Historien om et kærlighedsliv henvist til skyggerne og skammen, der følger med

Præst og uddannelsesleder Ulla Morre Bidstrup mener, at skammen ved at være ’den anden kvinde’ er større i dag end for tidligere generationer. Oxy har mødt hende til en snak om at begære et menneske så meget, at man affinder sig med et liv i skyggen, om skyld og skam – og om høje idealer, der spænder ben for kvinders frihed.

Af Anne Stampe Arndt, journalist
25. februar 2022  | Begær

Gennem årene har kvinder betroet hende en hemmelig historie. En historie, som blev ved med at dukke op. Den dukkede op, når afdøde ældre mænd skulle begraves, og den dukkede op i samtaler med unge kvinder i 20’erne. Unge som ældre kvinder bar på en hemmelighed så fuld af skam, at de end ikke delte den med deres nærmeste venner. Men i fortrolige samtaler delte de den med præsten Ulla Morre Bidstrup.                                                                           

Historien handler om kærlighed. Om at være forelsket i en, som også er forelsket i en anden. Om at begære en person så meget, at man bliver ’den anden kvinde’ og lever i et forhold til en mand, som allerede er gift eller i et forhold. Det er ikke, fordi fænomenet ikke findes i andre relationer end heteroseksuelle relationer og med kvinden som ’den anden.’ Dem er Ulla Morre Bidstrup bare endnu ikke stødt på.

Som ph.d. i teologi, 16 år som sognepræst og underviser på pastoralseminarieuddannelsen har Ulla Morre Bidstrup ikke bare indgående kendskab til rollen som præst; hun har også mødt mennesker i alle aldre, alle steder i livet og i deres mest sårbare situationer og perioder. I dag er hun uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. I den forbindelse møder hun unge cand.theol.er, ofte når de er i slutningen af 20’erne og på vej ud i præsteembedet. De unge præster in spe kommer forbi Ulla Morre Bidstrups kontor, hvis de er et svært sted, hvor de har udfordringer ved at gennemføre uddannelsen. Så kommer de ”op til Ulla,” som møder dem i fortrolighed. Ikke i rollen som præst, for den funktion har hun ikke længere, men hun møder dem med en præsts forståelse og fuldstændige tavshedspligt. Jeg møder Ulla Morre Bidstrup en eftermiddag på hendes loftskontor i Vartov i indre København, og vi drikker te i den sofa, som de studerende besøger, hvis noget tynger dem.

Et liv i skyggen

Ulla Morre Bidstrup fortæller mig om den historie, hun efterhånden har hørt fra mange forskellige kvinder. Historien om et liv i skyggen af et andet forhold. Om at elske en mand, som elskede dem tilbage, men som de samtidig vidste elskede en anden. Måske endda havde en familie.

”Jeg oplevede det så ofte, at jeg følte, det maste sig ind på mig. At der dukkede en kvinde op i forbindelse med en begravelse, som ikke var del af eller kendte familien, men som også havde brug for sjælesorg, fordi hun havde mistet en relation,” siger Ulla Morre Bidstrup.

Selv efter Ulla Morre Bidstrup ikke længere arbejdede som præst, blev hun ved med at møde kvinder i samme situation. I dag er det unge pastoralstuderende, som betror hende deres historier, men de minder om dem, som hun hørte fra de ældre kvinder ved begravelser. Der er dog den forskel, at de unge kvinder står i situationen i de år, hvor mange selv begynder at overveje at stifte familie.

”Vigtige år bliver væk for de her kvinder, som bruger slutningen af 20’erne og begyndelsen af 30’erne på at være forelsket i en mand, som har en anden familie. Nogle bruger rigtig mange år på at håbe, at han vil forlade sin familie for dem, selvom de måske har en fornemmelse af, at det ikke kommer til at ske,” siger Ulla Morre Bidstrup.

På trods af kvindernes forskellige aldre og livssituationer, har Ulla Morre Bidstrup set nogle klare mønstre i kvindernes oplevelser. Alle har affundet sig med at leve i en situation, hvor en væsentlig del af deres liv, kærlighedslivet, måtte holdes hemmeligt. Hvor de fleste mennesker med stolthed og glæde viser kærligheden og begæret frem for verden, så er kærlighedslivet henvist til skyggen for de her kvinder, og for dem, som når at opleve mandens død, forbliver kærligheden skjult for altid.

