Sorgen er blevet en fast del af vores hverdag

Af Anne Niluka, journalist

Nytårsdag udvekslede jeg nogle beskeder med en bekendt på Instagram. Noget med hvad vi hver især skulle om aftenen. Normalt ville sådan nogle beskeder være fyldt med ord som ”menu” og ”gæster” eller i det mindste den der underlige emoji, der ligner et kræmmerhus med konfetti ud af. I stedet handlede det om fornuften i at blive hos sine forældre hele julen, så man var sikret god mad og vin helt uden at bidrage med andet end sit fabelagtige selskab. Jeg skrev noget i retning af, at jeg for første gang ikke følte nogen form for fomo omkring den aften, fordi det alligevel ”føles som om hele landet har en depression”. Det er en tanke, jeg har gået med et stykke tid. Jeg er selv en af de heldige, der fra tid til anden danser en klæbrig sjæler med den grå frue, så det er en velkendt tilstand. Men ordet depression føltes ikke som det helt rigtige til at udtrykke det, jeg følte. Det bedste og mest dækkende jeg har kunnet komme på er sorg. En slags kollektiv sorg. Sorgen over tabet af kontrol og tryghed. 

Mit 2020 var i store perioder præget af sorg. Sorg over enden på en kernefamilie jeg troede skulle vare evigt. Sorg over hvad mine beslutninger har af konsekvenser for mine børn. Sorg over ikke at kunne få enderne til at mødes, selvom jeg har været det, man kalder voksen i mange år. Sorg og skuffelse over mennesker, der viste sig ikke at være dem, jeg troede de var.  

En kollektiv mangeltilstand

Savn, tab og sorg blev en del af de flestes hverdag sidste år. Og det ser ud til at fortsætte. For ja, det du føler er sorg. Selvom det kan virke som en udvanding af det begreb at kalde følelserne, der følger med at være isoleret og miste sin hverdag, for sorg, så er det ifølge Mai-Britt Guldin, der er psykolog og sorgforsker ved Aarhus Universitet, lige præcis det, det er:

”Der findes mange definitioner på sorg, men den, vi bruger i forskningen, er sorg som en eksistentiel tilstand. Noget vi oplever, hver gang vi er ude for en eller anden form for tab eller fravær. En følelse af tomhed, en mangeltilstand. Der er rigtigt mange tab i den nuværende situation for os alle sammen, og dermed også en sorg.”

Det er helt grundlæggende for mennesket, at vi reagerer, når vi mister en, vi elsker eller når vi savner vores job og det indhold og tilhørsforhold, der hører med. Vi føler sorg, når vi mister nærheden med de mennesker, vi holder af. Når vi ikke kan udfolde os og deltage i de aktiviteter, hobbyer, eller andet, vi definerer os ud fra. Når der er økonomiske eller samfundsmæssige tab. Men i stedet for sorg, opfatter vi det som stress eller en form for krisetilstand, fordi det er de ord, vi er blevet vænnet til at bruge.

Problemet er, at ordet ”sorg”  ikke rækker og at det dækker over så mange forskellige ting. Men vi har kun det ene begreb for det. Sorg kan derfor virke som et stort ord i denne kontekst, hvis vi sammenligner vores egen situation med nogen, der f.eks. har mistet en nærtstående til covid-19. Så kan den sorg, vi oplever ved den mistede hverdag, vores bekymringer over et mistet job, eller de langvarige konsekvenser efter smitte, virke ubetydelig i et større perspektiv. 

”Vi mangler på en måde nogle forskellige nuancer omkring begrebet sorg”, siger Mai-Britt Guldin.

”Der er en tradition for, at man taler meget om krise, depression og angst. Blandt andet fordi der findes diagnoser på det, og i et sundhedssystem er det det, man leder efter. Al den ked af det-hed som er der, har man faktisk ikke talt så meget om. Så vidt jeg kan se, har man forsømt at tale om selve sorgen i det. Traditionelt har vi primært talt om sorg i forhold til dødsfald, og ikke set på, at andre tab også kan give en sorgreaktion.”

Fælles sorg og trøst

Når vi lever i hver vores isolerede boble, kan vi nemt komme til at negligere vores egne eller andres følelser. Der er så mange reaktioner at forholde sig til, og ude i verden sker der mange voldsomme ting. Så siger vi til os selv, at vi ikke kan tillade os at klage, fordi vi jo ikke er så hårdt ramt. 

Lige nu sørger vi over det, der ikke blev eller er længere. Og lige så naturligt som det er at sørge, lige så naturligt er det at have brug for trøst. Men hvor går man hen med sin sorg, når man egentlig helst skal blive derhjemme, og alle andre alligevel ikke har overskud til andet end at trække vejret tungt gennem mundbindet?

I 2020 var det ikke kun kærligheden, der blev hjemløs, som det hedder sig i det gennemkneppede klichecitat om sorg, men også sorgen der ikke kunne få plads, hvor den burde. Vores social- og arbejdsliv foregår virtuelt, og mange af os har mærket, hvordan det er ikke at kunne deltage i de sammenkomster og rutiner, der plejer at trøste. Vi kan ikke frit fare rundt til alle de velkendte skuldre, vi plejer at græde grimt på. Vi kan ikke kramme. I stedet kan vi sidde foran hver vores skærm med hver vores sorg. 

”Det er vigtigt at blive valideret i sine følelser. Det er vigtigt, at vi kan genkende vores egne følelser, hvis vi skal kunne håndtere dem eller leve med dem. Vide hvad de handler om, og kunne beskrive og normalisere dem. Derfor tror jeg også, at det vil hjælpe enormt, hvis vi taler om det, vi føler lige nu, som sorg”, siger Mai-Britt Guldin.

