Af Katrine Blauenfeldt, chefredaktør på OXY

“Byd vores nye elev, Betty, velkommen”, sagde Frank, som var den lærer, der havde fået tildelt opgaven at præsentere den nytilflyttede pige for 2.g-klassen på det lille gymnasium i udkanten af Snavstrup.

Det var en varm mandag morgen i starten af juni, og Betty havde været nervøs hele morgenen. Hun havde aldrig været Den Nye Elev før. I stedet for bare at hive et tilfældigt sæt tøj ud af klædeskabet, som hun plejede, havde hun brugt halvanden time på at prøve et utal af outfits, før hun landede på den formsyede, lyseblå sommerkjole med knapper foran. Den gjorde ikke et stort væsen af sig, men den stod flot til hendes gyldne tan, hun havde erhvervet sig, da hun tidligere på sommeren havde tilbragt to uger på forskellige portugisiske strande.

”Du kan tage pladsen nede ved siden af Jamie”, sagde Frank og pegede på en lyshåret pige med store smaragdgrønne øjne, som sad bagerst i klassen. 

Betty og Jamie fik øjenkontakt, og uden at tænke over det, bevægede Bettys mundvige sig en smule op og afslørede et lille koket smil. På trods af Jamies plads bag en masse andre elever, var hun den første som Betty havde lagt mærke til, da hun var trådt ind ad døren. Betty gik langsomt ned mod den tomme plads og blev pludselig meget bevidst om længden på sin kjole. Var den måske for kort? Viste hun for meget hud? Hun hev en hvid cardigan op af tasken og bandt den rundt om livet og satte sig lydløst på stolen ved siden af Jamie.

Efter to biologilektioner fik klassen en halv times pause. Bettys nervøsitet vendte tilbage. Hvad nu, hvis der ikke var nogen, der ville tale med hende i pausen? Men hun nåede ikke at tænke mere over det, før Jamie blidt lagde en hånd på hendes skulder og spurgte om hun ville med udenfor.

De var knap nået ud i skolegården før en høj, blond fyr med en kæbe, der kunne skære i granit, kom løbende hen mod dem og tog fat om livet på Jamie og løftede hende op i luften. 

”Stop det der”, sagde Jamie grinende, ”du skal møde min nye veninde. Det her er Betty. Betty, det er min kæreste Casey”. 

Betty var blevet så overrasket over at blive kaldt ’veninde’, at hun slet ikke reagerede, da Casey lænede sig ind og gav hende et kindkys.

”Hvaa, er hun stum eller hvad”, sagde Casey, mens han lagde hovedet en anelse på skrå og kneb sine øjne en smule sammen.

”Synes du selv, du er sjov”, svarede Jamie, mens hun daskede til Caseys overarm.

Betty fik hevet sig selv ud af sin lille trance. ”Godt at møde dig, Casey”, mimede hun uden lyd. Hun rømmede sig og prøvede igen, og denne gang kom der rent faktisk ord ud af hendes mund.

Jamie begyndte at fortælle Betty om Casey, mens han bare stod og kiggede på dem med et stort, blottet og hvidt tandsæt. Det virkede, som om Jamie prøvede at ”sælge” Casey. Som en manager prøver at sælge sin klient. 

”Casey går i 3.g og er meget interesseret i gamle sort/hvid film, men ikke dem fra Hollywood, mere dem fra Tyskland. Han synes, de har mere dybde. Efter gym skal han studere Film- og Medievidenskab”, fortalte Jamie. 

Betty syntes, Jamie lød en smule mekanisk, når hun talte om Casey, men det var måske bare noget hun bildte sig ind. Heldigvis nåede Jamie ikke at fortælle mere om Casey, før en anden fyr kom løbende hen til dem. Det viste sig at være Charlie, Caseys bedste ven. 

