Hvad betyder samtalen for veninder?

Vi hører ofte, at kvinder taler mere end mænd. Al forskning viser dog, at det faktisk forholder sig lige modsat. Alligevel står samtalen centralt i mange kvindelige venskaber, fortæller psykolog Johanne Schwensen. Og flere veninder har de senere år sendt deres samtaler ud på podcast og i bøger. Men hvad er det, den samtale mellem veninder kan? 

Af Karen Dich, journalist

De seneste år er en hel række podcasts dukket frem herhjemme, der på en eller anden måde er centreret omkring et kvindeligt venskab. Iben Hjejle og Signe Lindkvist runder snart 100 episoder af podcasten Sitter, hvor de diskuterer livet og alt det rundt omkring i en afslappet og humoristisk tone. I Podcasten A Seat at the Table taler Stephanie, Naima og Ingrid uden filter om at have afrikanske rødder i dagens Danmark. Veninderne Nanna og Josephine diskuterer med lige dele alvor og humor vedkommende og tankevækkende emner fra deres liv i podcasten Fries Before Guys - et univers de to veninder også har udvidet med en bog og en foredragsturne. 

Også i udlandet vrimler det med podcast, der er drevet af veninder. Fx Black Girls Talking, hvor de fire veninder Fatima, Aurelia, Ramou og Alesia taler om sorthed og popkultur. Og Call Your Girlfriend, hvor Ann og Aminatou undersøger deres langdistancevenskab. Sidstnævnte har netop udgivet bogen Big Friendship, der ligger på bestsellerlisten i USA. Men hvad er det ved denne samtale mellem veninder, der er så særlig? 

Venskab er samtale

»Samtale er vigtigt for venskabet, da det er i samtalen, vi bedst er i stand til at udforske nye narrativer«, fortæller psykolog Johanne Konnerup Schwensen. Hun arbejder i den narrative terapi, der er en terapiretning, der tager udgangspunkt i de historier, vi fortæller om os selv. Narrativ terapi handler således om at skabe flere fortællinger for os selv - og derigennem flere muligheder og mere frihed. Og så er hun optaget af venskaber som terapeutisk rum.

Derfor mener hun, at vi skal blive bedre til at tale sammen med vores venner, for i den gode samtale ligger muligheden for at vi kan udforske os selv. »I den gode samtale samarbejder venner om at begrebsliggøre fluffy følelser, der kan holdes ude fra kroppen og udforskes. Sagt på en lidt mere dramatisk måde, så er samtalen i venskabet enormt livgivende. Mange kender nok den der maniske energi som en rigtig god samtale kan føre til«, siger hun og forklarer, hvordan hun indimellem lytter til andre menneskers samtaler i bussen, fx to ældre damer, hvis samtale flyder med snak om børnebørn, gamle kroppe, sjove historier osv. I sådan en samtale kan man mærke, at samtalen er en del af venskabet. 

Det er en sejlivet myte, at kvinder taler mere end mænd. Men utallige undersøgelser og opgørelser viser, at det modsatte er tilfældet. I selskaber, i arbejdssammenhænge og i medierne er det mændene, der taler klart mest. Faktisk peger flere undersøgelser på, at mænd taler to tredjedele af tiden i blandende forsamlinger, mens kvinder taler en tredjedel af tiden. Det er værd at bemærke, at kvinder taler mindre i blandende forsamlinger, mens undersøgelsen ikke viser noget om, hvordan der tales i kønsopdelte rum. Det kan med andre ord godt være, at kvinder taler mere med deres veninder, end mænd gør med deres mandlige venner.  

Samtale vækker genklang

Når Johanne Konnerup Schwensen taler om samtale, så benytter hun sig ofte af begrebet resonans.  »Resonans er alfa og omega for den gode samtale. At resonere er at genkende sig selv i den anden; det er at blive mindet om noget fra dit eget liv, noget der er vigtigt for dig«‚ forklarer hun.  »Man kan også sige, at resonans handler om at være åben for at den andens ord kan transportere og inspirere dig. Det er, når man siger, “når du fortæller om den situation, bliver jeg mindet om dengang hvor jeg stod i noget lignende.” Eller: “dine ord bringer mig tilbage til dengang hvor det her skete, og de inspirerer mig til at gøre x"«. 

