Artikler og opslag om Nørrebro Pride er lavthængende forargelsesfrugt

Når medier skriver den samme historie om Nørrebro Pride år efter år, er de med til at stigmatisere en udsat minoritet. Det er ikke bare dumt, det er farligt.

Af Felix Thorsen Katzenelson, journalist

’Adgang forbudt: Heteroseksuelle og hvide afvist til stor pridefest’, skriver mediet Heartbeats. På deres Facebook-profil deler de artiklen med spørgsmålet: ”Gæsterne blev afvist, fordi de var hvide og/eller heteroseksuelle. Synes du, det er okay?”.

Opslaget har i skrivende stund over 400 kommentarer og artiklen er i følge Hearbeats.dk en af de mest læste artikler lige nu.

”Kan man udelukke folk på baggrund af hudfarve eller seksualitet til pridens fester?”, Spørger TV2 Lorry i en underrubrik om samme nyhed. Socialdemokraten Lars Aslan deler artiklen på Facebook og indleder sit opslag med caps lock:

”NU MÅ DU IKKE KOMME TIL PRIDE PÅ NØRREBRO HVIS DU ER “HVID” ELLER HETEROSEKSUEL🙁”

Hundredvis af kommentarer, nogen enige, andre uenige. Lars Aslan, TV2 og Heartbeats er kun et udpluk af artikler og opslag, der handler om Nørrebro Pride. En græsrodsbevægelse, der for fjerde år har planlagt en alternativ og antikommerciel pride-parade med fokus på BIPoCs (Black/Indigenous/People of Colour). Deres lanceringsfest er udelukkende for BIPoC LGBTQ+-personer, og de opfordrer hvide mennesker til at gå med i paraden, men at lade BIPoCs gå forrest.

Og helt ærligt, det er noget lort, altså dækningen, ikke Nørrebro Pride. Det er lavthængende forargelsesfrugt fra nederste clickbait-skuffe. Det er fjerde år Nørrebro Pride gør sin ting, og det er fjerde gang medier og meningsdannere sender sure smileys og dårlig stemning deres vej.

Det er klamt, at man som minoritetsetnisk person kan forvente, at hvis man stiller sig frem, får man hældt en spand stinkende mediedækning i ansigtet. Og det er smerteligt som queerperson at se, hvordan politikere og etablerede medier bruger pride generelt til at skabe splid. Det skal simpelthen bare holde op. 

Der er tale om et privat arrangement, et safe space for personer, der statistisk og historisk set har og har haft svært ved at finde plads i det københavnske natteliv. Lad folk feste i fred, jeg kommer heller ikke til Lars Aslans fødselsdag eller Heartbeats julefrokost. Hver dag er der hundrede ting, man ikke er inviteret til, det her var en af tingene.

Kald det homoskuffelse

Men det som bare sådan personligt gør ondt er, når jeg ser (hvide) bøsser tage afstand fra Nørrebro Pride. Nu er det lige dem jeg bemærker, fordi jeg selv er en. Kald det confirmation bias, at det er dem jeg ser, kald det homoskuffelse.

For jeg ved mange homoseksuelle mænd, og queerpersoner generelt, har prøvet at føle sig uvelkomne. At mærke hvordan stadion ikke ruller den røde løber ud, men homofobien, når man vil til fodboldkamp. At man ikke kan holde sin partner i hånden på gaden af frygt for tilråb og vold. At man ikke kan tage det fucking tøj på, man har lyst til, for tænk hvis nogen bliver vrede over at se dit kønsudtryk i dag.

Jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg godt forstår, hvad det er for nogle knapper man kan føle, at der bliver trykket på, når der dukker et arrangement op, hvor man med krops nævnelse bliver bedt om ikke at dukke op. Men hvis jeg skal forfladige det, så tænk på de gange, du har stået på Nevermind og syntes, at der var lidt for mange heterofyre på dansegulvet. Man har brug for pladsen til at være sig selv, og sådan en plads håber jeg, at Nørrebro Prides fester er for dem, der er med.

”Jamen findes der nu god og dårlig diskrimination?”, mærker jeg nogen spørge. Ja, i den forstand at der findes kroppe, som udsættes for mere had, vold og dårligdom end andre, så dem skal vi give plads, ro og sikkerhed til. Jo, vi gad godt, der var flere homoklubber og queerfester, men vi har ikke partout brug for flere steder i København til hvide mennesker.

For volden bor derude, mens jeg skriver den her klumme, kommer nyheden ud om at en gruppe minoritetsetniske LGBTQ+-aktivister blev overfaldt på Hovedbanegården under World Pride. Politiets håndtering kritiseres.

En hvid homoseksuel mand har meldt pridefesten til selvsamme politi, det skriver han på sin Instagram. Folk bruger inklusion til at ekskludere.

Det er stadig farligt at være queer, selv mens København lægger by til en verdensomspændende Pride. Det er stadig farligt at være andet end hvid i Danmark, det bliver bevist alt for tit. Tænk, at man som medier, som mennesker, som fellow queerperson, vil være med til at stigmatisere en minoritet i minoriteten. Tillykke med lidt ekstra kliks, et par ekstra kommentarer. Det er ikke bare dumt, det er decideret farligt.