Charlie var objektivt smuk. Funklende brune og yderst intense øjne, som kiggende indtrængende på Betty. Halvlangt mørkt hår, som indrammede hans flotte ansigt med en skødesløs elegance. Han mindede faktisk lidt om Harry Styles. 

Det begyndte at gå op for Betty, at Casey og Charlie var de to mest populære fyre på skolen. Hun kunne se det i alle de andre elevers øjne, når de kiggede på dem. Deres blikke var fulde af beundring og misundelse. Den eneste, der ikke kiggede helt forgabt på dem, var Jamie. Hun virkede faktisk lidt ligeglad med dem.

———————————————

I de følgende dage tilbragte Betty og Jamie al deres fritid sammen. De fortalte hinanden om ferier tilbragt i Sydens sol, om barndomsminder, om yndlingsmusik og deres første kys. Betty havde en enkelt gang spurgt lidt ind til hvem Charlie egentlig var. Han havde tilføjet hende på Facebook samme dag som de havde mødt hinanden i skolegården, og hun havde accepteret venneanmodningen med det samme. Han havde dog ikke skrevet til hende, og hun ville gerne vide noget mere om ham, men Jamie gad vist ikke at tale om ham, for hun skiftede ret hurtigt emne, da Betty nævnte hans navn. Det var egentlig heller ikke så vigtigt med ham Charlie. Betty nød, at en pige som Jamie ville være veninder med hende.

Betty havde aldrig før været den populære pige i klassen. Hun havde heller ikke været upopulær, hun havde bare ikke fanget folks opmærksomhed - på hverken godt eller ondt. Og det havde sådan set altid passet hende fint. Men nu hvor hun var blevet veninder med Jamie, som selvfølgelig var populær, fordi hun var kærester med Casey, var Betty selv blevet en af dem, som folk lagde mærke til. Betty glemte dog alt om de andre elever på skolen, når hun var sammen med Jamie. Det var, som om alt andet og alle andre smeltede væk, når de to var sammen. 

Efter at have tilbragt hver dag sammen i næsten to uger, spurgte Jamie Betty om hun havde lyst til at komme over til en sleepover i weekenden. Inden Betty nåede at svare, tilføjede Jamie, at hun havde huset for sig selv den weekend, fordi hendes forældre skulle i sommerhus.

”Vi kan drikke en masse vin og høre lige så høj musik, som vi har lyst til”, sagde Jamie med et skævt smil, som Betty ikke helt kunne tyde.

”Det lyder hyggeligt. Skal jeg tage noget med?”

”Kun dig selv og en tandbørste.”

———————————————

Det blev lørdag, dagen for sleepoveren, og Betty havde næsten ikke sovet fra fredag til lørdag, fordi hun havde været så nervøs. Hun vidste ikke selv, hvor den nervøsitet kom fra, for hun havde jo hængt ud med Jamie masser af gange. Hun havde da også før sovet sammen med veninder, men et eller andet i hendes baghoved fortalte hende, at det her var anderledes.

Hun stod foran sit spejl og betragtede sig selv, inden hun skulle cykle af sted. I løbet af de sidste par uger var hun begyndt at lægge mærke til ting ved sit udseende, som hun aldrig før havde skænket en tanke. Hun havde ret store øjne og høje kindben. Når hun havde løst hår, lagde det sig i store, bløde bølger rundt om hendes ansigt. Betty tog sin venstre hånd om på ryggen og tog fat i sin t-shirt og hev lidt i den, så den strammede henover overkrop og mave. Hun havde faktisk også ret pæne bryster. Betty rødmede ved tanken, for hun havde aldrig rigtig tænkt på sin krop som andet end en maskine, der fragtede hende fra A til B. Men nu var hun begyndt at se den som noget sensuelt. Hun smilte til sig selv i spejlet og rystede let på hovedet, som for at slette de tanker hun havde om Jamie.

——————————————

”Bare kom ind”, råbte Jamie, da Betty bankede på hoveddøren. Betty åbnede langsomt døren og trådte ind i entréen, som duftede af sukker og jordbær.

