Jeg tog på vennedate med en, som jeg kun kendte fra Instagram

TV: Amelie Troldborg | TH: Sabina Hvass

Jeg har været på en vennedate med Amelie Troldborg, som jeg har fulgt på Instagram i et par måneder. Hun er lige flyttet fra Randers til København for at starte på sit drømmestudie. Vi fabulerede over vores venskaber; hvordan man får nye venner, når man er i tyverne og trediverne, og hvorfor vi nogle gange vokser fra hinanden?

Af Sabina Hvass, journalist

Jeg flyttede fra Vestjylland til København som 21-årig i 2009, hvor jeg skulle starte på Københavns Universitet. Mange af mine veninder, som jeg lærte at kende på efterskole og i gymnasietiden, flyttede også og skulle starte på studie. Det betød, at jeg ikke skulle lægge særligt mange kræfter i at skabe nye relationer, og at jeg har haft to håndfulde af dem, jeg vil kalde gode venner, i al den tid jeg har boet her, og en enkelt, der er kommet til fra tiden på universitet. Men nu er tiden inde til at udvide mit netværk. Jeg aftalte at mødes med Amelie på Nørrebro station.

Min vennedate fik en flyvende start - frokost, fadøl og derfra åbnede vi ellers for godteposen. Vi fandt ud af, at vi har ret meget tilfælles: Vi kommer begge fra Thy og havde lyst til at komme væk derfra så hurtigt som muligt. Fornemmelsen af, at der var et snævert grundlag at eksistere på, føltes begrænsende og næsten klaustrofobisk. Jeg ville finde et sted, hvor jeg blev inspireret til at skrive og kunne gå til koncerter, når jeg ville. Amelie ville finde et sted, hvor hun kunne være skaldet og have lilla læbestift på uden at blive forvist eller kaldt psykisk syg. Vi skulle have luft under vingerne og et større udvalg af farver at male med. Hun rykkede først til Randers. Jeg havde nogle år i Holstebro. Og nu er vi så begge i København. 

Jeg spurgte hende, hvordan det er at starte forfra i en ny by som 27-årig? Hovedstaden endda, som kan virke overvældende, og hvor man i et vist omfang kan dyrke anonymiteten. Hun fortalte, at hun havde prøvet næsten at starte fra nul i Randers, og at hun fandt nogle mennesker der, som hun følte hun kunne være sig selv med. Venner, der ikke fortalte hende, at hun var ”for meget". Amelie er også så heldig at have et netværk i København allerede. Her er venner, som hun har fået inden for de sidste to-tre år, som er blandt de nærmeste. 

Vi er begge ret privilegerede ift. at kunne kalde flere mere end work friends, og enige om, at gode venner er dem, der har tillid til hinanden - de er ikke bange for at sige eller gøre noget forkert i selskab med hinanden. Det er dem, du ikke har grund til at imponere, og du behøver ikke at give et indtryk af, at du har det bedre eller værre, end du faktisk har det. På engelsk er der et udtryk, der hedder fair-weather friend: en ven, der oftest er der, når tingene går godt, men forsvinder eller undgår interaktion, når livet ikke er så let. Jeg kan nogle gange være bekymret for, at jeg har været den slags ven. For selvom jeg i vid udstrækning er en introvert person, som ofte er mere udadvendt, når tingene går godt, så er det ikke en undskyldning for at udvise mindre omsorg eller tilstedeværelse i mine venskaber. Jeg ved, hvor desillusioneret jeg har været, når jeg opdagede, at jeg havde fair-weather venskaber selv. Det stinker! Og jeg vil gerne tro på, at jeg har en godt indstillet venneradar og ved, hvem der er der for mig. Pendulet kan også svinge for langt. Der finder vi den type ven, som er der når det går skidt, men som ikke er interesseret, når du vil dele dine succeser - en såkaldt schadenfriend. Dem har jeg haft nogle stykker af, og jeg genkender også mig selv i den dynamik. Det gør Amelie også, og hun fortæller, at hun bevidst har valgt venner fra, når hun kunne mærke, at relationen var for meget i den ene eller anden grøft. Vi ved begge, at der findes et sted midt imellem. Der, hvor du mærker en balance i venskabet.

