Maria: “Here’s the deal, hvis man aldrig har lært at sætte grænser”

Maria Brus Pedersen, freelancejournalist | Foto: Aphinya Jatuparisakul

Da jeg var yngre, forsvandt jeg tit, når jeg havde sex. Det var ikke en bevidst handling. Lige pludselig gik det bare op for mig, at jeg fandtes udenfor mit hoved og udenfor min krop, kiggende ned på det, der udspillede sig. Jeg var vidne, men ikke til stede. Når jeg registrerede det, skete der som regel én af to ting: Enten blev jeg ked af det, og begyndte at græde. Eller også gjorde jeg ingenting.

Når jeg gjorde ingenting, var det ikke, fordi jeg aktivt følte, at jeg fortjente at ligge der og have det dårligt og være udenfor min krop. Jeg følte bare, at det hurtigst muligt ville være ovre, hvis jeg ikke sagde noget. Nogle gange tænkte jeg: “Gad vide om han opdager, at jeg ligger og kigger ud af vinduet?” Det gjorde de sjældent.

Nogle gange græd jeg med hovedet ned i puden, nogle gange bare med ansigtet vendt væk. Jeg har svært ved at forstå, hvordan man kan have sex med nogen, uden at opdage at de græder.

De opdagede det heller ikke altid, hvis jeg græd. Nogle gange græd jeg med hovedet ned i puden. Nogle gange bare med ansigtet vendt væk. Jeg har svært ved at forstå, hvordan man kan have sex med nogen uden at opdage, at de græder. Jeg ved, at ingen af dem, jeg tænker på, når jeg skriver det her, gjorde det for at såre mig. Vi havde bare slet ikke et sprog sammen til at snakke om, hvad vi havde lyst til seksuelt, og om vi var okay. Det var ikke en del af den måde, vi havde sex.

Jeg har brug for at få et sprog for alle de oplevelser, der har været ubehagelige, hvor jeg tydeligt kunne mærke, at mine grænser blev overskredet, men hvor jeg ikke har kunnet sige med sikkerhed, at det var nogens skyld. Om grænseoverskridelser, som ikke er deciderede overgreb, som ikke begås i ond vilje, men som alligevel sker og som alligevel påvirker os.

Jeg havde på et tidspunkt en kæreste. Vi holdt enormt meget af hinanden, og han blev vred, når jeg begyndte at græde og ikke sagde stop. Jeg prøvede at forklare ham, at det jo ikke var noget, jeg gjorde med vilje, at jeg bare ikke altid havde kræfterne til at sige noget, at jeg ikke rigtig vidste, hvordan man sagde fra.

Det var ikke hans skyld, og det var ikke min skyld, men alligevel satte det sig i os begge. Han følte, han havde gjort mig ondt, og det havde han jo også, men jeg bebrejdede ham ikke [...]

Det var ikke hans skyld, og det var ikke min skyld, men alligevel satte det sig i os begge. Han følte, han havde gjort mig ondt, og det havde han jo også, men jeg bebrejdede ham ikke, for mest af alt gjorde jeg det mod mig selv, og ved at være fastfrosset i den tilstand, overskred jeg også hans grænser. De færreste mennesker har trods alt lyst til at have sex med folk, der ikke ønsker det.

Men here’s the deal, hvis man aldrig har lært at sætte grænser, eller altid har lært, at ens grænser kan og vil blive overskredet. Så er det svært at mærke, hvornår noget ikke er okay længere. Så er det nemmere bare at få det overstået.

Det er nemt at affeje de her ting som min egen skyld. Sige, at jeg burde være bedre til at sige fra. Men vi kunne også snakke om, hvordan vi kan blive bedre til at sige ja og til. Sex burde ikke først stoppe, når den ene part opdager, at den anden ligger og græder ned i puden. På det tidspunkt har man allerede sagt fra. Der er bare ingen, der har hørt det.

For et par måneder siden, var jeg på date med en mand. Vi havde drukket meget vin, og jeg var blevet virkelig fuld. Da han spurgte, om vi skulle gå ind i hans seng, svarede jeg ja, men at jeg var alt for fuld til at have sex.

For et par måneder siden, var jeg på date med en mand. Vi havde drukket meget vin, og jeg var blevet virkelig fuld. Da han spurgte, om vi skulle gå ind i hans seng, svarede jeg ja, men at jeg var alt for fuld til at have sex. Jeg havde lyst til at have sex med ham - på et tidspunkt - men ikke den aften, for verden snurrede rundt om mig efter to flasker rødvin, og jeg var ikke klar nok i hovedet.

