Af Sara Fondo, journalist
17. Februar 2022  | Begær

Det er fredag aften på Vesterbro. Jeg er sammen med mine to veninder Paulina og Mia, og vi har udsigt til en stille aften med indisk takeaway, da ingen af os har et aktivt coronapas. Sådan går det dog slet ikke. I stedet byder aftenen på en heftig træning af vores lattermuskler - jeg har nemlig fået Tinder for allerførste gang.

Jeg har aldrig i mit 27-årige liv haft nogen former for datingsapps. Hvorfor ikke tænker du måske? Jeg kunne sagtens lave en lang psykoanalyse på mig selv, for der er klart mere end én faktor i spil, men grundlæggende har jeg aldrig gidet opsøge kærligheden. Hvis den selv finder mig, fair nok. Men ellers har mit fokus været på selv at blive et menneske, jeg havde lyst til at være sammen med. Jeg har dog lagt øre til både eventyrfortællinger og horrorhistorier fra mine veninder på Tinder, og jeg har ikke kunnet lade være med at spekulere på, om jeg er gået glip af noget? Så det vil jeg nu undersøge ved at kaste mig hovedkulds ind i Tinder-vortexen.

Fase 1: Forberedelsen

Da jeg går ind for at installere Tinder, bliver jeg overrasket over tag selv-bordet af dating apps: Smitten, Happn, Veggly, Badoo, Muzmatch. Alt, hvad hjertet eller andre legemsdele begærer, kan findes her. Jeg holder mig dog til Tinder og trykker installér. Det første, Tinder beder mig om, er at være mig selv. Det bliver vist ikke noget problem, tænker jeg. Jeg er begyndt at tro, at jeg er blevet for meget mig selv og overvejer, om jeg skal nedjustere min bramfrihed for eksperimentets skyld. Dernæst skal jeg vælge mit køn: kvinde, min seksuelle orientering: heteroseksuel, og jeg vil gerne vises mænd (hold kæft, hvor er jeg bare ligetil). Da det kommer til at vælge interesser, er jeg lidt på tværs. Hvorfor jeg skal reduceres til forfladigede hobbyer? Paulina tvinger mig dog til at vælge tre. Så jeg ender med ”læse”, ”snuppe en drink” og ”rejse”. Så kommer den gruede ”om mig” boks, og her vælger jeg simpelthen at springe over. For ærligt, hvem er jeg egentlig? Det er for meget for mig at tage stilling til en fredag aften over butter chicken. Til allersidst skal jeg vælge mindst to billeder. Mia insisterer på, at jeg skal have et helkropsbillede, Paulina synes, jeg skal have et babe-billede, og jeg vil helst bare se naturlig ud. Jeg ender med ét fra bjergene i Peru, én selfie, og ét hvor man forhåbentlig kan se, hvor lav jeg i virkeligheden er.

Fase 2: Swipes

Jeg udbryder et hvin, da 19-årige Samson dukker op på min skærm som den første. Min profil er åbenbart aktiv, inden jeg har fået lov til at indstille parametrene for min søgning, men jeg får dem sat til et mere passende 25-35 år, og så dukker Niclas op. Udover fire billeder er der ingenting på hans profil, men Paulina, Mia og jeg er alle enige om, at han er for flot til ikke at ryge til højre, men jeg kommer til at smide ham til venstre. Rookie mistake. Jeg har aldrig været naturligt god til højre og venstre, og det er lidt syret, at det er rigtige mennesker, jeg sidder her og bladrer igennem. Så kommer Hoang på 30 op på min skærm, hvis hår på alle billeder ligner, at han er fanget i stiv kuling, og så er han ellers glad for at flashe sit ur og bil. Han ryger til gengæld til venstre med fuldt overlæg.

Det er lidt som at have en engel på den ene skulder og en djævel på den anden at sidde her og swipe med mine to veninder. Paulina ser stort potentiale i udbuddet, mens Mia skærer grimasser af de fleste, men som de Tinder-veteraner de er, er de dog enige om, at mit udvalg er betydeligt bedre, end dengang de var aktive på app’en. Jeg lader mig nok også rive lidt for meget med af stemningen, for de næste mange smider jeg til højre, hvilket jeg senere vil komme til at fortryde.

