Joy Fryd: Jeg bad en hypnotisør om at slette min ekskæreste fra min hukommelse

Tekst: Joy Fryd Larsen | Foto: Sarah Buthmann 

Maj 2018

Jeg møder Mikkel R. Karlsen på en Nørrebro-café i København. Mikkel er det, som man i daglig tale vil kalde for ‘hypnotisør’, men den rette betegnelse, hvis man spørger performeren selv, er ‘psykologisk entertainer’. Det er da også gennem optrædener på DR og TV 2, at jeg er blevet bekendt med hans navn.

Jeg vil overtale Mikkel til at hjælpe mig med at blive mine hjertekvaler kvit. Det er lidt over et år siden, at Bjørn er gået fra mig, og det gør ikke noget godt for mit selvværd, at han nu er dukket op i mit liv igen uden at vide, hvad han vil mig. Jeg føler mig befriet ved tanken om, hvor let jeg ville være om hjertet, hvis han ikke eksisterede.

Stærkt inspireret af den melankolske ‘Eternal Sunshine of the Spotless Mind’, hvor Joel (Jim Carrey) og Clementine (Kate Winslet) begge opsøger selskabet Lacuna for at få slettet alle deres minder om hinanden, spørger jeg Mikkel:

“Vil du hjælpe mig med at glemme de følelser, jeg har for min ekskæreste?”

25.000 beskeder på en måned

Det var ude i køkkenet hos en kollega, der holdt fødselsdag, at jeg bemærkede ham. I fuldskab stod vi og smurte lagkage i ansigterne på hinanden, og om det var min ansigtsblindhed eller ren og skær ignorance, ved jeg ikke, men jeg havde ikke før taget notits af ham, selvom vi til dagligt sad i samme redaktionslokale på den avis, hvor vi begge arbejdede.
Efter festen tog vi hjem hver for sig, men efter en hurtig beskedudveksling blev vi enige om at mødes igen på den bodega, der lå mellem vores adresser i København.

I tiden efter fødselsdagen og -natten fortsatte beskedudvekslingerne. I de følgende tre måneder sendte vi således over 25.000 beskeder til hinanden på Messenger. Knap 280 beskeder om dagen. Vi havde virtuel kontakt bogstavligt talt dag og nat - også i arbejdstiden.

Vi var smaskforelskede.

Ham, som de advarer mod i damebladene

“Den ultimative test er jo at se, om jeg kan få dig til at glemme ham - fuldstændigt.”

[...] Bjørn er gået fra mig, og det gør ikke noget godt for mit selvværd, at han nu er dukket op i mit liv igen uden at vide, hvad han vil mig. Jeg føler mig befriet ved tanken om, hvor meget lettere jeg ville være om hjertet, hvis han slet ikke eksisterede.

Mikkel R. Karlsen joker vist, men mine teatralske tilbøjeligheder elsker idéen om ikke bare at glemme mine følelser for Bjørn, men helt at glemme at han findes, og for mit indre blik ser jeg allerede scener fra ‘Eternal Sunshine of the Spotless Mind’, hvor den verden, som Joel og Clementine elsker hinanden i, fysisk forsvinder for øjnene af dem.

Jeg har følelser for Bjørn, men i et forsøg på at beskytte sig selv mod mig, har han forvandlet sig til én af de dér mænd, som de advarer mod i damebladene. Han er blevet et sammensat monster af samtlige engelske termer for ‘giftig kærlighed’: Han skiftevis love bomber og ghoster mig og derigennem gaslighter han mig. I en sådan grad, at jeg for nylig har sagt til min psykolog, at jeg tror, jeg har en udiagnosticeret psykisk lidelse.

Følelser eller ej: Han skal ud af mit liv. Det har jeg besluttet. Og det kan kun gå for langsomt.

Når den man elsker, og den, man er forelsket i, ikke er den samme

Bjørns og min forelskelse var den mest berusende, jeg nogensinde havde oplevet, men samtidig var den forfærdelig ulykkelig, for hjemme ventede vores kærester: Viktor, som jeg havde været sammen med i fem år, og Nanna, som han havde været sammen med i fem måneder.