Sorg er en følelse, der slår sig ned i vores hjertekamre. Nogle gange bryder den ud og indtager hele kroppen og insisterer på, at det aldrig holder op med at gøre ondt og at tårerne aldrig tørrer ud. Andre gange er den stille i ugevis. 

I løbet af en sorgproces skal man omstille sit liv til tabet. Og det tager tid. Uger. Måneder. Det er udmattende at integrere forandringer i sit liv. Det er derfor sorgen føles så langvarig. 

Men for at komme i gang med en sorgproces kræver det, at man giver sig tid til at mærke efter. Og at man accepterer, at det er der, man er. 

Vi befinder os i en virkelighed, hvor tab i forskellige former er så hyppige, at vi måske slet ikke mærker, hvad det gør ved os. Og hvis der er noget, der kan gøre fornemmelsen af utryghed, ensomhed og sorg mere intens, er det følelsen af at stå alene med den.

”Hvis man skal udholde den svære tilstand, der holder os alle sammen i en jernnæve for tiden, så kommer der fysiske og psykiske reaktioner på selve sorgen. Og noget af det, der kan gøre det lettere er, hvis man kan genkende reaktionerne. Hos sig selv og hos andre, fordi det er med til at normalisere følelserne. Vi har alle sammen en tendens til at føle, at det er os, der ikke kan håndtere at stå i en svær situation, at det er os, der er noget galt med. Og så bliver følelsen mere individualiseret, end den behøver at være. På den måde gør man sig faktisk yderligere sårbar”, siger Mai-Britt Guldin

Sorgens forskellige faser

Inden for psykologien taler man om sorgens fire faser. Chok-, reaktion-, reparation- og nyorienteringsfasen. Tidligere troede man, at sorgen var lineær, altså at man gik gennem de fire faser i en fast rækkefølge. Nyere sorgforskning har vist, at sorgen i stedet er cirkulær. At vi går ind og ud af faserne, og nogle gange vender tilbage til en, vi allerede har været igennem. 

De hyppigste reaktioner er utryghed, savn, fortvivlelse, udmattelse, vrede og meningsløshed. Man har lettere til tårer. Man sover dårligere. Spiser mindre eller mere. 

Grå sorgbøf i sorgsovs. Mørke krydret med mørke.

”Vores undersøgelser peger på, at sorgfaserne ikke er universelle og at det ikke er noget alle går igennem på samme måde. Alle reagerer på sorg, men vores reaktionsmønstre er forholdsvis individuelle. I forskningen taler vi om, hvad den individuelle persons egen oplevelse af tab, der er afgørende for hvilke reaktioner, der kommer.” 

Det er vigtigt at huske på, at vi alle har forskellige udgangspunkter og ressourcer, når det kommer til at håndtere en sorgproces. Der er stor forskel på at være midt i livet og have oplevet svære tab og sorg før, og så at være et ungt menneske, der aldrig har stiftet bekendtskab med de følelser:

”Hvis man ikke er psykisk moden til det, ikke har oplevet tab før, eller gået gennem svære situationer i livet, kan det være enormt svært at håndtere det. For så skal man først lære sine reaktioner og følelser at kende”, siger Mai-Britt Guldin

Din sorg er valid

De fleste mennesker i sorg plejer at finde trøst i, at hverdagen og arbejdet fungerer som distraktioner for den tunge sorg. Men hverdagen findes ikke i øjeblikket. Det betyder, at kroppens egen regulering af den stress, som sorgen sætter i gang, og den følelsesmæssige påvirkning kan være sværere at kontrollere.

I starten af coronakrisen talte vi i spøg om, at der ville opstå et sandt babyboom på den anden side. Der er sikkert også noget om, at der blev gået til stålet (tøhø) i de små hjem under den første nedlukning. Og selvom vi slet ikke kender de nøjagtige konsekvenser af de ændringer, krisen fører med sig, så tør jeg godt spå om, at køerne til psykologbehandling bliver omtrent lige så lang som køen til jordemoderen.

Det kan være svært at tillade sig selv at give plads til sin sorg i øjeblikket. Men husk at sorgen ærer tabet. Din sorg er valid, og det er vigtigt, at du tager dine følelser seriøst. Vi har alle sammen mistet noget. 

Her får du fem gode råd fra Mai-Britt Guldin til, hvordan du kommer igennem din coronasorg:

- Kig på, hvad det er for nogle tab, du oplever i den her situation. Hvad er forandret? Hvad har du mistet? Hvad er du i tvivl om kommer igen?  

- Vær kærlig over for dig selv.  Hav forståelse med dig selv. Din reaktion skal ses i forhold til den oplevelse. Den oplevelse og de følelser du har er fuldstændig valide, og dine reaktioner er naturlige. Du skal tillade dig selv at føle og reagere det, der er naturligt for dig. Der er ikke noget rigtigt og forkert. 

- Tal med andre. Mange oplever, at det er med til at normalisere følelserne, når man sætter ord på dem og kan spejle sig i andre. 

- Forsøg at hold en form for rutine. Sørg for at få søvn, frisk luft og spis ordentligt. Få motion på den måde, det kan lade sig gøre. Selvom det lyder elementært, så er det bare nogle af de ting, der har vist sig at hjælpe, hvis man skal fungere.

- Hav opmærksomhed på, hvad der er mest beroligende for dig. Er det at læse? Er det at se din yndlingsserie? Eller er det måske nogle bestemte mennesker? Så sørg for at få talt med dem, facetime med dem eller tjek ind hos hinanden på sms i løbet af dagen. Det er ok at trøste sig selv med noget af det, man er glad for. Sorg giver et øget stressniveau, så derfor er det vigtigt at gøre det, der kan berolige.