Abort mission

Da jeg er på vej hjem samme aften, begynder beskederne for alvor at tikke ind, og jeg fortryder instantly min godvillighed med mine højre-swipes. Carl med skulderlangt, rødt hår skriver: ”Hey Sara går det godt Sys du?” efterfulgt af en pingvin-GIF, der kaster hjerter ud af en kurv. Jeg krummer tæer over de manglende kommaer og forkortelsen af synes – man er vel journalist. Lasse har skrevet: ”Udfordring til sporty Sara: På en gåtur kan du så gå og bære mig på ryggen nogle minutter? Hvis ja giver jeg kaffe. Ellers gør du! Game on?” Det er meget muligt, han prøver at være sjov, men jeg er realist og kommer aldrig til at bære en fuldvoksen 35-årig mand på min ryg, så jeg synes faktisk bare, han er åndssvag. Jeg har tydeligvis valgt den forkerte swipe-strategi. Det går op for mig, at jeg er nødt til at adskille min journalist-persona fra mit Tinder-game. For normalt er min parole, at alle mennesker er interessante, og alle mennesker kan lære mig noget – og det kan de helt sikkert også, men det er ikke, derfor jeg er på Tinder. Jeg beslutter, at jeg fremover er nødt til at spørge mig selv: ”Er det her et menneske, du har lyst til at se nøgen?” inden jeg swiper flere til højre.

Resten af aftenen bruger jeg på at skrive med 27-årige Mads, som skriver, at hans guilty pleasure er Taylor Swift, og som er virkelig god til at spørge ind til mig, hvilket jeg lige skal vænne mig til, for normalt er jeg den, der stiller spørgsmålene. Mads er en af dem, der har krydset ”brætspil” af som en af sine interesser, og over de næste par dage begynder der sig at tegne Tinder-mønstre for mig. Først og fremmest er der åbenbart mange mænd, der er vilde med brætspil. Det er også meget populært at fremhæve sin højde, især hvis den ligger over 1.80, og hvis du har bare den mindste antydning af mavemuskler, er der mindst ét billede i bar overkrop. Dem over tredive skriver typisk længere, lidt akavede profiltekster, og jeg er overrasket over ikke at finde dem lige så attraktive som mine jævnaldrende. Derudover er der umiddelbart 3 typer, jeg kan spore: der er eks-CBS’eren, der nu er konsulent, iført blå skjorte og en garvet vinkender. Så er der friluftsmanden, der har et billede i en uldsweater og en hund ved sin side. Til sidst er der hakkebøffen, der udelukkende har billeder fra fitness med en nedringet tanktop og en masse tattoos – og selvfølgelig også decideret sexprofiler, der leder efter kvinder, der er til ble og BDSM.

Jeg beslutter mig ret hurtigt for at stoppe med at swipe mere, da jeg mildest talt er overvældet af mine matches. Jeg har fået omtrent 100, og jo flere der spørger mig ind til trivielle ting, desto mere præsent bliver den del af mig, jeg vil betegne som et røvhul. Det er vist på tide at tage mit eksperiment ud i virkeligheden.

Fase 3: Dates

Første date

Den første, jeg vælger at mødes med, er Taylor Swift-entusiasten Mads. Vi har aftalt at lave mad hjemme hos ham, selvom jeg udtrykkeligt har fået at vide af mine veninder, at jeg ikke skal tage hjem til nogen på den første date. Men vi viber godt på skrift, så det kan ikke gå helt galt vel?

Mads har handlet ind til daal, og efter at have åbnet den første øl går vi i gang med at rumstere i køkkenet. Det slår mig som en god datedisciplin at kokkerere sammen. Vi har et fælles mål; at lave noget spiseligt, og vi kan veksle mellem at se hinanden i øjnene og skære gulerødder. Jeg lærer, at Mads er ved at færdiggøre sit speciale på DTU, og selvom jeg lytter interesseret med, har min hjerne svært ved at dechifrere, hvad det egentlig går ud på, til gengæld har vi begge spillet Crash Bandicoot som små. Mens daal’en simrer, sidder vi sofaen, og han fortæller mig om sin notesblok-tatovering på armen, fordi han altid har haft for vane at skrive ting, han skulle huske, på sin arm. Det slår mig næsten som unaturligt, hvor naturligt jeg har det i hans selskab, og da jeg tænker, aftenen er ved at være slut, spørger han, om han må kysse mig. Det er meget fedt at blive spurgt fremfor at få en fremmed tunge most ind i munden. Jeg svarer, at det må han godt.

Indvendigt har jeg det lidt som en sodavand, der er blevet rystet, da jeg cykler hjem gennem Københavns tomme gader den nat.

Anden date

Under 24 timer senere sidder jeg på en bodega i Nordvest med 25-årige Kasper, der er jurastuderende. Jeg fortryder lidt, at jeg bare har smidt en sweater over hovedet og cyklet afsted med fedtet hår og rander under øjnene, for han har et virkelig kønt ansigt og et flot tandsæt. Men jeg tænker, han måske er lidt usikker omkring nogle potentielt opadvoksende tindinger. Hans frisure kunne i hvert fald godt være et forsøg på at kamuflere det. Vi ryger smøger og drikker øl, mens han fortæller mig sjove historier fra sit arbejde i Anklagemyndigheden. Jeg har en virkelig god aften med ham, men det hjælper nok også at have en lille skid på og være omringet af grineren eksistenser på bodegaen. Da vi bliver smidt ud klokken elleve, kysser han mig farvel, før vi cykler hvert til sit.