Og det er netop her, efter mange års møder med kvinder i den sårbare situation, at Ulla Morre Bidstrup opfinder begrebet ’skyggekvinder.’ Ordet blev til titlen på en podcast hos Podimo, som Ulla Morre Bidstrup medvirker i, og hvor fænomenet skyggekvinder granskes og nuanceres. For det ér fuldt af nuancer, selvom det er nemt at tænke, at kvinderne bare skal droppe manden og komme videre. Ifølge Ulla Morre Bidstrup er det ikke så nemt.

”Forelskelse er jo en form for sindssyge. I forelskelsen trives urealistiske drømme, og derfor går de her ofte kloge kvinder rundt med nogle urealistiske drømme om at få ham på et tidspunkt, selvom det sjældent sker,” siger hun.

Skammen lever i skyggen af frigørelsen

Jeg spørger Ulla Morre Bidstrup, om hun har oplevet en forskel på de skyggekvinder, hun har mødt; er der forskel på at være skyggekvinde for en generation eller to tilbage og i dag?

”Tidligere var der nok en endnu større tavshedskultur forbundet med at være skyggekvinde. Det har været enormt skamfuldt, fordi utroskab blev set som samfundsundergravende. Det anfægtede samfundets bærende institution, ægteskabet, og man var bange for fordømmelsen, der ville følge med, hvis nogen opdagede det,” siger hun.

Det er ikke svært at forstå, at man er gået stille med dørene, i en tid hvor ægteskabet var samfundets bærende søjle, og det kunne have store konsekvenser at udfordre normerne. Men i en tid hvor halvdelen af alle ægteskaber ender med skilsmisse, hvor ægteskabet ikke har samme sociale nødvendighed som tidligere, og seksuelle relationer er mere frie og flydende, skulle man tro, at det ville være slut med at behandle utroskab som et tabu?

Ulla Morre Bidstrup medgiver, at der ikke er den samme skamfuldhed forbundet med utroskab i dag; men alligevel mener hun, at skammen over at leve som skyggekvinde er blevet større. Og det har hun faktisk en god forklaring på.

”I dag er kvinder enormt bevidste om, at de er lige så meget værd som mænd. Det er jo indlysende og helt grundlæggende, og vi lærer piger og kvinder, at de har de samme muligheder som mænd. Når man så selv vælger at placere sig i rollen som skyggekvinde, så aktiverer det en skam over, at man ikke lever op til samfundets idealer om den frigjorte kvinde,” fortæller Ulla Morre Bidstrup.

Det er altså kønsroller, der er den store forskel på skyggekvinder før i tiden og i dag. Idealerne for, hvad vi skal fylde i verden, er større i dag, især for kvinder, mener Ulla Morre Bidstrup, og derfor føles det forkert at lade sig nøje med en plads i skyggen og indfinde sig i en underordnet position, nogle gange i årevis. Og så viser forskellen mellem generationerne ifølge Ulla Morre Bidstrup også en grundlæggende forskel på skyld og skam.

”Tidligere følte man skyld som skyggekvinde, fordi det var så forkert at udfordre ægteskabet. I dag tænker jeg ikke på skyggekvinden som skyldig. Til gengæld står skammen tilbage som dominerende følelse for mange af kvinderne. Det kan være enormt skamfuldt at skulle leve op til frigørelsens idealer,” siger hun.

Ulla Bidstrup, uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, tidl. præst
Foto: Lena Paaske

Vi skal ikke altid ’komme videre’

Skam adskiller sig fra synd og skyld ved, at den knytter sig til vores identitet og ikke til specifikke handlinger, vi udfører. Det er ifølge Carsten Stage, lektor ved Aarhus Universitet og forfatter til en bog om skam i Aarhus Universitetsforslags serie Tænkepauser, grunden til, at skam er så tung en følelse at bære på.

Hvor skyld er knyttet til konkrete handlinger, vi foretager, så er skam knyttet til vores personlighed, og hvem vi er som menneske. Skyld får os til at undskylde, mens skam får os til at gemme os og føle os forkerte.

