Af Katrine Blauenfeldt, chefredaktør på OXY Magazine

Bands som The Beatles, Boyz II Men, Westlife, Backstreet Boys, One Direction og - boybandet over dem alle - Take That gør verden bedre, lysere og mere optimistisk. De cremede toner og smørfyldte stemmer, der flyder ud af ens højtaler, når man sætter ”End of the Road” på. Længslen efter at være forelsket, når man lytter til ”As Long as You Love Me”. Den måde man føler sig hørt og forstået, når ” Patience” omfavner en, mens man forsøger at lægge et knust hjerte bag sig.

Jeg var 10 år, da jeg blev præsenteret ordentligt for Take That – desværre et år efter de gik i opløsning i 1996. Jeg lå med influenza, og min stedmor havde lånt et VHS-bånd af sin venindes datter, og dette magiske bånd indeholdt en Take That-koncert. Jeg så ikke andet end den koncert i de dage, jeg lå syg. Og der gik ikke længe før jeg oplevede en kombination af følelser, som jeg ikke havde haft før: forelskelse og seksuel opstemthed. Det var den unge Mark Owen med sit baby face, der fik mine kinder til at rødme. Denne rødmen var ikke nær så uskyldig som den jeg havde oplevet nogle år tidligere, der var forårsaget af Laus Høybye som Krumme.

Hvis man kunne tænke sig at se, hvad der helt specifikt fik mig til at dåne, så er det dette klip, men helt konkret Marks del (08.30 – 10:00).

Boybands giver piger og unge kvinder (og drenge og unge mænd) mulighed for at udforske deres seksualitet på en sikker og forholdsvis uskyldig måde. Der er som regel 4-5 medlemmer af et boyband, og der er altid forskellige ”typer” i bandet, så alle piger kan finde lige den fyr, som hun er mest til. Der opstår et stærkt bånd fansene imellem, som giver unge en mulighed for et tæt fællesskab, som de måske ikke har oplevet før.

Jeg har nu været kæmpefan af Take That i næsten 22 år, og min kærlighed til dem er bestemt ikke blevet mindre med årene. Derfor har jeg da også købt en Golden Circle-billet til deres koncert i K.B. Hallen i morgen aften. Der er lige blevet sat nogle ekstra billetter til salg for ganske få timer siden, så hvis du ikke har gjort dig selv den tjeneste og købt billet for mange måneder siden, så kan du sikkert godt være heldig at få fingrene i en nu. Uanset om du knuselsker TT eller om du bare kender to-tre sange, så er en koncert med dem aldrig en dårlig idé. Og hvis du kan undgå at få gåsehud over hele kroppen, når de optræder med ”Never Forget”, så er du lavet af sten og ude af stand til at føle kærlighed.

Jeg skal i hvert fald ind og være helt uanstændig med våde trusser, glædestårer i øjnene og højfrekvente skrig, der ruller over mine læber, når de træder ud på scenen. I en lille håndfuld timer vil jeg glemme alt om krig, uretfærdighed, forurening og undertrykkelse, og bare give mig hen til Gary, Mark og Howard.