Af Karoline Daae Christensen forfatter | Foto: Karoline Daae Christensen
13. januar 2022 | Drømme

Shoot for the moon, even if you miss, you will land among the stars

- Les Brown

Dette citat gav mine forældre mig til min konfirmation, og jeg har siden brugt det i blandt andet mine legatansøgninger for at kunne få råd til at studere min drømmekandidat i manuskriptskrivning i Skotland. Pigen med de store drømme. Hende den naive. En evne der både er blevet beundret og latterliggjort igennem hele mit liv. Jeg var den lille 12-årige pige, der blev oppe hele natten for at se Oscarshowet. Jeg var hende, der tog på et filmkursus i Brighton, da jeg var 18 år. Hende der tog orlov fra sit sikre arbejde for at tage skrivekurser i Canada. Og hende der aldrig har tænkt sig at stoppe med at drømme.

Naiv, men ikke dum

Jeg er godt træt af, at folk tror, at det at have et positivt sind og en god portion gåpåmod er det samme som at være dum eller godtroende. Blot fordi jeg altid håber på det bedste, er jeg ikke en lalleglad Disney-person. Selvom det nu ikke er det værste at blive sammenlignet med Walt Disney. Bare se hvor langt alle hans umulige drømme tog ham.

Da jeg studerede på min bacheloruddannelse i Aarhus på Multiplatform Storytelling and Production, havde jeg altid på fornemmelsen, at jeg blev undervurderet. Jeg klædte mig, som om en enhjørning havde brækket sig ud over mig, talte for meget om romantiske komedier og for lidt om polske dokumentarer. Jeg drømte om at blive den næste Richard Curtis (en kendt manuskriptforfatter der blandt andet har skrevet Notting Hill). Og hvorfor skulle jeg ikke kunne blive det? En eller anden skal jo tage over, ikke sandt? Men som jeg skrev i min klumme om danskhed, så bliver drømme så store som mine desværre ofte set ned på i Danmark. Janteloven og alt det der.

Da jeg på mit 4. semester skulle skrive en tv-serie, valgte jeg at basere den på Taylor Swifts album 1989. Hun er mit absolutte største idol og en kæmpe inspiration for mig. Folk grinede lidt, og ingen tog det rigtig seriøst. Selvom idéen var utrolig nytænkende og aldrig set før, så var subjektet jo ikke “cool”. Min lærer var ikke synderligt imponeret og gav mig kun lige med nød og næppe lov til at gå videre med idéen. Jeg gennemsøgte internettet og fandt på en eller anden måde mailadressen på Taylor Swifts assistent. Hvor intet vover intet vinder. Så jeg skrev naturligvis en mail til hende og forklarede, at jeg havde skrevet denne serie, og om hun havde lyst til at høre mere. Jeg spurgte også, om Taylor muligvis havde lyst til at mødes, når jeg skulle til New York tre uger senere. Igen, hvad hvis hun sagde ja? Shoot for the moon. Og tænk engang. HUN SVAREDE!!! Altså hendes assistent, men stadig. Hun skrev, at hun havde fortalt Taylor om mit projekt, og at det lød super spændende. Hun ville prøve at få Taylor selv til at skrive en personlig besked til mig. Hvor vildt er det lige! Og lige med ét blev jeg pludselig min skeptiske lærers kæledægge. “Har du hørt, at Karoline har kontakt til Taylor Swift,” pralede han stolt til alle, han mødte på gangene. Sjovt hvordan ens holdning kan ændre sig så hurtigt. Det er muligt, at det ikke var Taylors rigtige assistent men bare en skør fan, men det betyder faktisk ikke så meget for mig. Jeg følte mig så utrolig set og forstået med den mail. Jeg hørte aldrig tilbage fra Taylor selv, men havde en spændende mailkorrespondance med hendes såkaldte assistent. Og den tv-serie endte med at skaffe mig en praktikplads på DR3. Så nogle gange er det ikke så dårligt at drømme stort og tro på det umulige.

