Queer erhvervsskoleelever: “Det ville gøre en verden til forskel, hvis vores skoler havde vores ryg”
Noah, Oscar, AlexanderPå danske erhvervsskoler har en række elever organiseret sig for at kæmpe mod fordomme mod personer med LGBTQ+-identitet og mod diskrimination. Da skolerne i høj grad er vinklet mod erhverv og arbejdspladser, mener de, at det både er uddannelserne og elevpladsernes ansvar at gå forrest og sætte seksuelle minoriteter og køn på dagsordenen for at skabe mere attraktive miljøer at uddanne sig i. OXY har talt med Sex & Samfund og en række af eleverne om deres arbejde i EiF (Erhvervsuddannelseselever imod Fordomme), der handler om at være med til at skabe de bedste rammevilkår for at alle kan udvikle sig fagligt.
Af Sabina Hvass, journalist på OXYI uge 6 har organisationen Sex & Samfund ført an i kampen for at landets folkeskoler får mere fokus på køn og ligestilling. Uge Sex, som er en tilbagevendende kampagne, har i år lagt pres på skolerne for at forpligte sig til at tage imod en række anbefalinger eller ‘hacks’, som de kalder det. Kampagnen peger videre ind i den virkelighed, som elever landet over også oplever, når de skal videre fra folkeskolen og vælge en ungdoms- eller erhvervsuddannelse.
Der er nemlig stor forskel på studiemiljøerne på ungdomsuddannelserne. En række undersøgelser fra Institut for Menneskerettigheder og fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har understreget, at denne problematik gør det sværere for erhvervsskolerne at være særligt attraktive og at kunne fastholde nogle grupper af elever, som fx kønsminoriteter, på en uddannelse. Som kønsminoritet eller LGBTQ+-person kan man også være særligt udsat i forhold til minoritetsstress, fordi man bevæger sig i miljøer, der ikke afspejler diversitet.
I takt med at danske elever i højere grad vælger kønsutraditionelt, er det især skolernes problemer med sexisme, der bliver tydelige. Det har betydet øget utryghed og mistrivsel i studiemiljøerne, og dette blev et særligt indsatsområde i reformen af erhvervsskolerne, der trådte i kraft i 2015. Seks år efter reformen har skolerne stadig svært ved at tage initiativer og implementere tiltag, der styrker tilliden og trivslen på uddannelserne. Nu har en række erhvervsskoleelever besluttet sig for at prøve at råbe skolelederne op og invitere dem med i kampen mod diskrimination på tværs af køn og seksualitet på uddannelserne.
Erhvervsuddannelseselever har organiseret sig imod fordomme
Frivilligkoordinator i Sex & Samfund og aktivist Michael Bjerring har taget initiativ til netværket EiF, som 22-årige kokkeelev Noah er blevet en del af: “Jeg hørte om EiF, fordi jeg fulgte Michael på Instagram, og tænkte det var megaspændende. Jeg følte, at jeg havde noget at byde ind med ift. at min opfattelse af kokkebranchen er, at den er lidt bagud.”
Bjerring, der udover sit virke i Sex & Samfund er uddannet skolelærer og måske bedre kendt som dragperformer Mizz Privileze, har sammen med EiF udarbejdet forslag til, hvordan erhvervsskoleledere kan arbejde med LGBTQ+-rettigheder. Målet er at få lederne til at forpligte sig og skrive under på anbefalingerne inden World Pride 2021 løber af stablen.
“Netværket består af personer på tværs af landet, der alle har tilfælles, at de gerne vil skabe bedre forhold for LGBTQ+-personer på erhvervsskolerne. EiF-medlemmerne føler sig alene og usynliggjort på deres uddannelser, og flere har oplevet forskellige former for direkte og indirekte diskrimination på baggrund af deres køn eller seksualitet. Sammen har de med støtte fra Sex & Samfund opbygget en tro på, at deres stemmer er vigtige, og at de ikke skal være tilfredse med at være underprioriteret og usynliggjort på deres uddannelse,” siger Michael.
23-årige Oscar, der er i gang med uddannelsen som guldsmed, er blevet en del af EiF for at møde ligesindede, der er en del af en seksuel minoritet på erhvervsuddannelserne. Institut for Menneskerettigheder peger på, at Oscar langt fra er alene, når han beskriver kampen mod diskrimination og bedre studiemiljøer som en ensom opgave:
“Man er oppe mod den gængse opfattelse af, at det er ok at stikke ud fra normen, men der er alligevel noget, som er vildt svært at sætte ord på. Noget som gør, at man kan føle sig meget alene. I første omgang er anerkendelse af problemerne og synlighed supervigtigt. Der skal snakkes mere om det her. Simpelthen anerkende, at der er et problem og få de dårlige oplevelser på banen. I EiF har vi talt meget ud fra worst case scenario - og det er, at skolelederne slet ikke tror på, at de har elever som er LGBTQ+-personer på deres skoler.”