Jeg havde aldrig elsket nogen så højt, som jeg elskede Viktor, så jeg afslørede ikke min forelskelse i Bjørn for ham. Måske fordi jeg skammede mig. Måske fordi jeg dybest set bare ikke havde lyst til at finde sammen med Bjørn.
Men sandheden er ligeglad med mellemregningerne. Den kommer altid frem, og den eneste ting, der var mere hjerteskærende end mit bedrag, skete: Viktor opdagede det selv.

En taske fyldt med tunge sten

Jeg sidder sammen med Mikkel R. Karlsen igen. Denne gang hjemme i hans lejlighed ikke langt fra min. Min veninde, fotografen Sarah Buthmann, er taget med. Hun er selv blevet behandlet for flyskræk gennem hypnose og vil gerne dokumentere end andens heling gennem metoden.
Sarah lister rundt i stuen, hvor Mikkel og jeg har sat os overfor hinanden. Han lidt til venstre for mig. “Min dårlige vinkel,” når jeg lige at udbryde, inden nervøsiteten overtager for min forfængelighed. Jeg mener bare: Hvad har jeg gang i?

Jeg fortæller Mikkel hele min og Bjørns historie. Jeg fortæller om lagkagen, de 25.000 beskeder og vores forelskelse, der automatisk forvandlede sig til et forhold, da Viktor forlod mig, og Bjørn gik fra Nanna.
Jeg fortæller, hvordan det følgende år var det værste i mit liv, og om, hvordan det endte med, at Bjørn gik fra mig på årsdagen for mit brud med Viktor.
Jeg fortæller om året efter vores brud, hvor jeg starter til yoga og til psykolog og læser bøger af kærlighedsdigteren Rumi, der allerede i 1200-tallet havde regnet den ud. Han skrev blandt andet, at opgaven ikke er at finde kærligheden, “men at søge og finde alle de barrierer indeni, som man har bygget mod den.”

Mikkel noterer mine ord og påbegynder seancen. Gennem forskellige søvndyssende, koncentrationsøgende øvelser, falder jeg dybere ind i søvnen. Om jeg sover på Mikkels ordre eller om jeg sover, fordi jeg ved, jeg skal, ved jeg ikke.

“Sov!” “Dybere!” “Sov!”

I seancens sidste øvelse fylder jeg en mental taske med tunge sten. Afslutningsvis lægger jeg Bjørn ned i den, hvorefter jeg kastet ham i vandet fra en bro og ser ham flyde afsted og ud af mit liv.

[...] da vi er færdige, kan jeg mærke en forandring. Jeg kan stadig huske Bjørn, men mine følelser for ham er ikke-eksisterende. Jeg er nærmest apatisk.

Hvad der føles som 20 minutters søvn er i virkeligheden to timers trance, og da vi er færdige, kan jeg mærke en forandring. Jeg kan stadig huske Bjørn, men mine følelser for ham er ikke-eksisterende. Jeg er nærmest apatisk. Vi beslutter derfor, at det ikke er nødvendigt at udfordre den komplette glemsel, da hypnosen allerede virker.

“Jeg føler, jeg er blevet voldtaget!”

Jeg fortæller dem, jeg bor sammen med, om oplevelsen hos Mikkel R. Karlsen, der har hjulpet mig af med mine følelser for Bjørn. Min krop reagerer stærkt på genfortællingen. Jeg får åndenød. Jeg sveder. Jeg tager skjorten af. “Sov!” “Dybere!” “Sov!” Jeg føler mig blottet. Jeg begynder at hive ærmerne på den bluse, jeg havde på inde under skjorten, ned over hænderne for at skjule dem, og jeg tænker ikke over det, da jeg udbryder:

“Jeg føler, jeg er blevet voldtaget!”

Jeg understreger, at det kun er en følelse og ikke virkelighed.

To brud på et år

Et år senere levede jeg ikke længere og jeg eksisterede kun knapt. Jeg var ved at dø af hjertesorg over mit og Viktors voldsomme brud og den sjælelige - og egentlige - hjemløshed, der fulgte. Jeg ville gerne, men jeg kunne ikke give mig hen til det nye forhold, der startede om tirsdagen, når det forrige var slut om mandagen, og med ordene: “Du gør mig fortræd, når du gemmer dig bag din hårdhed” slog Bjørn op med mig på årsdagen for mit og Viktors brud.