”Jeg er i køkkenet.”

Betty fik stukket et koldt glas med noget rødt i i hånden, da hun drejede rundt om hjørnet ind til køkkenet.

”Jeg har lavet strawberry daiquiris til os”, sagde Jamie med stolthed i stemmen og tilføjede fnisende, ”jeg har måske hældt lidt for meget rom i.”

Betty havde allerede glemt alt om sin nervøsitet, og hun tænkte, at hendes tidligere tanker havde været fjollede. De var jo bare veninder. Helt almindelige veninder, der skulle drikke daiquiris, se film og sikkert tale om Casey og Charlie.

20 minutter inde i filmen Carol – som Jamie havde valgt – havde de begge drukket deres drinks. Jamie pausede filmen og rejste sig for at gå ud i køkkenet.

”Kommer du ikke ud og holder mig med selskab, mens jeg laver en ny portion til os?”, spurgte hun, mens hun pegede på sit tomme glas.

Betty rejste sig og fulgte efter Jamie, som allerede havde taget fat i romflaskens hals. 

”Tager du og Casey til sommerfesten på fredag?”, spurgte Betty.

 Jamie vrængede på næsen og sukkede, mens hun hældte rom og isterninger ned i blenderen.

”Det gør vi vel”, svarede hun småirriteret.

”Tror du, at Charlie inviterer mig? Så kunne vi måske alle fire tage af sted sammen. Kunne det ikke være hyggeligt?”

”Hvorfor vil du overhovedet af sted med Charlie? Han kan ikke holde en samtale kørende i mere end få minutter, fordi han ikke har noget interessant at sige, og så har han sådan nogle små stikkende øjne”, sagde Jamie spydigt. 

Fordi hun var blevet så irriteret over Bettys spørgsmål, var hun ikke helt fokuseret på blenderen og havde ikke sat låget ordentligt på. Det fløj af, da hun tændte for blenderen, så frosne jordbær og vodka sprøjtede op på hendes lysegule sommerkjole.

Hun skyndte sig at slukke for blenderen, og i to sekunder var der helt stille, indtil hun begyndte at storgrine.

Betty så forvirret på Jamie, men begyndte så selv at grine. Hendes latter stoppede dog brat, da hun så, at Jamie begyndte at knappe sin kjole op.

”Hvad laver du?!”, spurgte hun en smule skingert.

”Jeg kan da ikke gå rundt i den her kjole, der nu er smurt helt ind i jordbærsnask”, svarede Jamie med et smil i stemmen.

”Nå nej … nej, selvfølgelig ikke”, svarede Betty og blev en smule flov over sin egen reaktion.

Jamie knappede kjolen op til lige under hofterne og lod den glide ned på gulvet. Hun trådte lydløst henover kjolen og kom et par skridt tættere på Betty. Betty kunne mærke, at det begyndte at krible nakken, en slags varme, der begyndte at sprede sig ned ad hendes ryg. Hun blev pludselig meget bevidst om sin vejrtrækning og følte, at det var umuligt at få nok ilt gennem næsen, så hun skilte sine læber nogle få millimeter for at trække vejret gennem munden. Det blev en skælvende affære, da hun ikke kunne tage én dyb indånding, men tog en masse små, der kom i ryk. Jamie kom stadig tættere på og stoppede først, da deres ansigter var ca. 15 cm fra hinanden. Betty kunne mærke varmen fra Jamies krop, som nu kun var iført et hvidt sæt blondeundertøj. De havde længe øjenkontakt uden nogen af dem rørte så meget som en muskel, og så løftede Jamie sine arme en smule og hun tog fat i bunden af Bettys t-shirt og begyndte langsomt at hive op i den. Betty løftede sine arme, så Jamie ubesværet kunne hive t-shirten op og over hendes hoved. 

Jamie kiggede op og ned ad Betty.

”Går du aldrig med BH?”, spurgte Jamie nysgerrigt.

