Af Sabina Hvass, journalist | Foto: Amanda Thomsen 

”Rundt om i landet er der parallelsamfund. Mange mennesker med de samme problemer er klumpet sammen. Det skaber en negativ spiral. En modkultur.” Sådan sagde daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale tilbage i 2018. Rasmussens linje i denne tale baner vej for, at regeringen samme år kan indgå en aftale om at arbejde aktivt for at udrydde alle “ghettoer” frem mod 2030 gennem stramninger, særregler, nedrivning og tvangsflytning af hele boligområder.

Den politiske rammesætning af de almene boligområder som noget ‘anderledes’ og problematisk, har udmøntet sig i, at områder, der har en koncentration af beboere med en række udfordringer, nu bliver mødt med sanktioner. Mest iøjefaldende vil regeringen sanktionere på baggrund af etnicitet i beboersammensætningerne.

Ibrahim El-Hassan er beboer og næstformand i bestyrelsen for Birkeparken i Vollsmose i Odense, hvor 1.000 boliger står til nedrivning, og 3.000 beboere som konsekvens vil stå uden bolig. Han hørte Løkke Rasmussens tale, da han var 17 år, og har siden da arbejdet aktivistisk for at skabe et modsvar til fortællingen om, at parallelsamfund eksisterer: “Jeg lever i et stemplet område, og det er ikke bare en følelse, at jeg er andetgjort nu. Jeg er ifølge dansk lovgivning andetgjort.”

Hvor er de initiativer, vi ved virker?

Fra politisk side har man i en årrække forsøgt at redegøre for, hvordan de såkaldte parallelsamfund ser ud, og givet bud på, hvordan man vil bekæmpe dem. Resultatet af det arbejde er senest udfoldet i Indenrigs- og Boligministeriets pjece: “Blandede boligområder - næste skridt i kampen mod parallelsamfund”, som beskriver yderligere tiltag for de nuværende 28 boligområder på ghettolisterne samt en ny kategori af 58 boligområder, som regeringen i udspillet kalder forebyggelsesområder. Her står der blandt andet i indledningen:

“Når ikke-vestlige indvandrere koncentreres i bestemte boligområder og de omkringliggende skoler og daginstitutioner hæmmer det integrationen og øger risikoen for at religiøse og kulturelle parallelsamfund vokser frem.”

I det nye udspil er der fokus på at udvide de områder, som de fra politisk side anskuer som særligt udsatte på baggrund af en række kriterier, og at der bliver fokus på forebyggelse mod dannelse af parallelsamfund. Selvom du som beboer både kan have en uddannelse, et godt arbejde, en god indkomst og være med i foreningsaktiviteter - altså have de helt rigtige værdier på papiret - så tæller du negativt i statistikken, hvis du er efterkommer fra et ”ikke-vestligt land”.

El-Hassan har på baggrund af de seneste års stramninger taget et sabbatår og dedikeret det til kampen mod parallelsamfundspakken. Han pointerer, at lovgivningen rammer mange unge, der udgør over en tredjedel af beboere og både er 3. og 4. generations efterkommere, i Vollsmose. Når han taler med folk i området om, at der faktisk er evidens for, at udsatte boligområder er inde i en positiv udvikling, både hvad angår integration, uddannelse, arbejdsmarked, indtog på ejerboligmarkedet og kriminalitet, så matcher det ikke med fremstillingen i medierne, og de historier, der bliver fremlagt af politikerne.

“At have blandede boligområder og at eliminere fattigdom, kriminalitet og arbejdsløshed er en vision jeg deler med regeringen. Men jeg er lodret uenig i ghettopakkens løsninger. Hvor er de tiltag og initiativer, som vi ved virker? Hvor er initiativet til forebyggende indsatser og rehabilitering af kriminelle? Hvor foreslår man skabelse af arbejdspladser og opkvalificering, som vi ved modvirker arbejdsløshed? Vi ser jo faldende kriminalitet allerede og social mobilitet som aldrig før. Manglen på initiativ i ghettoloven og det nye udspil udstiller magthavernes hykleri,” siger El-Hassan, der blev student i 2020.