I netværket har de hver især erfaret utryghed blandt elever med minoritetsidentitet på deres uddannelse, men føler at der er opbakning og konkrete tiltag mod diskrimination fra fagbevægelsen. For Oscar har fagforeningen Dansk Metal været en god ressource. Han fremhæver, at de i deres fagblad har sat fokus på kønsdiversitet på arbejdspladsen, og at de arbejder målrettet for at sikre et godt arbejdsliv for alle uafhængigt af seksualitet eller kønsidentitet gennem uddannelse af tillidsrepræsentanter. Ifølge ham er det afgørende, at erhvervsskolerne også bliver mere tydelige i kampen for at sikre LGBTQ+-eleverne tryghed og trivsel.
“Jeg har heldigvis min fagforening og min skole i ryggen med hensyn til det meste, men jeg tvivler faktisk på, at skolen ville have min ryg, hvis min chef var homofobisk. Og det er supervigtigt for mig at vide, at der er styr på mit bagland,” siger Oscar, der har fundet et stærkt fællesskab i EiF og ønsker vedvarende forandringer. Siden maj 2020 er netværket vokset fra 5 til over 20 elever på tværs af landet.
Anerkendelse og vejledning er vejen frem
Skolerne og praktikvirksomhederne er som følge af undervisningsmiljøloven og ligebehandlingslovgivningen samtidigt ansvarlige for at sikre erhvervsskoleeleverne mod diskrimination. Kigger man på frafald, så er frafaldsraten blandt kønsminoriteter høj, når eleverne når til deres hovedforløb - fx kvinder i teknik- og byggeuddannelser og mænd på sosu-uddannelsen. Derfor handler det for skolerne om at blive bedre til at fastholde motivationen hos de elever, der starter på en uddannelse som minoritetskøn. Og noget tyder på, at erhvervsskolerne tager de vigtige skridt på vejen mod mindre diskrimination på uddannelserne for langsomt. De bør, ifølge EiF, arbejde mere synligt og aktivt for at nedbryde stereotyper og for at skabe skolemiljøer, hvor flere føler sig inkluderet, og uddannelser som flere kan se sig selv i.
De unge i EiF tydeliggør det store behov for, at man som queer studerende har mulighed for at søge råd og trivselsrelateret vejledning på skoler og i praktikvirksomheder. Derfor er det afgørende, at de vejledende enheder har kendskab til elevernes problematikker. Oscar mener især, at det halter, når det kommer til vidensniveauet: “Det ville være så fedt at have en person eller tillidsrepræsentant jeg kunne gå til, eller at lærerne var rustet til at snakke om køn og seksualitet.”
Reformen af erhvervsuddannelserne havde fokus på læreres kompetenceudvikling, men ikke nødvendigvis emner som køn eller seksualitet. Og ifølge en undersøgelse fra VIVE var det under halvdelen af lærere, der havde deltaget i udviklingstilbud i 2017, mens de lærere, der deltog, havde svært ved at finde tid og rum til at anvende deres nye kompetencer. Langt hen ad vejen oplever eleverne, at deres skoler viser velvilje udadtil, når det kommer til at arbejde med kønsdiversitet og diskrimination på baggrund af etnicitet. Men de oplever også, at der er lang vej igen, når nogle skoler kan slippe af sted med ikke at anerkende, at de fx har problemer med tryghed og trivsel blandt elever med LGBTQ+-identitet eller personer, som er del af en kønsminoritet. Noah, som er ved at uddanne sig som kok, har ikke personligt oplevet diskrimination, men ved at især kønsproblematikken er til at tage og føle på i sit fag:
“Der er desværre folk, der har oplevet sexisme på skolen. Også fra lærere. Ude på praktikpladserne er det endnu værre; jeg har hørt om elever, der har fået kastet tallerkner efter sig og blevet råbt af, talt ned til eller kaldt skældsord.”
Han har desuden haft svært ved at finde sig til rette i fagmiljøet fra starten på grund af en, til tider, hård arbejdskultur:
“Jeg oplevede, at mange kokke føler, at de skal snakke næsten uafbrudt - måske for at håndtere den stress, der kan være. Og at de elsker at drille i køkkenet. Så det er accepteret at kalde hinanden ‘gamle røvhuller’ og ting i den dur. I min første praktik var chefens udmelding, at det vigtigste for ham var, at de kunne lide hinanden, og at man passede ind. Men fordi jeg følte mig ‘on edge’, så fangede jeg tit ikke jokes og stod helt med ‘stone face’. Så fik jeg et klap på ryggen og besked om at jeg skulle slappe af.”
