Af Anne Niluka, journalist

”Wow, du har nogle store læber. Du må virkelig være god til at give blowjobs”.

Mit smil stivner midt i sætningen, som den midaldrende mand fyrer af, mens han smiler lystent og tørrer sveden af panden. Der er varmt i det mørke lokale, men jeg bliver iskold. Hvad havde han egentlig tænkt sig, jeg skulle svare på det? ”Jamen, det er jeg også, vil du med ud på toiletterne og have en tur?”. Nej, vel? Det kan næppe overraske særligt mange, at den slags ”komplimenter” sjældent bliver taget godt imod. Jeg kender ingen kvinder, der har kastet sig i armene på en mand, fordi han har givet hende et ordentligt klask i røven.

Jeg har været så heldig, at få masser af den slags uinviterede kommentarer om mit udseende ... Første gang det skete var jeg 12 år og til en familiefest, hvor der sad en af værtsparrets venner, en mand i slutningen af 50’erne, og talte om mine smukke, brune bryster.

Jeg har været så heldig, at få masser af den slags uinviterede kommentarer om mit udseende. Bevares, jeg er da altid til falds for en god kompliment, men jeg gider ikke høre på mænds brundame-fantasier. Om hvor eksotisk jeg er. Om at jeg sikkert er megaspændende og vild i sengen, fordi jeg jo må være mere uhæmmet og dyrisk anlagt på grund af min hudfarve. Første gang det skete var jeg 12 år og til en familiefest, hvor der sad en af værtsparrets venner, en mand i slutningen af 50’erne, og talte om mine smukke, brune bryster.

Der er masser af kvinder i alle verdens farver, der har fået latterlige kommentarer smidt efter sig på baggrund af deres udseende. Det betvivler jeg ikke. Men min oplevelse er, at mine hvide veninder ikke har været udsat for lige så eksplicitte kommentarer, hentydninger og invitationer. Eller for den vedholdenhed mænd kan præstere, selvom de har fået op til flere afvisninger serveret. For slet ikke at tale om den vrede, jeg ofte har fået til dessert, når jeg har nægtet at smage på hovedretten. En vrede og en form for berettigelse som jeg ikke har mødt andre steder. ”Du skal da være glad for, at JEG gider at tale med dig”, ”Sorte luder”, ”Slap dog af, du er i Danmark nu”.

Hvordan undgår man folks misbilligende blikke, hvis man går rundt med sin pæredanske og utroligt hvide far? Jeg kan tydeligt huske, at jeg holdt op med at holde min far i hånden, da jeg blev teenager. Ikke på grund af de sædvanlige teenagetanker om, hvad der var cool og hvad der var pinligt, men fordi jeg ikke orkede folks blikke.

Mine østasiatiske veninder fortæller om gentagne gange at møde latterlige kommentarer som ”sucky, sucky”, ”me love you long time”, ”spise her eller med hjem” og ”hvad koster du”. Det er hårdt at skulle stå model til den slags ubehageligheder, som bunder i racisme og en forståelse af østasiatiske kvinder som underdanige eller som sexarbejdere. En bekendt påpegede dilemmaet i at ville tage afstand fra sådanne kommentarer uden samtidigt at tage afstand fra sexarbejdere. For hvordan forklarer man lige hurtigt, at man altså ikke er til sex for penge, men at man ikke fordømmer dem, der er?

Og hvordan undgår man folks misbilligende blikke, hvis man går rundt med sin pæredanske og utroligt hvide far? Jeg kan tydeligt huske, at jeg holdt op med at holde min far i hånden, da jeg blev teenager. Ikke på grund af de sædvanlige teenagetanker om, hvad der var cool og hvad der var pinligt, men fordi jeg ikke orkede folks blikke. I dag er jeg altid enormt vokal, når jeg handler med min far og mine børn. ”Kan du spørge MORFAR, om han kan vise dig hvor pastaen er?”. Det kan være indbildning og min egen paranoia, der spiller ind, men jeg har set, hvordan nogle mennesker har kigget misbilligende på mig og min 40 år ældre hvide far.

“Da jeg var ca. 12-13 år, fik jeg den første kommentar af forbipasserende mænd: ”Har hørt asiater er liderlige!” Det har ellers specielt været under byture. Er blevet spurgt direkte: Hvad koster du? Eller: ”Arbejder du på en grillbar eller thaimassage?”

To østasiatiske kvinder, der foretrækker at være anonyme fortæller, at de har haft samme oplevelse: ”Det har været under gåture med min adoptivfar, hvor der ikke har været direkte tilråb men mere mistroiske blikke. Det gjorde, at jeg sørgede for ikke at bære leopardprintet tøj, eller tøj der var for stramt eller kort. Det hører vel under mikroagressioner, men de har fyldt en del. Da jeg var ca. 12-13 år, fik jeg den første kommentar af forbipasserende mænd: ”Har hørt asiater er liderlige!” Det har ellers specielt været under byture. Er blevet spurgt direkte: Hvad koster du? Eller: ”Arbejder du på en grillbar eller thaimassage?””

“En af de såkaldte ”komplimenter”, jeg har fået, er, at jeg da er meget pæn af en asiat at være. Et andet jeg har hørt flere gange er i stil med: ”Jeg har lige været i [indsæt et asiatisk land], og I er så frække”. Når jeg afviser dem, bliver de rasende, fordi de åbenbart mener, jeg bør være taknemmelig for at de overhovedet gider at have sex med en som mig. Det oplever mine hvide veninder ikke. Jeg oplever at mænd især bliver vrede, fordi jeg ikke taler pænt til dem, men i stedet beder dem om at skride eller lukke røven.”

Lili Ly Janjua der har rødder i Vietnam kan sagtens nikke genkendende til, hvordan danske mænds opfattelse af østasiatere kan udmunde i ubehagelige situationer.

”Jeg har haft flere dårlige oplevelser med datingapps og sociale medier. Der har jeg op til flere gange oplevet at blive lagt an på, hvor der har fulgt kommentarer med omkring hvor “sexede” eller “frække” asiatiske kvinder er, at jeg var super eksotisk, og jeg har sågar fået kommentarer som “uuhh, jeg har aldrig været sammen med en asiat før”. Som om jeg er en eller anden seværdighed, de skal krydse af på deres klamme bucket list.

Der var engang en fyr i byen, som kom med et lignende argument for, at jeg skulle tage med ham hjem. Altså at han aldrig havde været sammen med en asiat før, og det syntes han da var en oplevelse, han ikke ville gå glip af. Tilnærmelserne handler aldrig om mig som person, at jeg er sød eller nice eller tiltrækkende. Det fandeme klamt at blive feticheret på den måde. ”

En anden anonym kvinde, der stammer fra Indien fortæller, at lige siden hun var preteenager, har oplevet at blive omtalt som ”min chokoladebar” og lignende: ”Det er sådan nogle klamme klicheer. ”Jeg kan lide kvinder, som jeg kan lide min kaffe: sort”, eller ”hvilken farve er du indeni”. Det bunder ofte i en pornoficeret fascination af mørke kvinder og en idé om, at vi er helt vilde med sex, for det har de jo set i pornofilm.”

Hermed et tip til alle de dejlige mænd, der findes derude. Der er ingen brune kvinder, der vil høre om dine seksuelle fantasier som det første, når du åbner munden. Vi gider heller ikke at redegøre for, hvor vi er fra eller hvilken farve vores brystvorter eller kønslæber har. Prøv evt. med et ”Hej, hvad hedder du?”. Det plejer at være en helt fin icebreaker, og så er den både neutral og meget let at huske.