Af Kathrine Graa, journalist og Peech ambassadør
22. februar 2022  | Begær

Jeg har snakket om sex og lyst, siden jeg fik en forståelse for, hvad det var. Jeg var én af de første i min klasse til at se porno (TLC night time - det var meget spændende). Jeg var den første i venindeflokken til at opdage brusertricket (if you know, you know – you know?) Jeg er hende, der skruer volumen et ekstra nøk op, når snakken falder på mine og mine veninders sexeskapader i offentligheden. Særligt har jeg et minde fra Tokyo Hut i Viborg, hvor min ellers ikke særligt blufærdige veninde tyssede på mig midt i en lang fortælling om, hvor fantastisk en orgasme, jeg havde haft forleden, fordi der sad en børnefamilie ved siden af. Jeg var ret ligeglad og fyrede lidt mere op for detaljerne.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg har den trang til at dele ud, den har bare altid været der. Jeg elsker at få folk til at måbe. Jeg elsker, når folk ikke ved, hvad de skal gøre af sig selv i mit selskab. Jeg elsker at være ¡escandalo!

Derfor er det også den helt perfekte hylde, jeg er endt på, i mit arbejde hos Peech. Her er der endelig nogen, der sætter pris på min enorme viden og min uhøjtidelige måde at være i sexrummet på.

For jer, der ikke har stiftet bekendtskab med Peech endnu, får I her en lille recap:

Peech er en sexpositiv virksomhed, der i 2019 startede som en webshop med sexlegetøj og på få år har fået butik, event og en vigtig plads i DKs seksuelle frigørelse 2.0. Men jeg er selvfølgelig også biased. Deres slogan er: ”alle har en røv”. Deraf navnet Peech. I ved, som emojien, der agerer synonym for numsen. Jeg plejer at sige, at jeg arbejder for/med/hos Peech. Jeg er lidt af en blækspruttemedarbejder. Influencer, værtinde, butikspige – kært barn har mange navne.

Jeg møder mange forskellige mennesker på en dag i Peech. Det er ret nice. For mig er det et tegn på to ting: Vi er ved at vende tilbage til vores rødder som frie seksuelle danskere, og vi er ved at få normaliseret lyst og sex og kink mere og mere i vores hverdag. Ren succes, hvis I spørger mig. Det, tror jeg dog også i høj grad, har noget at gøre med atmosfæren i butikken. Peech er nemlig ikke en gængs sexshop. Den er hip, som man siger. Med svævende hylder af plexiglas, LED-lys langs loftet og lyserødt tyl på væggene. Det er mere som at træde ind i en trendy pop up-butik med limited edition-sko eller sådan noget. Jeg ved det ikke, jeg har aldrig været i en pop up-butik.

Men der kommer også stadig mange ind, som aldrig har lært et sprog for sex og lyst og grænser. De ved ikke selv, hvad det er, de er til. Måske har de aldrig haft tanken om at eje et stykke sexlegetøj. Måske har de bare aldrig vidst, det var en mulighed.

Det er samme personer, jeg føler, ånder lettet op, når jeg åbner op for snakken og deler noget om mig selv og mine erfaringer. Her er jeg også god til mit job, det skal jeg have: Jeg har intet imod at snakke om mine egne oplevelser med det legetøj, vi har i butikken. Og jo mere jeg deler ud af mig selv, desto mere deler kunden ud – og det er her, jeg kan begynde at guide kunden ud i, hvad der nok vil være dejligst for dem at prøve.

Der er ikke noget galt i ikke at have et sprog for lyst. Slet ikke. Jeg synes bare det er ærgerligt. Mest fordi jeg ved, at min forståelse for mine egne lyster og kinks er det, der har fået mig til at hvile mere i mig selv. Det har rent og skært gjort mig til en bedre version af mig selv.

Folk er altid bedre versioner af dem selv, når de får en god orgasme, og den kan man ikke få, hvis ikke man ved, hvad der fungerer for en selv. Derudover er det min opfattelse, at man ikke tør røre ved sig selv – og dermed mærke efter, hvor ens erogene zoner ligger – hvis ikke man har fået normaliseret erotik for sig selv.

Nu skal jeg ikke gøre mig mere klog, end jeg er, men jeg kan fornemme, at folks berøringsangst overfor sex og lyster i høj grad har med manglende eller i hvert fald mangelfuld seksualundervisning at gøre. Den manglende seksualundervisning gør, at vi ikke har et sprog for sex, men det kan vi ændre på ved at tale om det. Jeg ved, det ikke er lige nemt for alle, men start i det små. Del ud. Spørg ind. Udforsk. Prøv af – først med dig selv og så med andre omkring dig.

Sex og Samfund har lige afholdt ”Uge Sex med Samtykke”, hvilket er skidegodt. Men man kan ikke starte en samtale om samtykke, hvis man ikke kan starte en samtale om, hvad man kan lide og ikke lide – og den samtale får man bare ikke, hvis man ikke starter den.

Selv kommer jeg fra en, uden at udlevere dem for meget, meget åben familie, hvor vi har kunnet snakke om mange ting. Men lyster har sådan set altid manglet i samtalen, føler jeg. Den har jeg selv måttet finde ude i verden. Det er i og for sig også fint nok, for jeg har selv kunnet opsøge samtalen, men det er ikke alle, jeg oplever, der har kunnet det. Jeg fandt den mellem venner. På Tumblr, dengang der stadig var softporn på sitet, og siden på Instagram – både før og efter jeg selv begyndte at dele ud.

Derfor vil jeg i høj grad opfordre folk til at opsøge det seksuelle rum og samtalen om lyst, sex og grænser. Hvis man ikke er klar til at springe fuldt ud i det endnu, så start stille og roligt ud. Find inspirerende mennesker, du kan følge på nettet. Snak med dit barn. Din partner. Din veninde. Dine forældre. Samtalen behøver ikke være så ubehagelig, som vi gør den til. Jo mere, vi får normaliseret samtalen om sex, desto bedre et sprog får vi. Og i sidste ende er det den største gave, vi kan give os selv og hinanden.

Men gør det med dine egne grænser i behold. Selv er jeg ikke tosset med at snakke højt om partnersex, men spørg mig ind til, hvilket sexlegetøj der er mit yndlings til solosex, og så skal jeg sgu nok åbne op. Det er en Satisfyer Pro, for resten, og du kan finde den hos Peech.