Betty rystede på hovedet. Hun havde haft en enkelt BH i sit liv, men havde aldrig brudt sig om, hvordan det føltes at have den på, så hun havde kun gået med den ganske få gange.

De stod nu så tæt, at Betty følte, at hun var ved at blive skeløjet, men så bevægede Jamie sit ansigt lidt til venstre og begyndt at sænke sit hoved og placerede sine læber blidt på Bettys højre skulder,. Hun lod sine læber køre helt stille henover Bettys kraveben, og da hun nåede til siden af halsen, kom hendes tungespids ud af hendes mund og slikkede blidt op ad Bettys hals, indtil hun nåede øret, så tog hun ganske langsomt øreflippen ind mellem læberne og kørte sin tunge rundt om den.

Betty, der havde følt nervøsiteten rejse sig igen, da Jamie var begyndt at gå hen mod hende, havde nu glemt alt om nerver, vejrtrækning og løbske tanker, det eneste hun ænsede, var Jamies læber mod sin hud. Hun havde aldrig følt så meget begær før, hendes åndedræt blev tungere og dybere. Betty blev hevet tilbage til virkeligheden, da Jamie rettede ryggen og igen kiggede Betty i øjnene.

”Vil du med ovenpå?”, spurgte Jamie smilende.

Betty tog fat i Jamies hånd og nikkede.

———————————————

Da Betty vågnede næste morgen ved siden af Jamie, havde hun forventet, at hun ville føle sig forvirret og måske endda en smule skamfuld, men det var der intet af. Hun følte sig afslappet og fuld af glæde. Hun lå stadig med lukkede øjne og kunne mærke, hvordan hun ikke kunne holde et smil tilbage. Hun nåede ikke at ligge sådan længe, før Jamie rejste sig op fra sengen. Betty åbnede øjnene.

”Godmorgen. Har du sovet godt?”, spurgte Betty.

”Fint”, svarede Jamie kort med ryggen til og tilføjede, efter hun havde trukket en hættetrøje over hovedet, ”jeg går i køkkenet og laver te”.

Betty blev liggende et par minutter i sengen og begyndte at føle en uro vokse i maven. Hun viklede dynen rundt om sig og gik ned i køkkenet, hvor Jamie netop havde kogt vand til te, men kun til sig selv. 

”Er du ok?”, fik Betty fremstammet.

”Selvfølgelig er jeg ikke ok”, vrissede Jamie og fortsatte, ”jeg er kærester med Casey, alt går som det skal, og så dukker du op og forvirrer mig. I går var en dum fejltagelse, vil du ikke være sød at gå”.

Betty stod helt stille i et par sekunder og stirrede på Jamie og med ét satte kulden ind. Betty følte, hun stod i en fryser. Hun vendte sig om, løb op ad trappen, kom hurtigt i tøjet, ned ad trappen igen og ud ad døren. Det hele gik så hurtigt, at hun både glemte sin tandbørste og ikke fik lukket hoveddøren bag sig.

————————————————

Mandag dukkede op, og Betty havde kvalme fra det øjeblik hun vågnede. Hun havde ikke hørt fra Jamie, siden hun løb ud af hendes hus dagen før. Hun havde allermest lyst til at blive i sengen hele dagen, men en stædighed trådte frem i hendes bryst. Det var ikke hende, der havde gjort noget galt. Det var Jamie, der var uretfærdig. Betty tog tøj på og cyklede i skole. Hun satte sig ved sin sædvanlige plads i klasselokalet, som var ved siden af Jamies sædvanlige plads. Jamie var der ikke endnu.

Idet skoleklokken ringede ind til time, kom Jamie småløbende ind i lokalet. Hun smed tasken på bordet ved siden af Betty og satte sig tungt ned på stolen. Hun kiggede hurtigt på Betty og sagde godmorgen med en vis grad af akavethed i stemmen, men dog med et smil på læberne. Betty var ikke helt sikker på, hvordan hun skulle reagere, og hun blev faktisk lidt i tvivl, om hun bare havde forestillet sig weekendens begivenheder.

