Anbefalet læsning: Fem artikler om forskellige aspekter af krig

Screenshot 2020-09-28 at 13.00.03.png
FOTO: GETTY IMAGES

Vi har samlet fem artikler, som belyser forskellige elementer af krig. Fra en fodboldkamp, der (måske) var med til at starte en fire-dages krig til teenagesoldater i Første Verdenskrig til hvordan voldtægt blev brugt som krigsvåben i Bosnien.

Af redaktionen

1.  "The teenage soldiers of World War One" (BBC Magazine, 2014)

Under Første Verdenskrig blev 250.000 teenagedrenge en del af den britiske hær - men hvordan kunne det lade sig gøre? I artiklen kan du læse om Aby Harris, Cyril Jose og løjtnant St. John Battersby, der alle var i frontlinjen før de var fyldt 19 år.

2. "Soldater på missioner er drevet af oplevelser og udfordringer" (Fagbladet VIVE, 2017)

Artiklen ridser pointer op fra en stor undersøgelse fra 2017, hvor man har undersøgt, hvad der ligger bag de danske soldaters motivation for at blive udsendt. Find ud af hvorfor det særligt er de unge, der melder sig til fredsskabende missioner.

3. "The Black Female Battalion That Stood Up to a White Male Army" (New York Times, 2020)

New York Times har bragt en artikelserie med navnet "Beyond the World War II We Know" i løbet af 2020. Artiklen her er den seneste i rækken og handler om 6888th Central Postal Directory Battalion. Læs om Major Adams og om de næsten 900 kvinder, med mottoet "No mail, low morale", der løste hele deres mission på den halve tid.

4. "Soccer. War, nothing more." (Sports Illustrated, 2019)

I denne Sports Illustrated-artikel kan du læse om den fire-dages krig, der brød ud mellem El Salvador og Honduras i 1969 efter en fodboldkamp mellem de to nationer. En kamp, der skulle afgøre hvem der skulle repræsentere Centralamerika i verdensmesterskaberne, men også satte en tændstik til en opblussende konflikt, hvor flere tusinde omkom.

5. "Bosnian War rape survivors speak of their suffering 25 years on" (Independent, 2017)

I artiklen kan du læse om, hvordan voldtægter blev brugt som krigsvåben i Bosnien i 1990'erne. Du får et indblik i det liv kvinderne og børnene, de fødte, har 25 år efter den grusomme krig, hvor kun en håndfuld voldstægtsmænd er blevet retsforfulgt og dømt, og hvor mange ofre stadig bor i nærheden af deres overgrebsmænd.

Forrige
Forrige

Hinda sagde ‘fuck det’ til social kontrol og rygtesamfund

Næste
Næste

Orgasmen fik hende til at glemme krigen