Staten og tech-virksomheder suger magt fra dine hemmeligheder
I den digitale tidsalder er forholdet skredet mellem dig og vor tids Goliater: Tech-giganterne, staten og algoritmerne. De fravrister dig magten og friheden over dit eget liv og de kan gøre det, fordi de ved mere om dig, end du gør om dem.
Af Amalie Klitgaard, journalist, amalie.klitgaard@gmail.comHver gang du scroller gennem Instagram, åbner E-bay eller søger på Google, får en uendelig mængde af virksomheder og stater indblik i dig. Dit privatliv. Din købsadfærd. Dine inderste holdninger og tanker.
Der er intet nyt under solen dér, tænker du nok. Men hvis man ser på vores moderne informationssamfund ud fra en hundrede år gammel sociologisk tænkning om hemmelighedsfuldhed, kan vi faktisk lære nyt om det postmoderne liv, hvor vores informationer siver ud til højre og venstre i en sådan grad, at det bliver svært overhovedet at have hemmeligheder – og dermed bevare magten over eget liv.
I stedet for at se hemmeligheder som intern privat viden hos en enkelt person, så den tyske sociolog og filosof Georg Simmel hemmeligheden som et socialt fænomen. Det er et magtspil mellem hemmelighedens ejer og den, som ikke kender til hemmeligheden, skrev han i starten af det 20. århundrede. Du kender sikkert selv til hemmelighedens sociale magt, når alle de andre børn i skolegården kendte til legens DNA, mens du ikke gjorde det. De var de seje, ikke?
Hemmelighedskræmmeri i sig selv giver magt, men det opnår man selv og andre også med vidensdeling. Et pilotstudie fra 2018 viser, at mennesker, der modtager en hemmelighed fra en anden person, føler sig mere magtfulde, end mennesker som ikke gør. Det at dele en hemmelighed signalerer nemlig tillid, forklarer psykolog og professor ved University of Baltmore Sally Farley til mediet Quartz:
”Du siger: ’Jeg stoler på dig, og derfor fortæller jeg dig disse oplysninger, så du skal tro, at du er vigtigere end andre mennesker. Og du skal tro, at jeg er vigtig, fordi jeg havde disse oplysninger.”
Vidensdelingen i sig selv er altså ikke slemt, men det kan være moralsk forkert, hvis den tager form af en afsløring, mente Georg Simmel. Vi gør det alligevel, fordi det letter vores ”hjerter” og mindsker stressen af vores metakognition, eller fordi strategiske afsløringer også potentielt kan give mere magt – blot tænk på afsløringer politikere imellem, i EkstraBladet eller i Paradise Hotel.
Så, hemmeligheder er magtfulde i egenskab af deres evne til at gemme på og afsløre information. Hemmelighedskræmmeriet er altså et socialt koncept, der påvirker informationsstrømme og dermed magtforhold mellem os mennesker på et socialt plan; men i det postmoderne samfund også mellem dig og virksomheder.
Det gennemsigtige, magtesløse menneske
Mens Georg Simmels beskrivelse af hemmelighedskræmmeriet stadig funker i dag, ramte han forkert i forhold til sammenspillet mellem hemmeligheder, magt, privathed og udviklingen af samfundet. Da han levede for 100 år siden, skete nemlig en vild modernisering og urbanisering, som ifølge ham gjorde det muligt at gemme sig i storbyernes masser og forsvinde fra statslig overvågning. Mennesket ville blive mere hemmeligt og frit.
Derimod kan man i dag sige, at vi har slået i bakgear. Jo mere moderne vi er blevet, jo færre hemmeligheder har vi som borgere. Ligesom Georg Orwells dommedagsprofiti om overvågningssamfundet i klassikeren ”1984”, bliver vi ikke frie ved at gemme os i masserne. Størstedelen af os bliver til masserne, der ikke stiller spørgsmål til eller undersøger, hvad vi er blevet lært: At vi må opgive lidt af vores hemmeligheder og frihed for at leve vores (digitale) liv.
Og det gør vi, også selvom de fleste er bevidste om, at reglen på sociale medier er, at ”hvis du ikke betaler for et produkt, betaler du med dig selv.” Vi deler lystigt ud af vores private liv for fx at opnå støtte eller opmærksomhed. Og om vi vil det eller ej, så er autenticitet en vital del af at være på sociale medier, da deling af hemmeligheder både giver dig og dine følgere en samhørighed - eller magtfølelse. Men samtidig modtager tech-giganter information om dig, som giver dem position og midler til at bestemme over dig såvel som andre. Køen af vilde eksempler er lang; såsom da russisk-støttede pro-Trump ”influencer”-kampagner blev målrettet svingvælgere med det formål at rykke ved det amerikanske valg.
Så magtbalancen skrider altså, fordi tech-giganterne ved mere om dig, end du ved om dem. Det gælder også de algoritmer og teknologien, som ligger bag dataindsamlingsprocesserne. For hvis ejeren af algoritmerne kender til kodningen bag, men du ikke gør, så skabes der igen en asymmetrisk informationsstrøm, der, hvis det ikke er slået fast nu, skaber en ubalanceret magtrelation.