At følge drømmen

For to år siden stod jeg overfor et stort valg i mit liv. Selvom jeg hidtil altid havde gået mine egne veje og imod strømmen, havde jeg pludselig fået et fast arbejde, fast indtægt og en tryg hverdag. Men jeg længdes stadig efter min drøm og måtte derfor tage et valg om at forlade alt det trygge og rare til fordel for min drøm om at blive manuskriptforfatter. Derfor valgte jeg at sige op på mit job og søge ind på en kandidat i manuskriptskrivning i Skotland.

Jeg siger ikke, at man skal hive alle rødderne op af jorden hver eneste gang, man ikke føler, det kører på skinner, eller det ikke var det liv, man havde forestillet sig. Men jeg siger, at man skal gøre det, hvis man ikke føler, man har givet ens drøm et rigtigt skud. Hvis man ligger vågen om natten og tænker “hvad nu hvis?”. Hvad nu hvis jeg sagde nej tak til en fastansættelse på dette skønne arbejde med disse skønne kollegaer, men hvor jeg ikke føler mig levende mere? Hvad nu hvis jeg bare gjorde præcis det, jeg altid har drømt om? Ville det være så slemt? Og mens jeg grublede og grublede, vidste jeg jo godt, at universet allerede havde sagt ja på mine vegne. Indtil nu havde jeg bare lukket øjnene.

Da jeg blev tildelt mit første legat, ringede stifteren Henrik Saabye mig op. Jeg gav ham et målløst tak, grinede og sagde: “Jeg skal nok huske at takke jer i min Oscar-tale.” Og så sagde han noget, jeg aldrig vil glemme. “Det var faktisk derfor, vi valgte dig. Fordi du sagde, at du ville vinde en Oscar-statuette. Og vi vil gerne støtte folk, der drømmer så stort. Folk der tør sige deres ambitioner højt og ikke er bange for at gå efter det.” Wow. Det var alt, hvad jeg havde brug for at høre. Al den tid, jeg havde brugt på at tro, at min naivitet og stordrømmende personlighed var forkert eller ignorant eller dum, blev pludselig ligegyldig. For her var der en person, der hyldede den.

Når man forlader stien

“Wow, hun er godt nok sej hende der Karoline. Nu er hun vel en stor manuskriptforfatter,” tænker du nok. Men der må jeg desværre skuffe dig. Ikke fordi jeg ikke har prøvet. Efter jeg vendte hjem fra Skotland med mit kandidatdiplom under armen, har jeg sendt utallige uopfordrede ansøgninger afsted til produktionsfirmaer, en humoristisk memoirer om mit 25. år til flere bogforlag samt en tv-seriepitch. Men desværre uden at få noget på krogen endnu. 

Så da jeg fik tilbudt et fantastisk job som videoklipper for et reklamebureau, kunne jeg ikke andet end at takke stort JA TAK! Jeg elsker at klippe videoer, og efter jeg så filmen ’The Holiday’ for første gang, var det min drøm at klippe filmtrailers. Det er sjovt, hvordan ens drømme ændrer sig og så pludselig kommer tilbage.

Men har jeg så (endnu) engang opgivet drømmen om at blive manuskriptforfatter? Har jeg taget et sikkert job, fordi jeg var bange? Nej, det vil jeg bestemt ikke mene. Der er mange forskellige ruter, der kan tage dig til din drøm. Som Alice og Dorothy (fra Alice i Eventyrland og Troldmanden fra Oz) er jeg måske bare gået væk fra stien. Og alle ved jo, at det er der, alt det spændende sker.

