I 2016 smed hver eneste dansker 781 kilo affald i skraldespanden. Det er 294 kilo mere end europagennemsnittet, og gør os til nogle af de absolut største skraldesyndere i verden. Vi er også bagud, når det kommer til sorteringen af det skrald vi hver især genererer. OXY er dykket ned i de sidste års store undersøgelser og artikler om danskerne affaldssortering og giver dig her de store linjer.

Af Liv Rossander, journalist

Danmark er på nogle måder ”et uland”, når det kommer til affaldssortering. Det var sådan lektor og forsker i affaldssortering Kristian Syberg udtrykte det til TV2 i sommer. Og selvom det var sagt med et gevaldigt glimt i øjet, tager han ikke nødvendigvis fejl. I mange år har vi danskere brændt vores affald af i stedet for at sende det på en losseplads. Med den viden vi lå inde med dengang, virkede det som en god beslutning – det gav varme i radiatorerne og vi slap for at fylde enorme lossepladser med skrald. Det betød dog også, at mens mange andre europæiske lande gik i gang med at affaldssortere og genbruge af nød, blev vi ved med lystigt at brænde affald af. I dag er vores viden en anden, og selvom vi kæmper for at komme op på siden af vores europæiske og nordiske naboer, er der altså et stykke vej endnu. Særligt når danskerne også er nogle af de mennesker i verden, hvis forbrug er allerhøjest og som smider allermest affald ud hvert år. Faktisk smed hver eneste dansker i 2016 781 kilo affald ud i skraldespanden. Ikke just opløftende tal for vindmøllenationen, der gerne vil være et grønt foregangsland.

Selvfølgelig er det ikke antallet af danske bananskralder og juicekartoner i den rigtige container, der rykker den globale klimadagsorden alene, men alligevel er affaldssortering og genbrug en af de steder, hvor vi oftest møder den grønne omstilling i dagligdagens trummerum.

Hvor der er vilje, er der vej

En af stopklodserne for danskernes sorteringsvaner er, at vi ganske enkelt ikke ved, hvad vi skal smide i hvilken container. Sidste år foretog Unilever en stor undersøgelse, hvor 800 danskere skulle sortere deres affald – og blandt andet skille blød plast fra hård plast, som virksomheden kunne genbruge. Undersøgelsen viste, at vi gerne vil gøre et forsøg på at sortere vores affald, men at vi i bund og grund ikke ved, hvordan vi skal gribe det an, når vi kommer ud i at skulle kende forskel på mere end bare bioaffald og pap.

I øjeblikket har Danmark heller ikke en national ensretning for hvordan vores affald skal genbruges og f.eks vores plast genanvendes. Selvom mange kommuner har lavet deres egne løsninger, efterspørger både de og Dansk Affaldssortering nogle klarere og mere ens regler landet over. Miljøminister Lea Wermelin har allerede udtalt sig til Jyllands Posten, at lige netop nogle nationale retningslinjer bliver en prioritet for hende.

Men selvom det skulle blive mere overskueligt at genbruge sit affald, kræver det også at vi tager os tid til at sætte os ind i reglerne - og ja, har lyst til at genbruge. Heldigvis viser en relativt ny undersøgelse fra IDA, at 8 ud af 10 danskere er begyndt at tænke mere over genbrug og affaldssortering mellem 2016 og 2018. Så intentionerne er der, både fra befolkningen og fra politisk hold. Nu skal der bare gøres noget ved det.

Det er bøsset at affaldssortere

Det er dog ikke alle, der er lige klar til at begynde at skylle emballage af og sortere grønt plast fra gennemsigtigt. Miljøstyrelsen foretog i 2017 en stor undersøgelse af danskernes holdning til cirkulær økonomi. Over hele linjen var kvinderne mere positivt stemt end mændene. Kvinderne vil i højere grad købe mere genbrug i fremtiden, er mere positive over for cirkulær økonomi som koncept og ser gerne flere miljøvenlige produkter på hylderne. At mændene sidder på toppen af affaldsbjerget og lader kvinderne gå forrest i genbrugskampen, er et billede, som Jacob Hartvig Simonsen, direktør for Dansk Affaldssortering, kan genkende. “Det er særligt de unge mænd under 25, der synes, at livet er for kort til affaldssortering. Omvendt synes mange andre, at affaldssortering er en god idé, så spørgsmålet er, hvem man vil bruge flest kræfter på,” fortalte han i foråret til Bolius.

