forståelse for kolonialismen og dens følgevirkninger.LitteraturHalberg, Rikke Lie & Coley, Bertha Rex: Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium. Frydenlund, 2016.
Internetressourcer om moderne slaveri og moderne ”kolonialvarer”
International Labour Organisation (ILO): FNs agentur for arbejdsmarkedsspørgsmål. Deres kampagne 50 for Freedom handler om at få 50 lande til at skrive under på en række tiltag, der skal dæmme op for moderne slaveri. Danmark skrev under i 2017. Sitet indeholder saglig information om moderne slaveri, og om hvad der gøres for at stoppe det: https://50forfreedom.org/
Kristine, Lisa: Photos that bear witness to slavery. TED, 2012. https://www.youtube.com/watch?v=9TPFLHvn024
Voller, Louise, m.fl.: Bitter Kaffe. Danwatch, 2016.