Og kvinder er særligt gode til det med at skabe et resonerende samtalerum, fortæller psykologen. »Den måde, vi kvinder opdrages og socialiseres ind i verden på, gør, at vi lærer at være gode til at lytte med et åbent øre og hjerte. Fra vi er helt små, lærer vi at drage omsorg, blandt andet ved samtalens og resonansens ret helende, magiske kraft«, forklarer Johanne Schwensen. 

I 2019 udgav den norske sprogforsker og forfatter Helene Uri bogen Hvem sagde hvad? Kvinder, mænd og sprog. I den ser hun nærmere på en masse forskning i køn og sprog. Hun fremhæver blandt andet undersøgelser, der viser, at mænd ofte bruger ordet ‘jeg’, mens kvinder oftere siger ‘vi’. Tidligere er dette blevet udlagt som et udtryk for, at kvinder er mere lighedsorienterede end mænd, som er mere optagede af at konkurrere. Men det er Uri ikke så enig i. I stedet mener hun, at der snarere er tale om, at kvinder og mænd har forskellige strategier for at begå sig i samtaler. Disse strategier er udtryk for, at kvinder i højere grad ønsker en friktionsløs kommunikation uden gnidninger og konflikter, mens mænd er mere optagede af at være kontante og ligefremme. Det handler i høj grad om, hvad vi er blevet opdraget til at vægte, mener hun. Samtidig fremlægger Uri undersøgelser, der viser, at kvinder – i gennemsnit – har en mere spørgende, inkluderende og nuancerende måde at deltage i samtaler. Den norske lingvist sammenligner den måde at deltage i en samtale på med en talkshowværts arbejde. En sådan vært tager ansvar for at samtalen flyder og at alle er med i den. Det samme gør kvinder også uden for talkshowscenen. 

Men det er altså ikke en naturgivet ting, at man er god til at samtale, eller at kvinder er bedre til det end mænd. Det er tillært og derfor kan det læres – også af mænd.

»Det handler om noget, som er så basalt og alligevel så svært: Nemlig at lytte åbent, ikke-dømmende og nysgerrigt«, forklarer hun. Da jeg beder hende om at give nogle helt konkrete redskaber, der kan skabe gode forudsætninger for resonans, svarer hun, at man i samtalen med sine venner kan stille sig selv spørgsmål a la: »På hvilken måde er det tema, der bliver talt om, genkendeligt i mit eget liv?« og »Hvilke billeder dukker op fra mit eget liv, når jeg lytter til min ven?«. 

Samtalen er et skrøbeligt rum

I 2015 udkom bogen About Women: Conversations Between a Writer and a Painter. Den er skrevet af den amerikanske forfatter Lisa Alther og hendes veninde, den franske kunstmaler Françoise Gilot. Præmissen for bogen er ganske simpel: De to veninder begyndte at optage de dagligdagssamtaler, de havde i Gilots atelier. Oprindeligt var optagelserne kun til privatbrug, et arkiv over deres samtaler, et minde til fremtiden. Men på et tidspunkt blev båndene skrevet ud, og så begyndte de to veninder at udveksle udskrifterne, de redigerede teksterne og udgav en bog med dem. Det unikke ved den bog er, at den består af venindesamtaler, rigtige venindesamtaler, og det giver en særlig intimitet til projekter. Samtaler mellem tætte venner åbner et særligt rum, hvor der er plads til forskelle, intimitet og vigtigst af alt til fejlbarlighed. Mens kvinder ofte udtrykker, at de er bange for at slå til i offentlige samtaler og på arbejdspladser – særligt dem, der er domineret af mænd – så er samtalen med andre kvinder et sted, hvor man kan sammenligne oplevelser, spørge om råd og tale om sine fiaskoer såvel som sine succeser. 

For Johanne Konnerup Schwensen er det netop denne vilje til at tale om de ting, der er svære, der er særligt vigtigt ved venskaber. »Hvis man skal skabe en tillidsfuld relation, skal man først og fremmest turde være sårbar og give af sig selv. Det kræver, at man åbner sig og ikke er bange for at vise sine mindre pæne sider og der, hvor man ikke føler, man slår til«, fortæller hun.