I min vennekreds er vi omkring 10 i den nærmeste cirkel, hvor jeg stoler på, at vi har balancen. Vi mødes i virkeligheden i forskellige konstellationer, når vi kan. Vi sender beskeder, billeder og videoer til hinanden på sociale medier, og vi har en årlig sommerhustur den første weekend i september. Et tiltag, der blev sat i værk sidste år, fordi nogle i gruppen har fået børn og godt kunne tænke sig et weekend getaway. Min veninde Mette beskriver vores venskaber som en slags netværk, hvor tiden ændrer den konstellation man har. Nogen bor sammen i perioder, nogen får børn på samme tid eller går fra deres kærester. Venskaberne kan vokse, gå i dvale eller glide lidt fra hinanden, men vi kan finde hinanden igen på et senere tidspunkt. Vi udvikler os i forskellige retninger og baner på forskellige  tidspunkter. Der er dog næsten altid nogen i gruppen, der passer til det spor man er på. Det, synes jeg, var et ret godt billede af den dynamik, der findes mellem os. 

Venner kan også findes på de sociale medier

Der er 28 grader i København, og vennedaten med Amelie fortsætter på stranden efter en tur på Glyptoteket, som mindede mere om en flot dekoreret sauna end et museum. På Svanemøllen Strand møder vi Auria. Vi snakker om, at det bliver sværere at finde venner, når man er omkring de 30 og single - der mærker man, at ens venner er der mindre, fordi de bl.a. er ved at skabe familie. Hun tyede, ligesom Amelie og jeg, til de sociale medier. "Find en veninde KBH - #dueraldrigalene" er en Facebookgruppe, som har 3500 medlemmer og har eksisteret i 3 år. I gruppen kan man skrive, hvis man fx gerne vil finde venskaber eller en ny træningsmakker. Her skrev Auria et opslag, hvor hun ledte efter én at gå i byen og danse med og lave de ting, som hun ikke kunne få sine andre venner med til. Det er der kommet gode venskaber ud af, fortæller hun.

Vi snakker om, hvor fedt det er at have et værktøj som sociale medier til at række ud, og hvor vigtigt det er at kunne udtrykke sig. Og hvor fedt det er, at der eksisterer så store grupper til at imødekomme det behov, der er for at finde nye venner. Men modet til at tage kontakt i første omgang skal være til stede. Måske en bagatel for nogen, men for introverte som mig, så er det en big deal. Jeg tror ikke, jeg har inviteret nogen på en første date nogensinde før. Jeg har vist altid været den, der er blevet inviteret på en gåtur og en kop-et-eller-andet. Auria spørger, om nogen af os har prøvet at møde nogen på første date, der overhovedet ikke lignede sig selv på de billeder, de havde på sociale medier. Og det er jo en klassiker! Det betyder meget, at vedkommende, som vi har interageret med online, også ligner den person de har udgivet sig for at være. Også når det kommer til, hvordan man kommunikerer. Jeg tror, alle kender de dates, hvor personen og personligheden slet ikke matcher det, man forventede på baggrund af den udveksling man havde haft.  Det var nu ikke noget jeg var nervøs for, da jeg skulle møde Amelie. Det indtryk jeg fik af hende fra Instagram blev hurtigt bekræftet. Hun viser i vid udtrækning sig selv som hun er, og jeg er fortsat fan af hendes ærlige udtryk.

Det var utrolig tankevækkende at sidde der på Svanemøllen Strand, mens solen bagte på de mange forskellige kroppe og vi lyttede til plasken fra mennesker, der hoppede i vandet for at blive kølet ned. Hvordan er de mon blevet venner med deres venner? Hvordan påvirker sociale medier os og vores relationer? Hvordan bruger vi dem og hvordan præsenterer vi os selv? Det blev på en måde mere tankevækkende, fordi jeg sad og tænkte og talte med nogen, jeg aldrig havde mødt før den dag. 

Da jeg skrev til Amelie og spurgte, om hun ville med på vennedate var det en first. Det var grænseoverskridende og helt vildt spændende på samme tid. Jeg har sjældent mødt en person, som var så gavmild med sig selv ved første møde. Hun havde ikke behøvet at dele alt det hun gjorde med mig, men jeg respekterer hende meget for at gøre det. Det gjorde vores vennedate ekstremt givende, sjov og alt det jeg havde håbet på. Det kunne være gået så galt, men så gik det faktisk godt.