Efter halvanden times undervisning var der pause. Jamie rejste sig fra sin stol med det samme og gik ud til Casey, som ventede på hende ude foran døren. Betty ville rigtig gerne tale med Jamie om, hvad der var sket i weekenden, men måske det bare var bedst at lade som ingenting, da det virkede, som om det var Jamies ønske. Men da pausen var ovre og lige før næste undervisningsmodul skulle starte, hviskede Jamie til Betty, ”kan du mødes efter skole? Ved det gamle tekniske museum?” Betty nikkede forsigtigt. 

Det tekniske museum var ikke længere et museum, men bare nogle store tomme haller, som blev brugt til at male graffiti på. Betty cyklede derover lige efter skole, selvom hun havde set, at Jamie stod i det fjerne hjørne af skolegården og talte med Casey efter sidste time. Måske var hun i gang med at slå op med ham.

Hun havde stået lænet op ad en af hallernes vægge i næste 20 minutter, før Jamie ankom på sit skateboard. 

”Skal vi ikke gå en tur indenfor?”, spurgte Jamie afslappet.

”Det kan vi godt”.

Jamie begyndte at fortælle om de gange hendes storebror havde taget hende med til hallerne sammen med hans venner for at lave graffiti. Hun pegede på forskellige tags og fortalte, hvem der havde lavet hvad. Betty begyndte at blive irriteret. Hvorfor fortalte Jamie hende alle de ligegyldige ting? Hun stoppede op.

”Hvorfor ville du mødes her?”

Jamie stoppede og kiggede ned på sine fødder.

”Jeg vil gerne undskylde for min opførsel i går. Det var ikke ok. Jeg kan rigtig godt lide dig, Betty, men vi kan selvfølgelig ikke være sammen. Det kan du godt selv se, ik’?”

Betty nåede ikke at svare, før Jamie fortsatte.

”Det her er en lille by og folk snakker så helvedes meget, og jeg kan ikke være en af dem, de snakker om. Så længe jeg opfører mig ordentligt og er kærester med Casey, kan folk godt lide mig, og jeg har ikke kræfter til at gå igennem deres modbydelige kommentarer en gang til.”

Betty forstod intet. Hvad mente Jamie med ’en gang til’? Det var, som om Jamie kunne læse hendes tanker, for efter et kort øjeblik fortsatte hun.

”Sidste sommer brugte jeg en del tid i de her haller med min bror og hans venner. Og der kom også en anden lille gruppe, som vi begyndte at hænge ud med. I den gruppe var der en pige. Anna. Hun og jeg tilbragte en del tid sammen, og en dag så en af hendes venner, at vi stod og kyssede ude bag en af træerne. Han endte med at fortælle det til en hel masse og på få dage vidste alle i byen det. Folk begyndte at kommentere på mit tøj og væremåde, fordi de pludselig mente, at de kunne se på mig, at jeg var lesbisk. Jeg var sygemeldt fra skolen i en måned, hvor jeg bare lå hjemme i min seng, og der besluttede jeg mig for, at jeg ville gøre, hvad jeg kunne for at virke mere feminin. Så jeg købte en masse kjoler, fik lavet huller i ørerne og begyndte at gå mere med makeup. Det eneste jeg har holdt fast i, som nok ikke er så pige-agtigt, er mit skateboard.”

Betty følte en enorm vrede vokse i sin mave. Ikke en vrede rettet mod Jamie, men derimod alle andre i den lille by. 

”Det er jeg virkelig ked af at høre”, sagde Betty.

”Det er jo ikke din skyld. Jeg er bare ked af, at det gik udover dig. Det var ikke meningen. Jeg troede, at jeg havde styr på det hele, lige indtil du dukkede op for nogle uger siden. Jeg havde Casey, og folk snakkede ikke længere om mig. Men så stod du der i din lyseblå sommerkjole og var så fin og genert. Jeg havde bare lyst til at være tæt på dig”, sagde Jamie og begyndte at rødme.