Sikkerhed som kontrolskabende søforklaring
Dette mismatch i information og muligheden for hemmelighedskræmmeri ses også borger og stat imellem. Ikke kun i autoritære regimer som Kina, men også i et demokrati som Danmark. Som da to danske ministre besøgte Rwanda, hvilket ingen måtte vide noget om, indtil det kom frem, at et samarbejde om mulige asylansøger-lejre var på tale. Et andet eksempel er den nylige efterretningstjeneste-skandale, hvor flere chefer blev hjemsendt for umiddelbart at have drevet en form for overvågning sammen med USA mod danske borgere; i den sag ved vi stadig ikke præcist, hvad der er op og ned.
I statslige sammenhænge er spørgsmål altid, om hemmelighedsholdelsen kan retfærdiggøres? I forhold til statens sikkerhed kan det til tider legitimeres. I afvejningen mellem sikkerhed versus privathed, vinder sikkerheden ofte. Både når det gælder politiske lyssky handlinger, men også ved indførelse af overvågningssystemer mod borgerne og indskrænkning af deres indsigt i statens hemmeligheder.
For eksempel blev købet af politiets dataanalyseplatform POL-INTEL gjort med afsæt i terrorangrebet i København i 2015. I dag kan politiet sammenholde alt de ved om alle borgere i Danmark. Begrebet ”beskyttelse” bliver også brugt, når man lige nu i Silkeborg og Hjørring Kommuner tester en ny kunstig intelligens, som skal hjælpe sociale rådgivere med at beslutte, om et barn skal anbringes uden for hjemmet.
Sikkerhed er lettere at tage og føle på, for det handler om liv og lemmer, mens hemmeligheder og privathed er rimelig abstrakt. Derudover ”har man intet at frygte, hvis man intet har at skjule”, right?
Argumentet for overvågning bider ikke på internetaktivist og medstifter af den uafhængige internetpolitiske tænketank Bitbureaet Christian Panton, der tilbage i 2015 skrev følgende i Information om statens behov for kontrol og sikkerhed:
”Retten til privatliv er stadig en forudsætning for et frit samfund. Overvågning er et instrument, som giver magt over den overvågede til dem, som får kontrol over overvågningen. Derfor må vi ikke acceptere det falske skisma, der er opstillet i udtalelser som ’intet at skjule, intet at frygte’.”
Hans argument er, at privatliv og sikkerhed ikke er hinandens modsætninger, men at øget overvågning og dataindsamling til gengæld kan være mindre sikkert qua risikoen for cyberkriminalitet. Efter hans debatindlæg er sagerne væltet frem: 50.000 CPR-numre hos Erhvervsstyrelsen lækket, millioner af sundhedsoplysninger fra Statens Serum Institut delt, Forsvars-læk, Facebook-læk, og for fanden ... Det er svært at blive overrasket længere.
Tag magten tilbage i dit liv
Konklusionen på denne artikel er, at vi ingen eller meget lidt magt har over vores hemmeligheder. Vi ved meget lidt om staten, Facebook og algoritmerne i sig selv. Og det er til en vis grad blevet normaliseret. GDPR-loven har dog givet os lidt mere frihed på internettet, men samtidig har den gjort Google og Facebook endnu stærkere ved at kunne skære rivaler væk ved at begrænse adgang til data.
Hvordan du skal gemme dig fra den danske stat, kan jeg ikke bebude, da overvågningen er total – lige fra mere videoovervågning i København til algoritmers hjælp til at forudse kriminalitet og dit rejsekorts evne til at tracke dine bevægelser. Så i stedet kommer her fire konkrete måder, hvorpå du kan gemme dine internet-hemmeligheder bare lidt bedre.
1: Drop din brug af sociale medier, der indsamler viden om dig uden at give dig indblik i dem. Hvis det ikke er realistisk af den årsag, at et digitalt liv er nødvendigt i den postmoderne verden, så kan du vælge at holde bestemte dele af dit liv væk fra internettet. For eksempel ved ikke at dele fotos hver gang du mødes med veninderne. Eller du kan lyve ved simpelthen at slå forkerte ting op. Det sås for eksempel under Covid19-lockdownen, hvor personer på rejser eller flirt-besøg lagde hjemmebilleder op for at undgå den efterfølgende sociale straf.
2: Skaf mere viden, for som sagt er viden magt. Jo mere du lærer om staten, de firmaer som bruger din information eller teknologien, der indsamler den viden, jo mere magt får du. Lær om dine rettigheder, lovene, algoritmerne og kodning. For uanset antallet af EU-regler og personlige rettesnorer, så har du aldrig rigtig kontrol over dit eget liv, før du lærer deres hemmeligheder at kende.
3: Gem dine hemmeligheder på internettet ved for eksempel at sige nej til cookies, når du kan. Brug uafhængige søgemaskiner, som DuckDuckGo, og undgå Googles registreringstyranni. Kryptér dine e-mails og download en Password Manager, der producerer og gemmer dine adgangskoder. Og måske skal du downloade end-to-end krypterede beskedtjenester som Signal eller Telegram i stedet for at bruge Whatsapp eller Messenger-grupper?
4: Råb op, når regeringen og virksomheder gang på gang indskrænker dine muligheder for at lære deres hemmeligheder at kende. Råb op, når offentlighedsloven igen har forhindret kritisk journalistik. Råb op, når du føler, dit privatliv bliver krænket. Råb op!
Ja, det er besværligt. Hemmelighedsholdelse tager hjernekræfter og ikke mindst tid. Men hvis du virkelig vil tage magten over dit eget liv tilbage og blive mere fri, så er det den eneste vej frem.