Jeg forstod det ikke. Jeg var jo ikke hård? Jeg var det modsatte!

Den krænkende kærlighed

Jeg taler med min psykolog om oplevelsen, og tiøren falder med et brag. Det går op for os begge, at der er et mønster i måden jeg reagerer på, når andre mennesker vil ind på livet af mig: Jeg føler mig krænket.
Deres interesse vækker de samme følelser i mig, som når jeg i mit barndomshjem delte mine inderste tanker, der blev forklejnet og gjort nar ad. I min verden er nærkontakt derfor noget, der vil gøre skade mine følelser og altså den, jeg er, som person. Derfor holder jeg min kærester ud i strakt arm - for eksempel ved at være utro eller ved at være hård.

Når jeg føler, at hypnosen krænkede mig, skyldes det derfor, at den netop var i kontakt med mit inderste, og det går op for mig, at styrken slet ikke ligger i den mur, jeg gemmer mig bag. Den ligger i at rive den ned.

Man skal jo “søge og finde alle de barrierer indeni, som man har bygget mod den,” ikke?

Maj 2019

I dag, et år efter mit eksperiment med Mikkel R. Karlsen, kan jeg fortælle, at virkeligheden ikke endte som i ‘Eternal Sunshine of the Spotless Mind’, hvor Joel og Clementine begge fortryder deres valg om at glemme hinanden og får hinanden til sidst.

Et par dage senere skrev Bjørn nemlig til mig og spurgte om vi skulle ses, og uden at tøve svarede jeg nej. Noget jeg havde haft lyst til at gøre mange gange, men som jeg ikke havde haft styrken til før mit besøg hos Mikkel.

Vi har kun haft kontakt få gange siden.

På den positive side holder jeg ikke længere mennesker omkring mig ud i strakt arm - hverken på den ene eller anden måde. For den udvikling skal der i øvrigt også lyde et øredøvende tak til min psykolog.

Bliv hjertekvalerne kvit med hypnose - måske

Virker hypnose? Ja! Personligt er jeg nemlig af den overbevisning at alt, hvad man tror på, findes. Et emne jeg tidligere har behandlet. Jeg er nemlig af den mening, at alle de svar, som man søger i hypnose, horoskoper og andet ‘hokuspokus’ findes, fordi de i bund og grund allerede findes inde i en selv og blot fremprovokeres. Noget, jeg synes, er en hundrede procent legitim grund til at dyrke alle former for selvudvikling.

Forsøget lykkedes altså. Jeg havde taget en beslutning om at glemme Bjørn og var klar til at gøre det, men Mikkel R. Karlsens metode virkede samtidig øjeblikkeligt, så man kan selvfølgelig spørge, hvis indflydelse vejede tungest: Min egen viljestyrke eller hypnosen?

Mikkel R. Karlsen er heller ikke i tvivl: Hypnose virker. I det konkrete eksperiment handler det ikke om, at man reelt kan slette hukommelse, men om, at man kan ‘arkivere’ den. Altså lægge minderne i en skuffe, som man lukker, låser og eventuelt aldrig åbner igen.

Det er første gang, at Mikkel udfører et sådan forsøg. Det er ikke noget, han normalt gør sig i, dels fordi han ikke har tid mellem sine mange shows, og fordi fordi han ikke mener, at aktiv fortrængelse er forsvarligt i længden.
Opsøger man en hypnotisør for at blive sine hjertekvaler kvit, anbefaler Mikkel derfor, at man gør det med henblik på at ændre ens opfattelse af de følelser, man har, og ikke selve følelserne. De vil nemlig altid være der.

Ligesom i ‘Eternal Sunshine of the Spotless Mind’.

*

Bjørn, Viktor og Nanna er opdigtede navne.

På Mikkel R. Karlsens hjemmeside kan du læse mere om hans arbejde med psykologisk underholdning.

Se flere billeder på Sarah Buthmanns hjemmeside.