I EiF har de målt og vejet de måder, de kan gå til deres skoleledere på, for at finde den bedste metode i kampen for at synliggøre problemerne i første omgang. 24-årige Alexander, som også går på Hotel- og Restaurantskolen og er en del af EiF-netværket, peger på, at det er vigtigt at sætte eksempler fra studiemiljøerne frem, men at netværket også vælger en pædagogisk tilgang: “Vi har kigget på, hvordan vi kan få LGBTQ+ ind i undervisningen på vores uddannelser. Vi fastholder, at det skal være med en vejledende tone og ikke den tunge og hårde, hvor vi tvinger nogen til noget.“
Det er dog vigtigt for eleverne, at skolelederne får nogle håndgribelige anbefalinger. I arbejdet med at være mere inkluderende i praksis, efterspørger de bl.a. mere diversitet i skolernes visuelle materiale og flere markeringer af, at skolerne arbejder med LGBTQ+-synlighed.
“Vi foreslår, at skolerne kan flage med pride-flag på bestemte mærkedage. Fx den internationale dag mod homofobi, eller mit bud den 1. oktober, som markerer at Danmark begyndte at tillade, at homoseksuelle kunne indgå lovligt partnerskab i 1989,” siger Alexander.
For EiF handler det i første omgang om at vise, hvad der bidrager til utryghed og mistrivsel på uddannelserne for personer med minoritetsidentitet. Forhåbningen er, at skolelederne vil føre aktiv politik mod diskrimination af LGBTQ+-elever. Men de håber også, at eksemplerne vil forplante sig og gøre praktikvirksomheder, majoritetselever og lærere opmærksomme på, at noget sprogbrug kan være nedsættende og uhensigtsmæssigt for den enkelte elev. Og at det, i yderste konsekvens, kan være medvirkende til elevens frafald fra uddannelsen.
“Det ville betyde, at jeg kunne koncentrere mig om min uddannelse”
Netværket ønsker forbedring af forholdene på erhvervsuddannelserne, fordi køns- og seksualitets minoriteter tydeligvis stadig har noget at kæmpe for i 2021. Oscar mener for eksempel, at det handler om at have særligt fokus på LGBTQ+-personer i trivselsundersøgelser på uddannelsessteder og arbejdspladser, og at sørge for at flere går ind i kampen mod diskrimination, da det kan føles ensomt. Frygten for at blive ekskluderet fra fællesskabet fylder meget hos ham, og han understreger, hvor vigtig det er, at skolen også tager ansvar for, at elever med minoritetsidentitet ikke får følelsen af at stå alene. For Oscar balancerer kampen for de mindre privilegerede med frygten for at blive afvist af sine nærmeste:
“Dér, hvor jeg bliver bange, er, når jeg siger fra over for min familie. Siger fra over for mine venner, mine kollegaer, mine lærere. Frygten for at jeg gør det for ofte, og at de bliver trætte af mig eller sure, fylder enormt i mit hoved og påvirker mig meget. Det påvirker den måde jeg taler og agerer på. Det påvirker den måde jeg går klædt, mit selvværd og min tillid til andre. Det gør mig ærlig talt bare pissebange, fordi jeg ikke vil stå alene tilbage og have skræmt alle væk omkring mig, fordi jeg var stædig og absolut skulle brokke mig.
Jeg tror ikke, jeg er alene med den følelse. Det er i min optik den største udfordring vi står overfor som queer personer i vores dejlige Danmark. Derfor ville det også gøre en verden til forskel, hvis vores skoler, i dette tilfælde erhvervsskolerne, havde vores ryg. At vide at skolen bakkede op om en, og at man trygt kunne komme til en skoleleder, hvis man oplevede noget diskriminerende, ville betyde, at man i hvert fald ikke skulle bekymre sig om den slags i skolen eller på sin læreplads. Og det ville betyde, at jeg kunne koncentrere mig om min uddannelse i stedet for.”
For de unge i EiF er ønsket om, at LGBTQ+-synlighed på uddannelser og arbejdspladser højt på dagsordenen, når det kommer til at skabe de ideelle rammer for, at alle kan udvikle sig fagligt. De ønsker, at erhvervsskolerne bliver steder, hvor man kan færdes trygt uden at blive mobbet eller diskrimineret imod pga. sin seksuelle orientering eller sit køn. Lederne på uddannelserne har nu muligheden for at anerkende, at kampen for LGBTQ+-rettigheder og kampen mod diskrimination er nået langt, men sagtens kan nå længere - og meget gerne med skolernes hjælp.
—————————————
Følg EiF’s arbejde: www.instagram.com/elever.imod.fordomme