Af Liv Rossander, journalist

Selvom det ikke umiddelbart er til at se på termometeret, er sommeren langsomt ved at gå på hæld, og for rigtig mange betyder det tilbagevenden til skolebænke og –skemaer. Mens solen endnu bager ned på Danmarks bare maver, har OXY taget temperaturen på den danske seksualundervisning og er kommet frem til, at den har cirka samme temperatur som den kop kaffe du hældte op og glemte alt om.

“Mange steder består seksualundervisningen af en sundhedsplejerske med et 50-sider langt PowerPoint, en hurtig runde med et kondom på en flamingopik og så videre ud ad døren,” fortæller Thea Enevoldsen, formand for Danske Skoleelever, blandt andet om den seksualundervisning hun og hendes skolekammerater oplever – eller måske netop ikke oplever.

Faktisk mener 39% af de danske folkeskoleelever enten, at de ikke har modtaget seksualundervisning eller er i tvivl om, hvorvidt det udbydes på deres skole. Tallene der stammer fra en stor undersøgelse, som undervisningsministeriet offentliggjorde først på året, er også nogle der har vakt forundring hos foreningen Sex & Samfund, hvor national chef Lene Stavngaard kalder det både bemærkelsesværdigt og stærkt kritisabelt, at over 20% af eleverne kan være i tvivl om, hvorvidt de har modtaget seksualundervisning.

Det står sløjt til på skolerne

Seksualundervisning, eller “sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab” som er emnets fulde titel, er et af tre obligatoriske emner som grundskoleelever på alle trin skal undervises i, men som ikke er skemasatte “almindelige” fag. De to andre emner er henholdsvis “færdselslære” og “uddannelse og job”.

“Det er et godt udgangspunkt, at vi har en lovgivning, der gør seksualundervisning obligatorisk op gennem grundskolen, og at der er nogle definerede kompetencemål. Rammerne for hvad seksualundervisningen skal indeholde, er sådan set fine på et overordnet lovgivningsniveau,” siger Lene Stavngaard og fortsætter:

“Rapporten fra Als research (red. undersøgelsen om dansk seksualundervisning som undervisningsministeriet offentliggjorde i starten af året) viser, at det står rigtig sløjt til i praksis. De formelle rammer er OK, men de bliver ikke løftet i hverdagen.”

Det er også den oplevelse, som eleverne sidder med, fortæller Thea Enevoldsen:

“Vi mangler rigtig meget undervisning i køn, seksualitet og grænser. Vi kommer ud i et samfund, hvor grænserne hele tiden rykkes og hvor mangfoldighed i seksualitet er et stort tema. Her har skolen et ansvar for at hjælpe og vejlede os, som de ikke løfter lige nu.”

Selvom seksualundervisning er obligatorisk, er der ikke sat et fast timetal af til undervisning i faget. Som reglerne er i øjeblikket, er der heller ikke noget krav om at den undervisning eleverne modtager, skal stå alene eller være særskilt. Hvis skoleledelsen på en skole finder det bedst, kan den integreres i nogle af de andre fag, som eleverne i forvejen har – f.eks. biologi.

Mere end tamponer og kondomer på bananer

Både Danske Skoleelever og Sex & Samfund har en række konkrete forslag til hvordan den danske seksualundervisning kan forbedres. Hos Sex & Samfund er det særligt systematisering af undervisningen Lene Stavngaard peger på:

“Vi vil jo gerne fremhæve nogle ting der skal ændres, som vi synes er særligt vigtige. Vi synes, at god kvalificeret seksualundervisning først og fremmest er systematiseret. På den måde har man et afsæt for at komme rundt om alle de vigtige emner, og man kan se hvad 6. klasserne lærte om køn, krop og seksualitet i 2. klasse. Seksualundervisning er mere end tamponer og kondomer på bananer. Derudover er det problematisk, at seksualundervisning ikke er obligatorisk på ungdomsuddannelserne, og det hænger ikke sammen med at den seksuelle debutalder, der har ligget på cirka samme niveau i snart 30 år, er 16-17 år. De skal have viden og undervisning, når de har brug for det,” siger hun og tilføjer også:

”Noget af det, der skal til, er, at mangfoldighed, krop, køn og seksualitet bliver en grunddel af læreruddannelsen og bliver obligatorisk på ungdomsuddannelserne. Derudover skal skoleledelserne tage ansvar for at få undervisningen systematiseret på skolerne.”

Mange af de samme ting fremhæver Thea Enevoldsen også. Hun og Danske Skoleelever så gerne at seksualundervisning blev obligatorisk på læreruddannelsen, ligesom det allerede er på pædagoguddannelsen, og at der blev udpeget tovholdere på hver skole.

“Når alle sidder med ansvaret, er der ingen der sidder med ansvaret,” påpeger hun, og fortæller at hun også gerne vil have at seksualundervisning blev et timefast fag.

"Vi skal ikke nødvendigvis have det hver fredag mellem 12 og 13, men der skal være et bestemt antal lektioner afsat til seksualundervisning om året.”

Seksualundervisning i en eller anden art er, ifl. EMU der er børne- og undervisningsministeriets digitale læringsportal, obligatorisk i alle dele af folkeskolen. På hvert trin er sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab opdelt i to forløb - “Sundhed og trivsel” og “køn, krop og seksualitet”. For hvert af forløbene er der en række mål for hvad eleverne skal lære, men forligskredsen bag folkeskoleloven 2017 har besluttet, at bindingerne i de fælles mål skulle løsnes sådan at færdigheds- og vidensmålene nu kun er vejledende.

Der er ikke noget ‘hot’ over seksualundervisningen

“Jeg tror, at vi er for hurtige til at tro, at vi er et progressivt og frisindet land, fordi vi var de første til at frigive pornoen og lade homoseksuelle blive gift, og så antager man, at der også er styr på seksualundervisningen. Jeg tror reelt ikke, at vi har haft en god og dækkende seksualundervisning siden 70´erne. Vi kan jo også se det på ministeriets egne tal; der mangler et kvalitetsløft over hele linjen,” siger Thea Enevoldsen, inden hun kommer til den endelige vurdering af hvor ‘hot’ seksualundervisningen er, når 0 grader er en ikkeeksisterende undervisning og 100 grader er den bedst mulige undervisning, hun kan forestille sig.

“Jamen så vil jeg sige 39 grader. Hele debatten om seksualundervisning kan for mit vedkommende netop spores tilbage til tallet 39. Når 39% af eleverne ikke har fået eller er tvivl om de har modtaget seksualundervisning kan den overhovedet ikke komme længere op.”

Lene Stavngaards bud er heller ikke til at brænde sig på:

”Der er også skoler og ikke mindst lærere, som gør det virkelig godt, men hvis man skal komme med et generaliserende bud, tror jeg, at jeg siger 30 grader. Den er lidt lunken, må man sige.”