Det kan Ulla Morre Bidstrup genkende. Både fra de skyggekvinder, hun har mødt, men hun oplever også, at skammen generelt er stor hos mange af de unge mennesker, hun møder. Ulla Morre Bidstrup skyder skylden på perfekthedskrav og præstationskrav, som hun mener er større i dag end nogensinde. Hun ser en lige linje mellem de fantastisk mange muligheder, vi har for at realisere os selv og leve vores liv, som vi vil, og så skammen over ikke at være tilstrækkelige.

Og her ser Ulla Morre Bidstrup en vigtig rolle for folkekirken og for præsterne. En rolle, som adskiller sig fra den, som psykologer og coaches ellers i de senere år har indtaget, og som opsøges af flere og flere mennesker, som bliver ramt af sygdomme som stress, angst og depression.

”Når man opsøger en psykolog eller en coach, vil man ofte blive mødt af en tilgang, der handler om at komme ud af det svære. Vi skal ’komme videre.’ Det er fuldstændig indlejret i vores kultur, at man skal komme ud af det, når man oplever noget svært. Det er en af folkekirkens vigtigste opgaver at fortælle unge mennesker, at de gerne må være i det svære. At det er okay ikke at leve op til samfundets og vores egne forventninger hele tiden,” siger Ulla Morre Bidstrup.

Det er også den tankegang, påpeger hun, der ligger bag, at man placerer præster på hospicer og i fængsler, hvor det svære er et vilkår. Håbet om at komme videre findes ikke på et hospice, og i fængslet kan man længe have brug for at lære at leve under svære vilkår. Og dét er netop, hvad en præst er skolet i.

”Præster kan give plads til at blive i det svære og stå sammen med mennesker i svære perioder. En præst puster dig ikke i nakken med et ’kom nu videre.’ Når en arbejdsgiver bevilger en medarbejder nogle samtaler med en psykolog, så er der en iboende kontrakt om, at medarbejderen skal komme videre og komme tilbage og yde på sit arbejde. Den kontrakt er der ikke hos en præst” siger Ulla Morre Bidstrup.

Hvis en skyggekvinde trodser sin skam og betror sig til en veninde med sin situation, vil de fleste velmenende veninder da nok også sige netop det: ’Kom videre. Drop ham. Du bliver ulykkelig’ Det vil de fleste psykologer og coaches nok også. Jeg spørger, om præsten vil give skyggekvinden et andet råd?

”Præsten vil nok råde til det samme men måske være lidt længere om at nå derhen. Præsten vil rumme og anerkende, at man gerne må være i den svære og forbudte kærlighed, og at det også kan have værdi for en skyggekvinde at elske den mand, som også elsker en anden. De her kvinder føler sig jo elsket, og det vil altid have værdi. Det er vigtigt at tale om det fine, som også findes midt i alt det svære,” siger Ulla Morre Bidstrup.

Og måske er dét forklaringen på, at mange af dem har betroet sig til hende. Fordi hun anerkender og rummer det gode, der trods alt findes i en svær og skamfuld situation.

At være i det svære

For Ulla Morre Bidstrup vil én kvinde altid være skyggekvinden. Den originale skyggekvinde. Ulla Morre Bidstrup lærte hende at kende for år tilbage, da hun var sognepræst, og en mand skulle begraves. Under et møde med mandens familie stak en af den afdøde mands sønner en seddel i hånden på Ulla Morre Bidstrup.

”Jeg tror, der er en mere, du skal tale med,” sagde han til hende, og så stod der et telefonnummer på lappen. Ulla Morre Bidstrup ringede op, uden at vide til hvem eller hvorfor, og i den anden ende var en overrasket kvinde. En skyggekvinde.

”Hun anede ikke, at mandens søn kendte til hende. Hun var dybt overrasket og berørt over, at han havde tanke for hende i en svær situation, og det siger jo noget om, hvor marginaliseret man er som skyggekvinde. For hende blev det afgørende, at sønnen anerkendte hendes eksistens og behov for sjælesorg,” siger Ulla Morre Bidstrup.

Ulla Morre Bidstrup og skyggekvinden havde kontakt i et års tid. Den kontakt betød, at kvinden kunne træde en lille smule ud af skyggen, også selvom hun aldrig fik kontakt til mandens familie bagefter og aldrig delte den vigtigste periode i sit liv med andre end Ulla Morre Bidstrup. Men hun fik et fortroligt rum, hvor hun kunne slippe en lille smule af sin skam. Og være i det svære.