Klimakampen er rykket ind på rådhusene, og alle kommunalpolitikere er pludselig grønne. Derfor kan det som borger være svært at gennemskue, hvornår grønne løfter faktisk er troværdige, og hvornår de bare er øregas. Oxy Magazine hjælper dig her til at skille skidt fra kanel.

Af Amalie Klitgaard
15. november 2021 | Klima

Hver tredje dansker peger på klima og miljø som et af de tre mest afgørende emner til kommunalvalget den 16. november 2021 ifølge en undersøgelse af Kommunernes Landsforening. De to andre vigtige temaer hos befolkningen er sundhed og ældrepleje, men uanset kan klima- og miljøspørgsmål faktisk afgøre valget i din kommune.

Måske har du lagt mærke til, at politikerne lige nu strøer lidt ekstra om sig med bæredygtige buzzwords i håbet om at vælgerne bider på krogen. For når et emne bliver populært i befolkningen, smitter det af på politikerne. Det er en af fordelene ved vores demokratiske styreform, men det kan også være lidt forvirrende, hvis man i år gerne vil sætte et grønt kryds på stemmesedlen.

Hvis du stadig er lidt usikker, får du her en mini-guide til, hvilke ting du skal være opmærksom på for at skære igennem det politiske røgslør af betegnelser og floskler.

1) Pas på politisk greenwashing

Klimavenlig, bæredygtig, grøn og CO2-neutral. Det er nogle af de lidt luftige begreber, som politikerne slynger rundt med. Ligesom virksomhederne vil nogle politikere nemlig gerne give indtryk af, at de har kæmpet ekstra hårdt for klimaet, selvom det ikke helt passer. Det hedder greenwashing, og det kan du også støde på til kommunalvalget.

En god valgfortælling er for eksempel, at Københavns Kommune har nærmet sig målet om klimaneutralitet i 2025 gevaldigt. De har nemlig reduceret CO2-udledningen med 65 procent i forhold til 2005. Men udledninger uden for kommunegrænsen er ikke talt med, kunne Berlingske skrive i oktober. Det gælder for eksempel import af fødevarer og transport af udenlandsk biomasse, der varmer husstandene op.

Er det greenwashing? Ikke nødvendigvis, for metoden er den samme for beregningen og målsætningen. Men viser deres facit, altså den store reduktion af CO2-udledning, det fulde billede? Næppe.

Derfor er første råd, at du skal spidse ørerne, når en politiker pynter på deres kommunes indsats, hvis de har haft magten i sidste valgperiode.

2) Baggrundstjek din politiker

Det andet gode råd er, at du skal dykke ned i den enkelte politikers eller partis troværdighed på klimaområdet. Tjek deres baggrund og tidligere handlinger i forhold til klima ud. Har de gang i en politisk kovending? Og hvis de har, virker det så som om, at målet er reel forandring eller bare et ønske om at sluge grønne stemmer?

Det kan være lidt svært at regne ud. Også fordi politikernes overdrivelser af deres klimaindsats ikke nødvendigvis er dårlige. Faktisk kan det fremme den folkelige tilslutning, har professor i kommunikation ved Copenhagen Business School Lars Thøger Christensen sagt til videnskab.dk.

Fremadrettet kommunikation har potentialet til at ændre meninger og handlinger, og ifølge professoren er et eksempel på det netop Københavns Kommunes udmelding om at være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Da målet virker til at være indenfor rækkevidde, selvom det måske er en smule urealistisk, kan det sætte gang i en bevægelse. Et ønske om at gøre en fælles indsats.

Der er altså en hårfin balance mellem forandringsskabende, måske lidt utopiske, klimadrømme – og så de gange hvor der bliver smurt en smule for tykt på med det formål at vinde vælgernes gunst.

3) Lette lokale klimatilpasninger som ”løsningen”

En måde at lure en klima-fordrejende politiker af er, hvis denne person foreslår enkle løsninger på klimaproblemerne. For simpel er klimakrisen ikke. Sådan kan det dog lyde i valgperioder som nu, da komplekse forklaringer sjældent funker særlig godt i en politisk brandtale eller nyhedsartiklernes overskrifter.

Så vær på dupperne, når en kommunalpolitiker lige pludselig har opdaget den dybe tallerken, der let og billigt bliver svaret på din kommunes klimabønner.

Nogle gange er forslagene vældig fornuftige. Som når kommunerne sikrer mere og bedre affaldssortering. Men andre gange formår de hurtige, visuelle typer klimahandlinger ikke at gøre meget andet end at fremstille kommunalpolitikerne som handlekraftige eller snarådige.

Et eksempel er en klimasikring af Gudenåen i Silkeborg Kommune. Her kæmper byrådet for at vedtage en ekstra grødeskæring, hvor man ved at skære vandplanterne kan få vandet til at løbe hurtigere og dermed undgå oversvømmelser. Det lyder smart og problemorienteret, ikke? Især hvis dit hus ligger i risikozonen.

Problemet er, at en ekstra grødeskæring er ulovlig, da Gudenåen er et fredet miljøområde. Grødeskæringer skader nemlig biodiversiteten. Samtidig findes der andre løsninger, som for eksempel udgravning af åen, anlæg af diger eller opkøb af bygninger i højrisiko-zoner, som ikke bliver nævnt i debatten.

Derfor lyder tredje gode råd: Hvis en politiker kommer med et grønt løfte, så brug lidt tid på at researche om løsningen faktisk ér grøn, og om der findes andre muligheder.

4) Troværdigt forslag eller ej

Et sidste godt råd til dit kommunalvalg er at stille spørgsmålet: Er det her politiske løfte overhovedet realistisk?

Du kan for eksempel tænke over ...

... hvor pengene skal komme fra? En tom kommunekasse rimer ikke på nye, store klimatoner, for omstruktureringer er ikke billige.

... om en kommunalpolitiker overhovedet kan love så meget? For kommunerne har ikke kæmpestort politisk albuerum på klimaområdet, da meget bliver besluttet på landsplan. Samtidig går miljø og klima på tværs af kommunegrænser. Derfor er for eksmpel én kommunes klimatilpasning af oversvømmelser fra hav eller åer ikke ensbetydende med, at problemet er løst.

... om konkrete strategier eller diffuse drømmeplaner fylder mest hos et partis valg?

Grønne løfter er nemlig lettere at give end at holde. Regeringen har for eksempel ved at skrive under på Parisaftalen sagt ja til, at Danmark skal reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Men selvom vi fik en klimalov, har regeringen ikke lagt nok konkrete planer frem til at vise, at Danmark kan nå sine klimamål. Det har uafhængige eksperter i Klimarådet fastslået i en rapport.

Det samme sker på kommunalt plan. Næsten alle kommuner er en del af DK2020-aftalen, som forpligter kommunerne til at udvikle en klimaplan, der skal gøre dem klimaneutrale i 2050. Men kun 20 har fået lavet sådan en klimaplan. Og en klimaplan er ikke ensbetydende med klimahandling.

Så hvis du gerne vil stemme grønt, så tag en time ud af kalenderen til at researche og være kritisk. Kun sådan kan kommunalvalget blive endnu et klimavalg.