Vi lå lidt i hans seng uden tøj på, kyssede og fjollede rundt, indtil jeg opdagede, at han var ved at putte sin pik ind i mig uden kondom på. Jeg sagde, at jeg ikke havde lyst til at have sex, og at jeg da slet ikke ville have sex uden kondom. Men jeg slog det også hen - måske tænkte han, at jeg havde ombestemt mig, fordi vi havde ligget uden tøj på og kysset?

Jeg tror, der gik fem minutter, før han gjorde det samme igen. Jeg havde sagt fra, og det havde ingen betydning. Jeg tog mit tøj på, han spurgte, om jeg ikke blev og sov, men jeg kyssede ham på kinden og gik. Og selvom jeg grinede, da vi skiltes, selvom jeg var fuld og i fint humør, da jeg gik hjemad, fik jeg en knugende fornemmelse i maven i dagene efter.

Vi havde haft god kemi indtil da. Jeg var tiltrukket af ham. Jeg tror, at lige præcis denne her type oplevelse - for det er langt fra den eneste - er så svære for mig at placere, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal kalde den.

Jeg vidste ikke, og jeg ved stadig ikke, hvordan man snakker om oplevelser som denne. Jeg gik jo, inden der skete noget. Vi havde haft god kemi indtil da. Jeg var tiltrukket af ham. Jeg tror, at lige præcis denne her type oplevelse - for det er langt fra den eneste - er så svære for mig at placere, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal kalde den. Vi kan kalde den grænseoverskridende, men så er der med sikkerhed nogen, der vil kalde mig snerpet. Der skete jo ikke noget.

Vi kan også kalde den utryg, og så er der nok nogen, der vil påpege, at jeg selv lagde op til det. Mest af alt tror jeg, jeg var skuffet, fordi vi ikke evnede at behandle hinanden som voksne mennesker og respektere, at sex nok skulle ske på et tidspunkt, men ikke lige nu. Fordi det føltes som om, han ikke lyttede, og fordi det føltes som om, han var ligeglad. Ikke ondskabsfuld eller modbydelig eller udspekuleret, ikke voldelig, bare ikke så bekymret for, om jeg nu også var helt med på det. Præcis ligesom de mænd, der ikke opdagede, at jeg ikke var til stede.

Hver gang, der bliver talt om overgreb, voldtægt og samtykke i den offentlige debat, er der folk, der fremturer med, at samtykke er usexet. Men det er sexet at blive taget seriøst, det er sexet, når min partner går op i, om jeg er tilstede under sex, om jeg har det sjovt, om jeg nyder det. Det er sexet, når min partner spørger ind til mig, til hvad jeg har lyst til. Det er ikke sexet at ignorere, når det menneske, man er nøgen med, forsøger at sige fra, hvordan det så end lyder. Det er ikke sexet at være så lidt til stede, at man ikke opdager, at ens partner græder ned i en pude eller stirrer op i loftet.

Jeg synes, det sker mere og mere, at jeg er sammen med mænd, hvor vi har en virkelig åben samtale hele vejen igennem. Jeg tror, det er, fordi der de sidste år har været så meget fokus på samtykke og overgreb i den offentlige debat.

Jeg oplever heldigvis også det modsatte. Jeg synes, det sker mere og mere, at jeg er sammen med mænd, hvor vi har en virkelig åben samtale hele vejen igennem. Jeg tror, det er, fordi der de sidste år har været så meget fokus på samtykke og overgreb i den offentlige debat. Jeg oplever heldigvis, at mange bliver bedre til at sige til.

For ikke så længe siden, havde jeg sex med en anden mand, jeg havde været på date med. Vi spurgte ind til hinanden. Har du lyst til det her? Jeg har lyst til at gøre sådan her ved dig. Er du okay? Vi kendte ikke hinanden særligt godt. Vi havde mødt hinanden for første gang et par timer inden og delt et par flasker vin. Men det var enormt trygt. Og virkelig frækt, fordi det føltes som om, vi begge var oprigtigt interesserede i, at vi begge havde det godt.

Samtykke handler ikke om at underskrive kontrakter - det handler om at skabe et rum, hvor det er okay at sige til og fra.