Fear or Love

Livet har det med at præsentere budskaber eller ting, præcis når du har brug for dem. I hvert fald hvis du åbner dine øjne og lægger mærke til de tegn, der kommer din vej. Samme uge som den længe ventede musical ’Tick Tick... BOOM’udkom, blev jeg kaldt til jobsamtale for reklamebureauet, jeg nævnte tidligere. Et af hovedtemaerne i filmen handler om menneskers drømme, og hvornår man skal give op og gå efter noget mere sikkert. Og det er jo et spændende spørgsmål. For hvornår er det tid til at give op, komme videre, indse at det aldrig kommer til at ske og alt det der? Er der et bestemt tidspunkt eller årstal, man skal bruge som deadline, inden man tvinger sig selv til at stoppe med at prøve? I sangen ’Louder Than Words’ fra ’Tick Tick... BOOM’ synges der om begrebet “Fear or Love”. Skal man gå mod det, man frygter, eller det man elsker? Hovedkarakteren Jonathan elsker musicals. Han drømmer om at skrive det næste store Broadwayshow. Og han giver ikke op, selvom han er ved at blive sindssyg og mister sin kæreste, sin elektricitet og sit hjem. Hans bedste ven har derimod valgt at “give op” på hans drøm. At tage den sikre rute, tjene penge og “sælge sin sjæl til djævelen”. Men hvem af dem har så truffet det rette valg?

Hvis du spørger mig, har de begge truffet det rette valg. Man skal ikke blive fuldstændig sindssyg og ulykkelig blot for at følge ens livskald og drøm. Det skal også være sjovt. Jeg ved godt, at det er super sexet med den der fattige og ulykkelige poet, der sidder i stearinlysets skær og græder, men ærligt, så vil jeg hellere sidde i en varm lejlighed med en lækker flaske rosé og græde. Jeg vil ikke miste alle mine forhold bare for at følge min drøm. Jeg vil gerne kunne nyde livet, imens jeg forfølger den. Så bare fordi jeg nu “sælger min sjæl” til reklamebranchen, betyder det ikke, at jeg har glemt min store drøm om at vinde en Oscar. Med dette arbejde får jeg netop stadig lov til at fortælle historier og være kreativ hver dag. Jeg får lov til at sove og tjene penge og se mine venner uden konstant at spørge dem om dette plot point er spændende. Og man kan jo stadig forfølge ens (anden) drøm, når arbejdsdagen er omme. Så ja, du skal både gå efter det, du frygter, men også det du elsker. Ekstremer er aldrig godt. Jeg tror, at en god middelvej er vejen frem.

Det er heller ikke alle drømmene der varer ved. Nogle forsvinder eller ændrer sig med tiden, og bare fordi man ikke længere har lyst til at følge en drøm, så er man altså ikke en failure. Det er okay at sige farvel til en drøm. Det vigtigste er, at du gør det, der giver dig et smil på læben. Man behøver heller ikke at gå efter alle ens drømme. Jeg tror, det er sundt at have nogle drømme, som i bund og grund er uopnåelige. For mig er mine vildeste og mest urealistiske drømme at blive bedste veninder med Taylor Swift, skrive en Oscarvindende animationsfilm (helst for Disney eller Pixar) og gifte mig med Kim Tae-Hyung fra BTS. Jeg regner jo ikke med at opnå dem, men det er stadig sjovt at drømme om det, og det kan ingen tage fra mig.

Så husk at drøm. Drøm stort. Drøm urealistisk. Drøm nye drømme eller find gamle drømme frem. Drøm så du knap kan huske alle de dårlige tanker, du havde tidligere på dagen og så drøm lidt mere. For hvem ved? Måske går dine drømme i opfyldelse en dag.

Til sidste vil jeg gerne slutte af med et digt. Jeg blev fanget af digtskrivning ved et tilfælde og har ikke kunnet stoppe det siden. Jeg udgav i 2018 digtsamlingen ’Sparks to Ashes’, og den er naturligvis dedikeret til Taylor Swift. Den signerede udgave står hjemme på min boghylde og venter på, at jeg en dag kan få lov til at give hende den personligt i hånden. Som sagt: Shoot for the moon, even if you miss, you will land among the stars. 

Held og lykke til alle jer drømmere.

Chasing your dream is scary

Chasing your dream is scary

Way more terrifying than you can ever believe

You may be on the road

May be trying your best

But there’s always that little voice

Telling you it’s hopeless

That you should give up

Turn away

And never look back

It scares me

Trying something I’m not sure I’ll be good at

It’s so much easier doing the things I know

But it bores me

Makes my life feel useless

So I jump

Without thinking of the fall

I head straight into the problem

And even though I’m terrified

I know I made the right decision

- I wouldn’t change it for the world