Men hvorfor er det så, at mændene er så dårlige til at smide æggeskallerne i en skraldespand og æggebakken i en anden? Et studie fra det amerikanske universitet Penn State peger på, at de mænd der ikke genbruger, er bange for at blive opfattet som feminine eller “bøssede”. Studiet har titlen Gender Bending and Gender Conformity: The Social Consequences of Engaging in Feminine and Masculine Pro-Environmental Behaviour og konkluderer at mænd kan lade være at gøre miljøvenlige ting som f.eks at genbruge eller bruge genanvendelige poser, når de handler, hvis de opfatter de handlinger som kønnede eller kvindelige.

It’s all about the money

Det er ikke kun i det binære køn, at man finder ubalance i hvem der genbruger og hvem der ikke gør. I miljøstyrelsens undersøgelse fra 2017 kan man også læse sig frem til, at det er blandt befolkningens yngste og ældste forbrugere, at omtanken for miljøet halter. Miljøstyrelsen går ikke dybere ned i hvorfor det forholder sig sådan, men forbrugerrådet TÆNK peger på, at den ældste del af befolkningen efterhånden er rimelig satte og har akkumuleret de ting, der er brug for, mens mange unge er domineret af et behov for at forblive relevante i en brug-og-smid-væk-kultur.

Det betyder dog ikke, at den resterende del af befolkningen kan sætte sig tilpas tilbage i sofaen og pudse glorien. Kun hver femte genbruger primært fordi det er godt for miljøet, mens over halvdelen af os, der går på DBA og leder efter en ny sofa gør det for at spare penge. Særligt er mænd motiveret af udsigten til at spare penge ved at købe brugt. Miljøstyrelsens undersøgelse viste også, at hver fjerde af de forbrugere, der ikke køber genbrugsprodukter ikke kan forklare, hvorfor de undgår genbrug.

Affaldssortering udleder også CO2

Når genbrug er godt, må meget genbrug være meget godt. Eller hvad?

Selvom det er godt at genbruge, er vores system, som det er nu, ikke uden problemer. Reelt aner vi nemlig ikke, hvor størstedelen af danskernes genbrugsprodukter ender henne – og om de overhovedet bliver genbrugt.

Danmark har ikke selv ressourcer til at genbruge al det affald, f.eks. plastik, vi hvert år sender til genbrug, og derfor bliver en stor del af det sendt til Tyskland. Så langt så godt. Men halvdelen af den danske plastik, der tager turen til Tyskland, ender alle mulige andre steder i verden, og der kan vi ikke længere holde styr på hvordan det anvendes – eller ikke anvendes. Den problematik skrev Ingeniøren en længere artikel om i august i år.

SDU-forskeren Gang Liu fortalte til videnskab.dk, at det er sandsynligt, at en del af den danske genbrugsplastik ender i Malaysia eller Indonesien. Hvad der sker med den her, er umuligt at finde ud af. Gang Liu forsker i den globale cirkulære økonomi.

Det betyder altså, udover at vi ikke kan være sikre på, at vores genbrugsplastik rent faktisk bliver genbrugt, at vores forsøg på at være miljøbevidste også med til at holde gang i den voldsomt CO2-forurenende skibstrafik, når vores bøtter fra Hjem-Is sejles først til Tyskland efterfølgende til Asien.

Men hvorfor så overhovedet gå op i det der affaldssortering? Hvorfor bare ikke smide alt i en sort sæk og kalde det en dag? Det har videnskab.dk heldigvis tre gode grunde til:

1. Mindst 30 procent af din plastik ved vi med sikkerhed bliver genanvendt - og 30% er som bekendt mere end nul.

2. En del af resten bliver givet genanvendt i enten europæiske virksomheder eller i Asien.

3. Og endelig bemærker Gang Liu, at du skal se cirkulær økonomi – blandt andet genanvendelse – i et globalt perspektiv i stedet for et lokalt. Danmark har ikke storskala-økonomi til at håndtere genanvendelse af både plastik, sjældne metaller og alt muligt andet. Derfor er den en god praksis at sende det til eksempelvis Tyskland.