På alle måder er der en ensartethed i toppen af vores samfund. Personerne deroppe ser ofte meget ens ud. Og langt hen ad vejen er det ikke kun i udseende, men også i deres adfærd. I magtelitens kultur er det primært den privilegerede, veluddannede hvide mand, der dominerer. Men inden for de seneste år er der ifølge Foreningen for Elite- og Magtstudier (FEM) blevet en større vilje til at kigge på diversitet. Så hvordan ser magteliten ud nu? Ligner de stadig hinanden, og kan de lide de samme ting? 

Af Sabina Hvass, journalist på OXY

Magteliten i Danmark er de mennesker, der sidder på toppen af de afgørende institutioner og hierarkier i vores samfund: erhvervsledere, toppen af fagbevægelsen, politikere og personer i videnskabs- og uddannelsesektoren. Du ser dem måske på farten. Dem, der har attachémappen hængende ved hoften og øjnene klistret til skærme. De hopper ind og ud af dyre biler på vej til vigtige møder. De parkerer ved de bedste restauranter og i de store garager på Danmarks dyreste adresser, hvor kvadratmeterprisen er så afsindigt høj, at du tænker, der umuligt også kan være råd til en samling racercykler. Men det er der. Måske har du set dem suse af sted på de nordsjællandske cykelstier i deres lycra-tøj? 

I FEM har man siden 2012 kortlagt den danske magtelite. I 2017 lavede de samme undersøgelse som fem år forinden, for at få et indblik i, hvad magteliten er for en størrelse og hvor fast den egentlig er.

Uddannelses- og familiebaggrund er afgørende

I bogen ”Personer forgår. Magten består”, som foreningen udgav sidste år, har de undersøgt om magteliten har udviklet sig siden 2012. Og de har fundet ud af, at den har rykket sig meget lidt.

”Erhvervslivet, staten, dele af uddannelssektoren og arbejdsmarkedets parter er de bedst organiserede i Danmark, og det er steder, der er formet af historien. Det betyder også, at udviklingen er træg”, siger Sarah Steinitz, der er næstformand i FEM. 

Hun fortæller, at det stadig er personer med en djøf-domineret uddannelsesbaggrund, der fylder mest i magtfulde kredse. Økonomer, erhvervsøkonomer, jurister og statskundskabere topper listen, mens ingeniører og personer med naturfaglig viden har fået færre pladser eller helt er røget ud af magteliten. 

Udover at være formet af nogle bestemte typer uddannelse, så er personerne i magteliten også ofte børn af eliten. En tredjedel har forældre, som er direktører, læger, embedsmænd, landejere, kongelige eller lignende, og der er større sandsynlighed for at blive en del af magteliten, hvis du er barn af forældre, der befinder sig i den højere middelklasse. Hvis dine forældre giver dig de rigtige kontakter, og viser dig den rigtige måde at opføre dig på, så har du kort vej til toppen. Dette går fortsat ud over især kvinder, mennesker med en anden samfundsklasse og folk med en anden etnisk baggrund end dansk. Ingen overraskelser her. Steinitz mener, at der er fare for en decideret osteklokkelogik i magteliten, fordi de ligner hinanden på alle tænkelige måder. Når man eksempelvist besætter bestyrelsesposter i Danmark, så leder man efter personer, der har de samme egenskaber som dem, der allerede sidder der. Og stereotypen passer på det billede, som FEM har analyseret sig frem til. I magtelitens kultur, kan de konkludere, at det primært er den veluddannede, midaldrende hvide mand, som dominerer. 

Magtelitens udfordringer

Inden for de sidste år kan FEM se, at der er blevet en større vilje til at kigge på virksomheder med diversitetsinitiativer. Der er endda sket et skift mellem 2012 og 2017, hvor der er et betydeligt fald af bestyrelser og kommisioner, hvor der udelukkende er hvide mænd. I FEMs analyse er den omkringliggende samfundsdebat om ligestilling og sexisme blevet medvirkende til at flere kvinder har fundet vej ind i toppen. Men ’flere’ betyder ikke nødvendigvis ’mange’, så udviklingen er stadig langsom, og FEM kan se at det særligt er kvinder i tech-brancher, som har fundet vej ind i magteliten. Hvis du arbejder på det sociale område, har du fortsat meget lang vej til magtens korridorer. 

”Der er mange, der arbejder på det sociale område, som ikke kan spejle sig i magteliten. De ser ikke sig selv som sådan nogle ’magtpersoner’”, siger Steinitz, der mødte mange af de sociale organisationer på Folkemødet på Bornholm.

