Blandt de rige og magtfulde i samfundet tyder noget på, at venskaber ikke blot er til for ens egen fornøjelses skyld. Det rigtige netværk kan nemlig omsættes til privilegier og social opstigen.

Af Emil Vendelbo Johansen, journalist

Venskaber knytter de fleste af os gennem hele livet. Nogle af dem holder for evigt, andre er tidsbegrænsede. Uanset hvad, er de med til at præge os som mennesker. Mange af os har måske også gjort brug af en vennetjeneste i både private og professionelle sammenhænge. Hvis man kigger mod den mest velbeslåede del af befolkningen, kan man godt få den idé, at vennetjenester er meget mere almindeligt rent professionelt. At de er med til at skabe ens karriere, men også at man kan opnå privilegier og måske ligefrem hæve sig over loven blot ved at kende de rigtige? Men kan det nu passe, eller er det bare fordomme?

”Det er noget, som er meget svært at få svar på. Det er jo en klassisk helt illegitim brug af magt, som folk af samme grunde ikke er så glade for at fortælle om. Men hvis vi kigger helt traditionelt på kriminologien, så kan man godt se, at der oftere, mener jeg, sker tiltalefrafald jo højere oppe ad den sociale rangstige man kommer,” fortæller Christoph Ellersgaard.

Han er sociolog og assisterende professor ved Copenhagen Business School. Han forsker i netop eliten og stod sammen med Anton Grau Larsen og Markus Bernsen bag et meget omtalt studie som kortlagde Danmarks Elite i 2015.

Her går det godt

I Danmark er det heldigvis småt med korruption sammenlignet med andre lande i verden, men derfor er den rigeste del af samfundet ofte i stand til at få nogle privilegier ved hjælp af deres status. Det gælder eksempelvis i forhold til lokalplaner, byggetilladelser og lignende.

”Hvis man kører ned ad en af de veje, hvor der bor flest elitepersoner, nemlig C.F. Richs Vej på Frederiksberg, kan man se, at der er sat usædvanligt mange fartbump og at den er spærret i den ene ende. Det viser, at der bor mennesker, som er i stand til at bruge deres ressourcer og netværk til at beskytte noget,” fortæller Christoph Ellersgaard.

Det betyder med andre ord, at de velbeslåede danskere er mere tilbøjelige til at kontakte kommunen eller ligefrem borgmesteren selv og forelægge dem et problem de har. I kraft af deres status er der også større sandsynlighed for, at de rent faktisk bliver stillet om til borgmesteren og taget mere seriøst end de mindre bemidlede borgere.

”Det er jo ikke ulovligt, men man kan sige, at det kan give os andre et indtryk af uretfærdighed. Det er jo en ulighed, som i princippet går imod vores idealer om, at det offentlige skal behandle alle lige,” siger Christoph Ellersgaard.

Den store gavebod

Når de rige har lettere adgang til eksempelvis borgmesterkontoret, så kan det skyldes flere ting. For det første kan det være at borgmesteren og den rige borger kender hinanden i forvejen. Det kan være fra sociale arrangementer eller professionelle netværk. Der kan dog også være tale om begrebet gaveøkonomi.

”Netværket kan blive yderligere forstærket af det vi kalder gaveøkonomi, altså at man giver gaver i konkret eller overført betydning til hinanden. Det kan være man støtter borgmesterens valgkamp, eller man er medlem af den lokale partiforening, det kan jo også være, at man har en bestyrelsespost klar til borgmesteren i en virksomhed, når han er færdig som politiker, eller at der i hvert fald er en mulighed for det,” siger Ellersgaard.

Han understreger, at den slags ikke er ulovligt, og at det er noget de fleste danskere gør hele tiden. Man gør folk en tjeneste og får måske en igen på et senere tidspunkt. Forskellen er bare, at i toppen af samfundet er ressourcerne meget større, og det gør derfor også tjenesterne og modydelserne så meget desto større.

”Jeg kan ikke sige med sikkerhed, at det er mere udbredt i overklassen, men tjenesterne bliver bare det meget større, fordi folk har større ressourcer at give af. Du og jeg er eksempelvis ikke i en position, hvor vi kan give jobs eller bestyrelsesposter som modydelse,” lyder det fra sociologen.

Ikke bestikkelse

Der er meget strenge regler for gaver til offentlig ansatte i Danmark som nemt kommer til at sortere i kategorien bestikkelse. I ovennævnte eksempler er det som regel ikke gaver i traditionel forstand: koncertbilletter, middage, elektronik. Men det er usagte ting som foregår imellem linjerne. Derfor er der heller ikke nogen rygende pistol.

”Nej, der er ingen rygende pistol. Desuden er det jo heller ikke sikkert, at det er nødvendigt, at der kommer en modydelse, det kan jo bare være potentialet for det. Det kan være, at man tænker, ”her er en god mand at holde sig ven med, for om fem år skal min søn have et studiejob” eller noget lignende,” vurderer Christoph Ellersgaard.

Det ser altså ud til, at den rigeste del af befolkningen har mulighed for at bruge deres status og netværk til at opnå privilegier som resten af befolkningen ikke vil kunne opnå helt så nemt, og det endda uden at ty til ulovligheder.

”Hvis du er direktør i en tilstrækkelig stor virksomhed, så kan du på virksomhedens vegne altid tage telefonen og ringe til erhvervsministeren eller statsministeren. Hvis du så møder dem senere, måske i en eller anden erhvervsklub, så kan du lige nævne for dem der, at du har et problem med et eller andet. Så det er klart, at det giver nogle fordele,” slutter Christoph Ellersgaard.