Tredje date

Den næste, der underligger sig mit Tinder-eksperiment, er den 31-årige italienske kok Marco. Han har ad flere omgange inviteret mig hjem til sig, men i modsætning til tilfældet med Mads kan jeg mærke, at det skal jeg ikke. Så vi laver klassikeren; tager en to go-kaffe og sætter os ved søerne. Noget af det første, jeg bemærker ved ham, er hans talemåde. For selv hvis vi taler om noget helt basic, virker han meget argumentatorisk. Men dét finder jeg senere ud af, hvorfor er et træk, han besidder. Han fortæller mig nemlig, at han ikke mener, at homoseksuelle må få børn, og der slutter daten ligesom for mig.

Fjerde date

Jeg føler, jeg gør mig selv en bjørnetjeneste ved at tage på så mange dates. Jeg kan huske, at jeg engang læste i Barry Schwartz’ bog ’The Paradox of Choice’, hvor stor en byrde det er for hjernen at have så mange valg, fordi hver eneste mulighed skal gennemgranskes, og vi samtidig tror, at vi kan finde perfektion, når vi netop har så mange muligheder tilgængelige. Men jeg har sagt til mig selv, at jeg ville gå all in inden deadline på min klumme, så på en søndag, hvor skyerne hænger tungt over København, går jeg en tur langs kanalen med Christian på 28 år.

Han er arketypen af eks-CBS’eren, selvom han ikke engang har gået dér. Han er nemlig nylig tilflyttet fra Jylland for at tage et job som konsulent i en startup. Han virker meget afdæmpet, hvilket jeg umiddelbart tænker, er et dårligt match, for her kommer jeg med en hjerne i ildebrand og munddiarré for fuldstyrke efter den seneste tids mange sanseindtryk. Vi formår aldrig rigtig at komme udover light-versionen af en samtale, før til allersidst, hvor vi snakker litteratur, og jeg får et kort glimt gennem sprækkerne af mennesket inde bag det velsoignerede ydre.

Femte date

Den sidste mand, jeg mødes med, inden jeg mentalt kollapser over min seriedating, er en 30-årig britisk tatovør ved navn William. Han har nougatfarvede øjne og cykelstyrsoverskæg, hvilket jeg troede, jeg ville hade, men til ham virker det helt rigtigt. Vi snakker Brexit og rejser og hans kærlighed for hunde, som gør, at han altid tjekker doesthedogdie.com, inden han ser en film. Vi minder meget om hinanden, to lidt utilpasset nomadiske sjæle, hvilket jeg ikke nødvendigvis ved, om er en god ting. Men jeg nyder hans selskab, indtil snakken falder på min klumme. Han er godt klar over, hvad jeg laver, alligevel overkommer en ilter usikkerhed ham, og jeg kan ikke lade være med at tænke, om han mon er den kontrollerende type i et forhold. Vi slutter på et kram, og han beder mig om at skrive, hvis jeg vil se ham igen, når jeg er færdig med at skrive klummen.

Fase 4: Refleksion

Hvis jeg skal samle op på mit indledende spørgsmål, om jeg er gået glip af noget, står svaret ikke soleklart for mig. Bevares, jeg har mødt nogle dejlige mænd og haft det sjovt, men jeg synes, at meget af den umiddelbare magi mellem mennesker går tabt ved det planlagte møde. Det virker alt for samlebåndsagtigt til mig, hvor du så hurtigt kan gå videre til den næste, hvis vedkommende ikke lever op til din mentale tjekliste, men når du nogensinde rigtigt at se mennesket og alle nuancerne bag? Derfor kommer jeg formentlig også til at se flere af mine Tinder-mænd igen, ikke nødvendigvis med romance in mente, men fordi de er mennesker, og jeg ikke bare kan lære noget om dem, men også om mig selv. Jeg har fx lært, at grunden til, at jeg aldrig har været på Tinder før, intet har med Tinder at gøre. Jeg er undervejs i eksperimentet blev konfronteret med dét, der sker i mig, når jeg bliver stillet overfor udsigten til potentiel stabilitet og kærlighed, og det er nok noget, jeg bevidst har prøvet at undgå. For det er én ting at finde en anden at elske. Men tænk sig at blive elsket. Se dét, er langt mere vanskeligt for mig.

Alle navne er opdigtede af hensyn til de nævnte mænd, og alle mine dates har været klar over mit lille Tinder-eksperiment inden.