”Deres udfordring er i høj grad at kunne tale magtens sprog og at bruge kommunikationsfolk til at formidle deres interesser. Det er svært for Dyrenes Beskyttelse, hjemløseforeningen SAND og landsforeningen for psykisk sundhed SIND at finde ind i magtens netværk. De sociale organisationer og forenings-Danmark vil gerne ses på den magtfulde scene, men de slår ikke igennem uden at kunne færdes i det rigtige netværk og tale med de rigtige kontakter”.

Det er også en kæmpe udfordring, at de personer på uddannelses- og forskningsområdet, der kunne sætte dagsordnen for, hvordan vi løser klimaudfordringerne, ikke er en del af magtens centrum. Hvis man vil tale om klima er ekspolitiker og forhenværende klimakommisær Connie Hedegaard, der nu er formand i Den Grønne tænketank Concito og medlem i bestyrelsen i Danfoss m.fl., en god person at indlede en dialog med. Der er da også en opvågnen ift. grøn omstilling og klimadagsordner andre steder i eliten. Dog er der langt mellem snapsene, når det kommer til det naturfaglige synspunkt, hvilket ikke stemmer overens med det håb, vi hører i samfundsdebatten og senest i statsministerens tale ifm. Folketingets åbning: at vi i fremtiden får mere viden om tekniske løsninger på klimaudfordringerne. 

Men lige som det har hjulpet, at vi er begyndt at kigge skævt til de rene mandlige bestyrelser, så kan miljø- og klimaaktivisme og en offentlig interesse i grøn omstilling være med til at skubbe naturfaglige nøglepersoner ind i magteliten. Så lad os kigge på, hvor skal du gå hen med dit ’Skolestrejk för klimatet’-skilt for at blive set af de magtfulde, og hvordan du kan genkende en magtfuld person. 

Hvordan kan du kende magteliten?

Der er en stor koncentration af magtfunde mennesker, der bor i Nordsjælland. Faktisk er det næsten halvdelen af magteliten, der slår sine folder der. De har enorm købekraft, så tøj og hverdagsprodukter er af høj kvalitet. De bruger gerne deres fritid på havearbejde og afprøver nye gourmetopskrifter til deres gæster. Og hver fjerde fokuserer på mad, der skal give velvære og optimere deres sundhedstilstand, sandsynligvis fordi det lederideal vi ser i dag, er meget anderledes end for 30 år siden. Billedet af en hvid mand i jakkesæt, med en cigar i mundvigen og med skjorteknapperne under pres fra den velvoksne mave, er ikke længere den gængse karikatur.  

”At gennemføre Iron Man eller marathonløb er blevet idealet. Og tidskrævende sportsgrene, som dem magteliten dyrker, kræver nogle bestemte rammer”, siger Steinitz. 

Det er typisk konen derhjemme, der tager sig af rengøring, indkøb og børnepasning, hvis ikke der er hyret folk ind til de huslige opgaver, så der er tid til at tage i træningscentret. Hvis ikke de tager deres dyre motionscykel derhen iklædt deres Lycra outfits, så kan du kende en person i magteliten på, at én af deres mange transportmidler er en elbil, som er blevet et statussymbol. 

Sarah Steinitz har også fået øje på en anden ting, der går igen mange steder i magteliten: ”Der er mange, der kombinerer det højkulturelle med det lavkulturelle. De elsker at kunne tale med om stor kunst, men de kombinerer det med at tale om fodbold eller at deres yndlingsmusik kan findes på en Absolut Music-udgivelse”. 

Det er med til at gøre magteliten mere tilgængelig, fordi de nogle gange kan findes ude af deres osteklokke. Men deres besøg ude i ’den virkelige verden’ er ofte af meget kort varighed, før de vender tilbage til deres patriciervillaer.

”Vi håber, at vores undersøgelser kan være med til at skabe en debat om, at vi i Danmark har en bestemt netværksstruktur, der giver magt til en gruppe meget ensartede personer, og at den gruppe kan risikere at lukke sig om sig selv”, står der fx i slutningen af ”Personer forgår. Magten består.” 

FEM ser nemlig en tendens til at magteliten konsoliderer sig, selvom den skifter hænder. Men det er positivt, at vi kan se, at de samtaler om samfundet, der foregår uden om eliten, kan være med til at ændre noget. Der bliver flere diversitetsinitiativer. Klimadagsordnen ligger på langbordene. Så det er op til os alle at udfordre de langvarige forbindelser og alliancer i magteliten ved at insistere på, at der kommer flere typer erfaring ind debatten og i de beslutningsprocesser, der er med til at sætte kursen for vores samfund.