Katrine Blauenfeldt: “Jeg savner at føle mig hjemme”

Af Katrine Blauenfeldt, chefredaktør på OXY Magazine

Jeg har ikke et hjem. Eller det vil sige, jeg har en adresse, der tilhører en lejlighed på Frederiksberg, hvor jeg sover og opbevarer mine ting. Jeg har ni flyttekasser, som ikke er pakket ud endnu, selvom jeg har boet der siden 1. december 2018. Det er, fordi jeg stort set ikke ejer nogle møbler, så mine bøger og andre personlige genstande kan ikke komme op på hylder eller reoler, og bliver derfor nødt til at ligge hengemt i mine møre flyttekasser, som er ved at falde fra hinanden. Jeg har flyttet 24 gange siden jeg flyttede hjemmefra som 16-årig, hvilket er 15 år siden, og for hver flytning har jeg smidt mere og mere ud, for at undgå at slæbe det op og ned ad smalle trappeopgange.

Jeg har flyttet 24 gange siden jeg flyttede hjemmefra som 16-årig.

"Jeg har ikke et hjem. Eller det vil sige, jeg har en adresse, der tilhører en lejlighed på Frederiksberg, hvor jeg sover og opbevarer mine ting."

Udover et enkelt sted, så har jeg ikke følt mig hjemme siden jeg boede sammen med mine forældre i Helsingør i huset, jeg voksede op i. Det har resulteret i en konstant følelse af uro, som er blevet en så stor del af mig, at jeg ikke kan huske, hvordan det er at føle ro og tryghed, når man låser sig ind ad sin hoveddør.

Det har på én gang gjort mig mere tolerant over for mennesker, som ikke er som mig selv, og samtidig har jeg lært, hvad jeg bestemt ikke skal finde mig i fra andre mennesker.

Fordi jeg har følt denne uro i halvdelen af mit liv, har den informeret min personlighed i en sådan grad, at jeg ikke ved, hvem jeg ville være, hvis jeg havde været foruden den følelse. Den har formet mig på godt og ondt; jeg er blevet enormt selvstændig meget tidligt, fordi jeg ikke har haft et sted at læne mig tilbage og bare være. Jeg har været nødt til at være proaktiv i at finde nye steder at bo, nogle gange fra én uge til den næste, og det har betydet, at jeg har boet en del crummy steder og med mange forskellige mennesker. Det har på én gang gjort mig mere tolerant over for mennesker, som ikke er som mig selv, og samtidig har jeg lært, hvad jeg bestemt ikke skal finde mig i fra andre mennesker.

LÆS OGSÅ: Katrine Blauenfeldt: “Da jeg boede i Irland, følte jeg mig hjemme på alle fire måder”

Fordi jeg aldrig rigtig har haft kontrol over min boligsituation, har jeg et kæmpe behov for at bestemme over alt andet i mit liv, og derfor har jeg et anstrengt forhold til autoriteter. Alle autoriteter. Hvis en politibetjent/politiker/chef kommer med en markant udtalelse – det kan være om hvad som helst – så indtager jeg instinktivt den modsatte holdning. Det er ganske sundt at være i kritisk over for autoriteter, men det bør være baseret på et mere velovervejet grundlag end for bare at være Rasmus Modsat.

Når jeg er alene, er jeg hjemme. Jeg tror, at det er vigtigt at have det godt med at være alene, så du ikke er afhængig af at være sammen med andre mennesker for at slappe af og finde ro.

Vi har alle sammen brug for et sted, hvor vi kan føle os trygge, rolige og afslappede, så vores fysiske og mentale batterier kan blive genopladet. Derfor er følelsen af hjem vigtig, da det er dér, de fleste af os får ny energi. Da min følelse af hjem ikke er et fysisk sted, har jeg formået at skabe den følelse, når jeg er alene. Når jeg er alene, er jeg hjemme. Jeg tror, at det er vigtigt at have det godt med at være alene, så du ikke er afhængig af at være sammen med andre mennesker for at slappe af og finde ro.

Når det så er sagt, kunne jeg da godt tænke mig at kunne gå ind ad en hoveddør og med det samme føle mig hjemme. Et sted, hvor der dufter af mig og ikke den person, som jeg har lejet mig ind hos. Et sted, hvor jeg kan få lov til at hænge en grim lampe, formet som en and, op i loftet, fordi jeg bestemmer over indretningen. Et sted, hvor jeg kan danse nøgen rundt i alle rummene uden at være bange for, at min roommate kommer hjem tidligere end forventet. Jeg kunne godt tænke mig et rigtigt hjem.