I flere årtier har den enkelte rejsendes oplevelse overskygget de lokales rettigheder med negative konsekvenser til følge. Nu placerer en global bevægelse turistindustrien på anklagebænken; for rejser skal støtte, ikke ødelægge rejsedestinationerne.

Af Amalie Klitgaard, journalist | Foto: Glenn Beltz, Michael Nissen og Jakob Ro Jørgensen

Hjemmets fire vægge og verdenslandenes grænsebomme spærrede dig inde i flere måneder. Nu hiver en iver i dig, en wanderlust, en udlængsel. Du må og skal med den næste flyver, der kan transportere dig væk. Med et glødende dankort liggende kampklart på bordet tænder du for computeren, gennemsøger febrilsk rejsebureauernes hjemmesider, finder en plausibel drømmerejsen, trykker bestil.

Men du stopper. For inden du vælger den første den bedste kurs mod fjerne kyster, skal du tænke dig om. I hvert fald hvis det står til en global bevægelse for socialt ansvarlige rejser, som sætter fokus på, hvordan turister kan bidrage positivt til et lokalsamfunds kultur, miljø og økonomi. 

Kernen i socialt ansvarlige rejser er en erkendelse af, at dine valg påvirker lokalsamfundet på rejsedestinationen. Enten positivt, fordi du støtter lokale butikker eller miljøinitiativer. Eller negativt, hvilket flere skræmmeeksempler fra turistindustriens skyggesider understreger, såsom et Venedig, der drukner i turister. Små sydasiatiske øer, der flyder over med affald. Eller internationale hotelkæder, der suger pengene ud af lokalsamfundet.

For at kunne tage et oplyst valg om rejsedestination og -bureau, er dit kritiske kortlægningsarbejde altafgørende, forklarer Kristof Tomej, der er adjunkt i Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet. Kun sådan ved du, om du skaber problemer eller ej i lokalsamfundene.

Helt enkelt kan du starte med at stille følgende konkrete spørgsmål:

Er stedet under et stort pres fra turisme allerede? Placerer jeg pengene i de lokales lommer, fordi hotellet er lokalt ejet, de ansatte er lokale, eller fødevarerne dyrkes lokalt? Og er prisen på rejsen måske så lav, fordi de ansatte er underbetalte?

“Det er afgørende, at man gør sin egen research, før man rejser. Både i forhold til rejsebureauet, aktuelle problemer, men også ved at lære om kulturen, den lokale kontekst og nyere historie”, pointerer Kristof Tomej.

Det sidste – altså viden om kulturen, konteksten og normerne – klæder dig bedre på til at være socialt ansvarlig, når du stiger ud af flyveren. Med en forståelse for de lokales holdninger, fortolkninger og perspektiver øger du nemlig chancerne for ikke at træde nogen over tæerne. 

Hvis de i et muslimsk land normalt dækker huden til, selv på den varmeste sommerdag, må du gøre det samme. Men social ansvarlighed på rejsedestinationen handler også om ligeværd: Du skal behandle indbyggerne, som du selv vil behandles i Danmark.

Det gælder for eksempel, når du deler rejsefotos på sociale medier. Før du blitzer løs af en flok bolivianske børn i en fattig landsby, så spørg forældrene om lov, forklarer Lisa Ann Richey, professor i globalisering ved Copenhagen Business School. Og måske skal du droppe Instagram-billedet af dig selv omgivet af afrikanske børn, som forstærker neo-koloniale stereotyper om vestlige ‘hvide’ frelsere’ af ‘stakkels afrikanere’.

“Vi har haft større diskussioner om race- og kønsmæssige spørgsmål og om krænkelse af privatlivets fred på sociale medier. Men vi glemmer at inddrage ”de andre” fra andre samfund”, påpeger Lisa Ann Richey.

Gode intentioner kan også skade

Under din forundersøgelse opdager du måske, at selv den medmenneskelige frivilligturisme, hvor man betaler for at lave velgørenhedsarbejde i et udviklingsland, har skeletter i skabet. Et af de værste eksempler er, når vestlige unge lægger vejen forbi et børnehjem i et udviklingsland i et par uger til et par måneder, fordi den hyppige udskiftning af frivillige kan skade børnenes evne til at knytte sig til andre.

Mere uskyldig er 24-årige Michael Nissens historie. For tre år siden stod han foran 15 nepalesiske børn i et hedt klasselokale og underviste i engelsk, på trods af at han ingen erfaring havde i at undervise og da slet ikke i en nepalesisk kontekst.

“Bare fordi man kan engelsk, betyder det jo ikke, at man kan undervise i det. Men det havde jeg ikke tænkt over, før jeg var der”, fortæller Michael.

Rejsebureauerne varedeklarerer ikke, om deres frivilligrejser er socialt ansvarlige eller ej. Derfor startede Michael Nissen sammen med sin ven organisationen NGO Pilot i slutningen af 2019. Herigennem underviser de i social ansvarlig frivilligturisme, forsøger at sætte emnet på den politiske dagsorden og ønsker at lede vej gennem virvaret af tilbud ved at blåstemple eller advare imod specifikke frivillige rejser.

”Det første skridt er at være mere bevidste. Vi skal stadig lave frivilligt arbejde, men folk skal være mere kritiske.”

Et godt råd fra Michael Nissen er at kvitte drømmen om, at din frivillige hjælp gør en stor forskel, for ofte er problemet for komplekst til en så simplificeret løsning. Derefter kan du tænke over, om du er frivillig i tilstrækkelig tid og har nok relevant erfaring til at gøre en forskel - eller i det mindste ikke gør skade. Og til slut skal du overveje, om projektets formål stemmer overens med landets udfordringer, så du ikke kæmper for et formål, der ikke findes.