Udover sit fuldtidsarbejde er han aktiv i Almen Modstand: en gruppe beboere fra forskellige afdelinger af det almene boligbyggeri, som arbejder for beboerdemokratiske rettigheder og for at skabe folkelig modstand mod den lovgivning, der, hvis det står til regeringen, vil ændre deres boligområder markant. Indenrigs- og Boligministeriet med Kaare Dybvad Bek (S) i front har i det seneste udspil droppet betegnelsen “ghetto”. Måske i erkendelse af, at ordet var med til at stigmatisere en række beboere helt unødigt.

Bekæmper uvidenhed

El-Hassan og Almen Modstand kæmper mod narrativet om fejlslagen integration og “ghettodannelser”. Men årevis af stramningsretorik mærkes stadig helt tydeligt:

“Særligt hos de unge er der et segment, der føler sig afkræftede pga. stigmatisering og diskrimination. De mærker det på flere fronter, og samtidig oplever de også politikere og andre magthavere som autoriteter, der ikke kan tage fejl. Men vi skal huske på, at politikerne er folkevalgte, og at vi, der bor i de her områder, har muligheden for at komme til orde og fortælle om vores oplevelser. Engang troede jeg, at Vollsmose kun blev betegnet som en ghetto pga. kriminalitet. Og det var noget jeg aldrig havde oplevet herude.”

El-Hassan beskriver, at mange unge ikke ønsker at tage det ansvar, det kræver at kæmpe mod lovgivningen. Mest fordi de unge ønsker, ja - at være unge.

“For mig begyndte det at fylde så meget i mit liv, at jeg besluttede at takke nej til min studieplads på en videregående uddannelse og bruge et sabbatår på at kæmpe. Og jeg lever ikke mit drømmeliv nu på grund af det. Jeg bliver ofte spurgt, om det ikke er fedt at være aktivist. Og mit svar er nej - ikke i sig selv - det er ikke specielt fedt, at vi skal kæmpe for grundlæggende menneskerettigheder.”

El-Hassan sætter dog pris på de mange spændende mennesker han møder som aktivist, men forstår også, at mange ikke er parate til at gøre det samme. Efter sin fuldtidsarbejdsdag følger han typisk op med 2-3 møder.

“Kampen for at få lov at blive boende er også ekstremt følsom, og det kan være svært at inkludere alle. Det drejer sig om folks hjem. Og den aktivisme det kræver for at kæmpe mod den her lovgivning, ligger ud over din hverdag. Men der sker noget, når jeg taler med folk om de ting, de ikke er klar over. Der er fx mange, der ikke ved, at beboernes etnicitet er det afgørende kriterium for at ende på ghettolisten. Det er min erfaring, at flere bliver mobiliseret i kampen mod den her lovgivning, når de bliver oplyste om det.”  

Bliver forslaget gennemført? Sandsynligvis

Forestillingen om, at beboere bliver bedre integreret i samfundet ved særregler, nedrivning, tvangsflytning og at blande boligforhold og beboersammensætninger tager, ifølge El-Hassan og Almen Modstand, ikke hånd om de strukturelle problemer, der er i forhold til boligmarkedet, arbejdsmarkedet og fattigdom i samfundet. Derfor arbejder de også for at stoppe den økonomiske spekulation og salg af almene boliger.

“Vi kan ikke se, hvordan det vil afhjælpe de velfærdsudfordringer vi oplever, ved at invitere private aktører ind til at løse opgaven. Ifølge dem skal hver tredje bolig i Vollsmose rives ned, og over 3000 mennesker bliver boligløse som konsekvens. Og selvom der på landsplan har været en halvering af antallet af “hårde ghettoområder”, vil man udvide kriterierne til at omfatte endnu flere områder, hvor private aktører kan rive ned og bygge nye, dyrere boliger. Det er ikke i overensstemmelse med de ønsker vi har. Hvis man oprigtigt vil hjælpe, så ville de lytte til os, og hjælpe der hvor folk bor!”.

I det nye udspil er der lagt op til, at man sikrer genhusning til beboerne i de nedrivningstruede boliger, mens administrerende direktør for Danmark Almene Boliger, Bent Madsen har udtrykt bekymring for kommunernes reelle mulighed for at kunne anvise nye boliger for beboere i de 58 nye “forebyggelsesområder”.

El-Hassan tror, at det nye forslag ender i ny lovgivning på trods af protesterne og usikkerhed:

“Vi har set det så mange gange gennem historien. Vi er nødt til at have en bevægelse og folkestemning for at stoppe det. Og det har vi desværre ikke endnu.”