Interview med Rikke Collin: ”Det er ikke en menneskeret at tage til Thailand”

Jeg har inviteret Rikke Collin på en kop kaffe på Café Wilder på Christianshavn for at tale med hende om vores klima. Rikke bruger ofte sin Instagram til at dele stories, hvor hun taler om, hvad vi alle sammen kan og bør gøre for at bekæmpe klimaforandringerne og mindske vores CO2-aftryk.

Af Katrine Blauenfeldt, chefredaktør på OXY Magazine

For et år siden fløj du til Beograd. Men efter den tur besluttede du dig for, at du ikke ville flyve igen. Hvad fik dig til at tage den beslutning?

”Jeg har aldrig brudt mig om at flyve, derfor jeg har altid kun gjort det, når jeg virkelig har været nødt til det. Men der har været flere ting, der har fået mig til at træffe den beslutning. Det er omkring et år siden, at Greta (red. Thunberg) begyndte at demonstrere, og der begyndte at blive sat et større fokus på klimaforandringer og hvilke ting, der er mest skadelige for miljøet. Og jeg læste en artikel i Politiken, hvor der stod, at en rejse for fire til Thailand svarer til syv års kødforbrug for en person. Det er mindblowing at tænke på, og det er derfra, jeg har fået mit catchphrase ’det er ikke en menneskeret at tage til Thailand’.”

Er der andre ting, du gør for at passe på miljøet?

”Jeg er vegetar, hvilket jeg blev fra den ene dag til den anden, efter jeg læste Eating Animals af Jonathan Safran Foer, dog vil jeg lige tilføje her, at nogle gange bliver jeg skidefuld, og så hænder det, at jeg, i stedet for at være utro, køber en fransk hotdog. Det er den der idé om at gøre noget, som er lidt forbudt. Så køber jeg alt tøj, bortset fra strømper og underbukser, i genbrugsbutikker. Men det er i det hele taget meget sjældent, at jeg køber noget, da jeg er antishopper, det bliver måske til fire stykker tøj om året, og så er det af ren nødvendighed. Jeg køber heller ikke makeupprodukter. Og jeg prøver alle de der alternativer, der findes. Vi har nogle vaskekugler derhjemme, som vi bruger til at vaske tøj, og jeg bruger tandpastatabletter, som ikke indeholder plast. Jeg tager offentlig transport, i stedet for at eje en bil. Og jeg har endda købt en drikkedunk til når jeg skal med bussen til Aalborg og besøge min kæreste, så jeg ikke behøver at købe en vandflaske af plastik hver gang.”

Tror du, at det kan virke afskrækkende på nogen, når de hører hvor mange ting, man bør gøre eller ikke gøre for at være bedre mod miljøet og derfor ender med slet ikke at gøre noget?

”Det vil nok kræve noget tilvænning, hvis du fx vil være vegetar, men jeg tror, at det ofte handler om identitet. Kapitalismen skaber alle mulige unødvendige behov som makeup og nyt tøj, og det kan virke som et tab, når man giver afkald på det. Og så er der dem, der gerne vil virke klimavenlige og skriver på deres Instagram, at de er stoppet med at bruge plastiksugerør, fordi ”små ting kan da også gøre en forskel”, det handler bare om, at de gerne vil have god samvittighed. Jeg giver ikke en fuck for, om du bruger plastiksugerør eller ej. Start med en af de store poster i stedet. Det er bedre, at du stopper med at spise fisk end at du stopper med at bruge plastiksugerør.”

Hvor er det så, vi alle kan gøre en stor forskel?

”Spis mindre kød. Køb så vidt muligt dit tøj i genbrugsbutikker. Brug offentlig transport i det omfang, du kan. Og vi skal bruge mere tid på kulturen. Vi skal gå på museer, i teatret og biografen og til koncerter. Det er både godt for sjælen, men også for miljøet, da der på den måde er mange om én kulturel begivenhed, i stedet for at vi alle sidder hjemme foran hver vores skærm. Streamingtjenester er noget af det, der forurener allermest. Men det vigtigste er, at de største firmaer bliver holdt til ansvar for deres handlinger, for det gør de ikke som det er nu. De 100 største firmaer i verden står på ca. 70% af verdens CO2-udslip, men der er ingen konsekvenser for dem. Da Mærsk skyllede en masse kemikalier ud i Nordsøen, fik de en bøde på 500.000 kr. Det er jo ingenting for dem. Det store problem er, at vi har skabt et samfund af individualister, så det store kollektiv betyder ikke længere noget for os. Det er præcis derfor vi skal tilbage til ånden, til teatersale, biografsale, koncertsale, hvor vi kan være sammen med hinanden.”