I en über-individualistisk og selvudleverende tid, hvor alle deler alt på Instagram, kan det virke, som om vi ingen hemmeligheder har. I virkeligheden ved vi ingenting om hinanden, mener journalist og debattør Sanne Cigale, som på sin Instagram har skabt et fællesskab, hvor følgere frit kan åbne op for guld- og lorteposen. 

Af Shani Pedersen, journalist

Jeg har altid været fascineret af hemmeligheder. Mest hvad der gør, vi har dem, men særligt det, der gør, vi alligevel ofte lækker dem til vores omgivelser. 

Det føles til tider ambivalent. Som et insisterende behov for at have noget, som er ens eget i en verden, hvor intet efterhånden føles privat. Et naivt forsøg på at opretholde en mystik og intimitet i ens følelsesliv, man ikke kan skabe på andre måder end med sig selv. 

Samtidig buldrer angsten for at være alene med det tunge og selvdefinerende. Det manifesterer sig som en besynderlig bevidsthed om, at hemmeligheden måske først bliver definerende, når den sættes i spil mellem mennesker og en form for frygt for, man ikke kan være forbundet eller elske meningsfuldt, når man gemmer på noget. At det, som er ens eget, kan bringe en tættere på dem, man beundrer, elsker eller har brug for. Et fællesskab. 

Journalist Sanne Cigale Benmouyal er en af dem, som med stor succes har omsat hemmeligheder til fællesskab – og et stort et af slagsen. Længe har hun med selvironiserende- og udleverende zero fucks given Instagram-opslag brudt med tabuer om moderskab, diskrimination og ligestilling. På sin story har hun spurgt sine 20 tusind følgere, hvad de fortryder og føler, og folk har flittigt svaret, men aktiviteten på journalistens Instagram-profil tog for alvor fart, da hun for halvandet år siden for første gang stillede det simple spørgsmål: 

Hvad er din hemmelighed? 

Svarene var, til hendes store overraskelse, både mange og komplekse. Hver gang hun kører konceptet på sin story får hun omkring 300 hemmeligheder retur og 200 reaktioner. Følgere deler dybt personlige hemmeligheder, dilemmaer og synder om alt fra at bære rundt på et ønske om, at en forælder døde, til at have bollet udenom – med sin kærestes bror (ups). 

Konceptet er sådan set simpelt: Sanne spørger om hemmeligheder, hendes følgere deler dem med hende, og hun deler så nogle af svarene i sin story. Herefter kan følgere, udover at læse nysgerrigt med, lære eller rystes i deres grundvold, byde ind med hjælp og råd til konkrete hemmeligheder, som indeholder dilemmaer om for eksempel psykisk sygdom, selvmordstanker og jalousi. Sanne sætter med andre ord forbindelse mellem mennesker, som har meget til fælles, men som måske aldrig havde vidst det, hvis ikke de var havnet på hendes Instagram-profil. 

Her fortæller den 35-årige journalist, hvorfor lige netop hemmeligheder har fanget hendes opmærksomhed, og hvorfor de – når de deles – kan skabe et værdifuldt fællesskab. 

Hej Sanne. Tak, fordi du vil tale om hemmeligheder. Hvis man følger dig på Instagram, ved man, du er ret optaget af dem – hemmeligheder. Hvordan kan det være? 

Jeg tror, at jeg ligesom alle andre mennesker er fascineret af, hvad folk bærer rundt på i livet. I en tid, hvor alle deler alt på Instagram, kan jeg bare konstatere, at du tror, du ved, men du ved ingenting. At skabe et fællesskab, hvor vi kaprer det overfladiske univers Instagram og bidrager til at gøre det sådan rigtigt privat og vedkommende, kan jeg godt lide ideen om.

Du får mange svar om alt fra utroskab, død, misbrug, had, skam og psykisk sygdom. Hvorfor tror du, at så mange har en interesse i at dele deres inderste eller bekende deres synder?

Mange hemmeligheder føles bedre delt. Og måske især med en, man ikke følelsesmæssigt er investeret i. Den distance, hvor man bare afleverer den – hemmeligheden – og så aldrig behøver blive konfronteret med den igen, giver mening for mig. Det er jo ofte sådan, at hvis man deler en hemmelighed med en ven, kollega eller et familiemedlem, så er der en form for opfølgningspligt. Her på min Instagram-profil er der no strings attached. En virtuel skriftestol. Bare uden en creepy præst.

Hvordan har du det med at kende til så intime detaljer om dine følgere – detaljer, de måske ikke engang har delt med deres nærmeste? 

Det har jeg det underligt okay med. Jo flere runder, jeg har lavet, jo mere normaliseret bliver det. De fleste af hemmelighederne trænger jo “bare” til at blive fortalt. Men så er der jo de hemmeligheder, som har et indbygget dilemma eller en fatal konsekvens. Det kunne være den selvmordstruede følger eller moderen, der ikke ved, om faderen til hendes barn virkelig er det. Der er jo hemmeligheder, som kan være livsomvæltende for dem, som bærer rundt på dem og for dem, der går udvidende omkring.

Forskning viser, det kan være usundt for vores psyke at bære rundt på hemmeligheder, særligt hvis det er skambelagte emner som overgreb og misbrug. Er der noget aktivistisk i dit projekt?

Hmm. I starten var det egentlig bare et eksperiment. Idéen om at skabe noget, der var større end min Instagram-profil. Nu er der et tilsigtet aktivistisk element. Jeg sætter folk i kontakt med hinanden. Der bliver eksempelvis tilbudt gratis psykologhjælp og gratis juridisk bistand osv. Det har grebet om sig med tiden. Der er skabt et fællesskab, som har aktivistisk karakter.

Man kan vist roligt sige, at dit projekt har haft stor succes. Kan vi forvente flere projekter fra dig om hemmeligheder?

Der er jo alt muligt i mediebranchen, som reelt er en hemmelighed, indtil det ikke længere er det. Men jeg kan sige så meget som, at jeg udvider hemmelighedskonceptet til at gælde for alle danskere snart. Måske noget, der involverer et fm-bånd!

Spændende. Det glæder vi os til! Har du selv hemmeligheder og hvorfor? 

Min gode kollega Anders Lund Madsen sagde den anden dag: “Alle har en hemmelighed, der kan bringe dem i fængsel.” Jeg tør slet ikke at tænke på, om en af mine hemmeligheder ville kunne det. Men jeg har flere hemmeligheder. Nogen af dem er blevet fortalt med årene. Det har lettet mig. Men har stadig et par tilbage.