De kiggede hinanden længe i øjnene. Jorden på gulvet knitrede, da Betty trådte et skridt frem mod Jamie, som blev stående helt stille.

”Hvis du ikke stopper mig, så kysser jeg dig”, sagde Betty med dæmpet stemme.

Jamie bevægede sig stadig ikke og sagde ingenting, så Betty trådte endnu nærmere. Hun løftede begge sine hænder og placerede dem på hver side af Jamies hoved, fingerspidserne krøllede sig rundt om det øverste af Jamies nakke og så hev hun hendes ansigt til sig. Deres læber mødtes i et varmt og fugtigt kys, Betty var den første, der langsomt bevægede sin tunge frem, og da Jamie mærkede den, åbnede hun sin mund en smule og bød Bettys tunge velkommen. Jamie tog fat om Bettys hofter og begyndte at presse hendes krop tilbage, mens hun selv gik med frem. Få sekunder efter mærkede Betty den kolde betonmur mod sin ryg, men hun glemte alt om den lave temperatur, da Jamie flyttede sin hænder ned til hendes baglår og løftede hende op, så Bettys ben sad rundt om livet på Jamie. Kyssene blev hurtigere og Jamies ene hånd vandrede op under Bettys trøje. Jamie tog fat rundt om Bettys højre bryst og klemte en smule til. Betty udstødte et dybt støn, som hun selv blev overrasket over. 

Som havde hun fået et stød, slap Jamie Betty, som næsten faldt ned på det beskidte gulv. Jamie havde tårer i øjnene.

”Undskyld, jeg kan ikke”, nærmest hviskede hun, hvorpå hun gik et par skridt tilbage, samlede sit skateboard op og løb ud af hallen. 

Betty stod lamslået og kiggede efter Jamie. Hun følte sig så dum.

———————————————

Den aften gik Betty tidligt i seng, hun ville bare gerne have overstået dagen, så en ny kunne starte og alt kunne gå tilbage til at være normalt. 

Hun havde sovet en times tid, da hun vågnede, fordi hendes navn blev kaldt ude fra haven. Hun rejste sig og gik hen til vinduet, og der stod Jamie og vinkede. Betty hev en t-shirt og et par jeans på og tog sin cardigan i hånden og gik ud til Jamie.

”Vil du ikke lige køre en tur med mig?”, spurgte Jamie og pegede på en bil, der holdt parkeret et par meter nede ad vejen.

Jamie, der ikke var fyldt 18 endnu, havde fået en bil i tidlig fødselsdagsgave af sin far. De havde tilbragt en del timer på øde parkeringsplader og afsides landeveje, hvor hendes far havde lært hende at køre bil, så Jamie mente, at det var okay at køre en lille tur med Betty. 

Betty sagde ikke noget, men begyndte at gå hen mod bilen. Jamie løb i forvejen og åbnede døren til passagersædet.

De kørte rundt på de tomme veje i 10 minutter uden at sige et eneste ord til hinanden. Så trak Jamie ind til siden og parkede i vejkanten. Hun drejede overkroppen og så på Betty.

”Hader du mig?”, spurgte Jamie med dirrende stemme.

Betty kiggede stift frem for sig uden at sige noget. Jamie tog fat i hendes venstre håndled.

”Du må ikke hade mig!”, græd Jamie.

”Jeg hader dig ikke. Det er jo det, der er hele problemet! Jeg er jo forelsket i dig!”, udbrød Betty, som slet ikke var forberedt på, at det var det, der ville komme ud af hendes mund. Men hun følte sig med det samme lettet over det. Jamie blev nødt til at vide, hvordan hun havde det.

Betty drejede forsigtigt hovedet og kiggede på Jamie. Hun sad med det største smil og kiggede på hende. 