”Du kan hjælpe det projekt, du går op i, på andre måder, som gennem fundraisere, ved at dele deres nyheder eller donere penge til dem”, understreger Michael Nissen.

Selv den mest eftertænksomme frivilligturist kan dog lave graverende fejl. For frivilligturisme udøver til tider usynlig, indirekte skade, fortæller turismeeksperten Kristof Tomej. Især i fjerne egne af verden risikerer lokalsamfundene at blive så afhængige af frivillige hænder, at nogle dele af samfundet forsøger at bevare problemet med vilje – som nogle cambodjanske børnehjem, der udnytter ikke-forældreløse børn til at tiltrække frivilligturister og donationer. 

Derfor er det vigtigt, at frivilligturister overvejer, om de styrker lokalsamfundet på en måde, så problemerne forsvinder, og samfundet selv kan tage over med tiden, understreger Kristof Tomej. Som totalt fremmede i et udviklingsland volder den overvejelse dog let hovedbrud, og derfor er det mest fornuftige måske at sparre sine frivillige kræfter til et mere kendt miljø, som Danmark.

”Du behøver ikke være frivilligturist for at bidrage til social bæredygtighed. Det kan du ved at rejse socialt ansvarligt”, pointerer Kristof.

Stadig en niche

Nu burde du, med din nye viden om valg af rejse som almindelig turist eller frivillig, kunne tage en socialt ansvarlig beslutning for din næste udlandsrejse. Du skal bare lige finde artikler om rejsebureauet og læse bøger om lokalkulturen og reflektere over dine købsvaner og …

Det er besværligt. Derfor er der langt fra tanke til handling, og derfor betyder en øget opmærksomhed på socialt ansvarlige rejser ikke nødvendigvis, at folk agerer mere socialt ansvarligt, forklarer Kristof Tomej, adjunkt i Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet:

“Opmærksomheden på social ansvarlighed inden for rejser er helt bestemt steget det seneste årti. Både hos de unge og de ældre. Men det er er ikke mainstream endnu.”

Den udtalelse tilslutter Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, sig. Han oplever også en interesse for miljøvenlige rejser med et præg af social ansvarlighed, men det er stadig en niche inden for turistbranchen:

“Der er en mindre meningsdannende gruppe af danskere, som har taget bæredygtighed mere til sig. Men generelt glemmer mange af os at tænke ægte bæredygtighed ind.”

Generelt vælger danskerne sjældent deres rejser ud fra social bæredygtighed, men ud fra pris og den gode oplevelse, mener Lars Thykier. Og uden efterspørgsel betaler det sig ikke at investere i socialt ansvarlige rejser, forklarer han.

Social ansvarlighed ér fremtiden

I 15 år skulle Jakob Ro Jørgensen høre på den samme forklaring som ansat i den traditionelle rejsebranche: Socialt ansvarlige rejser er ikke salgbare.

Den holdning deler han ikke, og derfor tog han i 2017 mod til sig og startede sit eget rejsebureau, We Travel, som promoverer sig på at være socialt ansvarlige. Opskriften er at kombinere gode oplevelser for turisten med gode oplevelser for de lokale.

“De går hånd i hånd. Når dem man besøger får noget ud af det, og når man passer på naturen, der hvor man tager hen, så bliver det også en bedre oplevelse”, fortæller Jakob Ro Jørgensen.

Pengene fra turisterne ledes ud i lokalsamfundet gennem lokalt forankrede hoteller, som ansætter lokale og køber lokale madvarer. Desuden går 10 % af rejsebureauets årlige overskud til donationer eller investeringer i bæredygtighed inden for rejsebranchen.

Selvom covid-19 pandemien midlertidigt har parkeret verdens rejsedrømme i lufthavnenes hangarer, tror Jakob Ro Jørgensen, at socialt ansvarlige rejser nok skal få luft under vingerne:

“Historisk har rejsebranchen udelukkende fokuseret på, at kunderne skal have en god oplevelse. Men det skal lokalsamfundene også. Uagtet corona, så er vi en del af en global bevægelse, der peger i den retning.”

Pak flyskammen lidt væk

Lige nu ser vi en anden global bevægelse, klimabevægelsen, der skyer flyrejser som pesten. Ville det mest bæredygtige og ansvarlige ikke være at slukke computeren og boykotte rejser til overbesøgte turistmagneter eller sårbare øsamfund helt og aldeles?

Svaret er nej. Social bæredygtighed er nemlig ikke statisk; en god beslutning i dag kan være dårlig i morgen. Uden turisterne drejer lokale butikker potentielt nøglen om. Det samme gælder for mange udviklingslande, hvis økonomi er afhængig af turisme, understreger Kristof Tomej.

Lige nu forventer den internationale organisation World Travel & Tourism Council, at circa 100 millioner arbejdspladser forsvinder under krisen.

Helt konkret betyder den manglende omsætning fra turisme for eksempel, at den positive udvikling med naturbeskyttelse i Afrika slår i bakgear, fordi lokale ansat på safari-reservater vender tilbage til krybskytteri for at kunne brødføde familien.

Med klimaet in mente må vi altså gerne boarde flyene, men vi skal tænke os om. Det kan du som individ, rejsebureauer og myndigheder gøre lige nu, fordi den globale rejsepause udgør en tænkepause efterfulgt at en langsom, kontrolleret åbning, mener Kristof Tomej. 

“Det er en unik mulighed for at fokusere på de mere gavnlige dele af turismen og få bugt med de dårlige. Det håber jeg og mine kollegaer på sker. Men det er også muligt, at alting vil boome meget hurtigt, når restriktionerne bliver fjernet.”

Når nu verdenslandenes grænsebomme åbner, og du træder uden for hjemmets fire vægge, sætter ikke kun fantasien grænser, men også din sociale ansvarlighed.