Ivy-Oak: “De fleste transkønnede personer jeg har talt med … har ikke besøgt en svømmehal i årevis”

Af Ivy-Oak Bech Charlton, aktivist

Der er ikke plads til mig i det danske samfund. Bevares, jeg får ofte at vide, at jeg ‘selvfølgelig er velkommen’, men jeg bliver sjældent talt direkte til eller inkluderet eksplicit i en invitation. Sådan er det ofte som minoritetsperson, vi må selv læse os ind i målgruppen. Vi skal som regel også navigere i, hvor der reelt er plads til os og hvor der kun er tale om performativt allyship, når vi rent faktisk nævnes eller inviteres ind i et fællesskab.

Jeg er nonbinær, og jeg oplever udviskning og eksklusion alle vegne. Det er ikke, fordi folk aktivt ekskluderer mig, men vi lever i et utrolig binært samfund, hvor der kun er plads til to køn: mand og kvinde. Og de to køn bliver opfattet som hinandens modsætninger.

Vi lever i et cis- og heteronormativt samfund hvor det forventes, at ens kønsidentitet stemmer overens med det køn, man fik tildelt ved fødslen. Det forventes også, at man er heteroseksuel. Begge dele er noget som de fleste bare antager om alle mulige mennesker, medmindre de har fået andet at vide.

Ciskønnethed og heteroseksualitet er forventet, og som sådan også ønskværdigt i det danske samfund. Der er stadig mange, der tror, at vi som LGBTQIAP+ personer har taget et aktivt valg væk fra normen. Ens køn og seksualitet er ikke et valg, det er aldrig et valg.

I januar startede jeg Instagramprofilen Tanker om Køn. På min profil skriver jeg om de mange køn, om kønsdiversitet, transkønnethed og især om at have et ikke-binært køn. Jeg gør en dyd ud af at skrive på dansk, for der mangler virkelig tekster om transkønnethed på dansk, især om at være nonbinær. Sproget er noget af det, der ligger mig allermest på sinde.

Pronominer

De seneste 3-4 år er der flere sprogforskere og lingvist-studerende, der er gået i gang med at afdække et skift i brugen af andre pronominer end han og hun, dvs. det personlige stedord som man bruger til at omtale en person i stedet for at bruge deres navn. I den forbindelse bliver der forsket i brugen af de/dem pronominer om enkeltpersoner, og nydannede pronominer inspireret fra både engelsktalende og skandinaviske lande. Personer, der bruger kønsneutrale pronominer, oplever ofte at få en masse spørgsmål om, hvorfor vi har valgt et givent pronomen. Der er misforståelser og fordomme som f.eks. at en person med “de/dem” pronominer opfatter sig selv som flere personer, at det er nedværdigende at bruge pronomenet “den” om en person (det er det ikke, hvis personen selv har valgt at bruge det pronomen), eller at folk, der bruger “hen” lige så godt kan omtales med “høn”. Alle disse fejltolkninger gør det svært for os med kønsneutrale pronominer at kræve at blive omtalt korrekt.

Det ville være rart, hvis folk bare kunne respektere os og bruge de ord, vi beder om, i stedet for at stille sig kritiske over for vores valg (pronominer er, modsat ens køn og seksualitet, rent faktisk et valg).

Det ville også være rart, hvis folk lod være med at antage alt muligt baseret på stereotype forståelser af køn. Der er ikke nødvendigvis en logisk cishet-sammenhæng mellem en persons fornavn, kønsudtryk, pronominer og kønsidentitet.

Kønnede ord og kønsopdelte aktiviteter

På samme måde som nogle af os vælger at bruge kønsneutrale pronominer, er der også mange af os, der ønsker at blive omtalt kønsneutralt. Som nonbinære personer bliver vores kønsidentiteter konstant udvisket, når folk siger “han eller hun” i stedet for at bruge et kønsneutralt pronomen om en ukendt person.

Det kan igen være rigtig svært i en binær verden. Hvis man selv er ciskønnet, tænker man måske ikke så meget over det, men vi lever i et meget kønnet samfund. Nogle eksempler er, hvordan vi omtaler forskellige professioner som “kvindefag” eller “mandefag”, at vi skelner mellem skuespiller og skuespillerinde, at en person skriver et jobopslag, hvor de leder efter “en dygtig IT-mand m/k”, når værten på et tv-show starter sin velkomst med at sige “mine damer og herrer”. Jeg kunne blive ved.

Dertil kommer selvfølgelig alle de fysiske steder, hvor vi bliver aktivt ekskluderet eller udvisket på baggrund af vores kønsidentitet, det gælder f.eks. på mange offentlige toiletter og i størstedelen af idrætssammenhænge. De fleste transkønnede personer jeg har talt med om emnet, har ikke besøgt en svømmehal i årevis.

Heldigvis opstår der stille og roligt flere og flere kønsneutrale arenaer, hvor vi kan være med. Steder, hvor vi ikke bliver stirret på, antastet eller direkte udsat for hadforbrydelser, fordi folk tror, at vi er gået forkert.

Det går fremad, men det går alt for langsomt. Flere og flere personer begynder at identificere sig med en ikke-binær kønsidentitet og den udvikling bliver vi nødt til at omstille os til. Især i de fag hvor der arbejdes med børn og unge.

En oplagt måde at støtte transkønnede børn og unge, er at udfase de unødvendigt kønsopdelte aktiviteter i hverdagen. Det kan være utroligt ubehageligt at blive tvunget til at deltage i en “drengetur” hvis man f.eks. er transpige, eller en nonbinær person som tilfældigvis er født med en penis. På samme måde er det også udtryk for diskrimination og kan være med til at skabe en kønsekskluderende kultur, hvis man som pædagog eller lærer antager, at det kun er personer af et bestemt køn, der har interesse og flair for en specifik aktivitet, emne eller fag.

Ally er ikke noget man er, ally er noget man gør

Her er nogle forslag til hvordan du kan aflære din binære kønsforståelse og begynde at inkludere flere køn end kun mand og kvinde:

-       Stop med at antage en persons køn på baggrund af deres tøjvalg, frisure, brug af make-up osv.

-       Øv dig i at bruge mere kønsinkluderende ord, når du omtaler en gruppe af personer, som du reelt ikke kender kønsidentiteten for.

-       Tilbyd dine pronominer sammen med dit navn når du møder nye personer - og ikke kun til personer, som du vurderer “ser queer ud”.

-       Lad være med at tro, at alle personer med ikke-binære køn ser androgyne ud.

-       Inviter åbent til et arrangement, en aktivitet osv., så du ikke ekskluderer os.

-       Når en person du kender, skifter navn, pronominer eller beder dig om at bruge andre kønnede (eller kønsneutrale) ord om dem, så øv dig i at bruge disse nye ord.