”Jeg er også forelsket i dig”, svarede Jamie.

De omfavnede hinanden og et par glædestårer gled ned ad Bettys kind.

”Hvad fik dig til at ombestemme dig?”, spurgte Betty.

”Jeg har ligget i min seng hele dagen og tænkt på dig, og tanken om at jeg igen havde gjort dig fortræd, kunne jeg ikke holde ud. Jeg gider ikke at tage mig af, hvad andre folk siger. Jeg vil bare gerne være sammen med dig. Vil du ikke tage med mig til sommerfesten på fredag?”

”Men hvad med Casey? Skulle du ikke med ham? Og hvad har du tænkt dig at sige til ham?”, spurgte Betty fortvivlet.

”Ham skal du ikke tænke på. Jeg skal nok tale med ham om det inden fredag”, svarede Jamie og lænede sig frem og gav Betty et langt varmt kys.

Betty trak sig tilbage og kiggede tøvende på Jamie, som gav hende et blændende smil.

”Okay … jo, så vil jeg gerne tage med dig til festen på fredag.”

——————————————

I de efterfølgende dage brugte de al deres fritid sammen, hvilket der ikke var noget nyt i. Det nye lå i, hvad de brugte tiden på.

De tilbragte det meste af tiden i Jamies seng, hvor de ikke kunne holde fingrene fra hinanden. Deres kroppe klistrede mod hinanden, og Betty måtte bide i en af Jamies puder for ikke at larme for meget, da Jamie for tredje gang på samme dag slikkede hende til klimaks. 

Da det blev fredag, kunne Betty næsten ikke være i sig selv af bar glæde og spænding. Endelig skulle hun gå hånd i hånd med Jamie foran alle på skolen. De skulle ikke længere skjule, at de var sammen. 

Betty havde købt en ny kjole til anledningen. Den var svagt rosa, havde spaghettistropper, en høj slids ved venstre ben og en dyb udskæring. Hun kunne næsten ikke kigge sig selv i øjnene i spejlet, da hun havde taget den på, fordi hun ikke var vant til at se sig selv som sexet, men der var ingen tvivl om, at det var præcis det, hun var den aften. Sexet.

De havde aftalt, at Jamie skulle komme og hente Betty, fordi Betty boede tættest på skolen, og så ville de gå sammen til festen, som blev holdt i skolens sportshal. Festen startede kl. 19, så Jamie havde sagt, at hun ville være hos Betty kl. 18.50.

Da klokken blev 19.15 og Jamie stadig ikke var dukket op, begyndte Betty at blive ængstelig. Hun både ringede og skrev til Jamie, men intet svar. Hun kunne vel ikke have skiftet mening igen? 

Kl. 19.40 måtte Betty indrømme over for sig selv, at Jamie ikke ville dukke op. Ængsteligheden forvandlede sig hurtigt til vrede. Betty var vred på Jamie, men mest på sig selv for at tro, at Jamie ikke længere ville skuffe hende. Hvor havde hun dog været naiv. Hun nægtede at blive hjemme på grund af Jamie, så hun tog sin jakke på og marcherede målrettet mod skolen. Hun ville have noget at drikke, og hun ville danse. Det var de eneste to ting, hun kunne fokusere op.

Da hun nåede hen til sportshallen, mødte hun Charlie, der stod og røg foran indgangen.

”Hej, B. Kommer du alene?”

”Ja, jeg er blevet brændt af”, svarede Betty tørt.

”Af hvem dog?”

”Det er lige meget. Vil du ikke med ind og danse?”

”Med glæde”, sagde Charlie og blinkede til hende.

Betty tog fat i hans hånd og trak ham med ind på dansegulvet, som var badet i pink lys. De havde knap indtaget dansegulvet, før Chers ’Believe’ bragede ud af højtalerne. Betty udstødte et lille sarkastisk fnys og tænkte, at det vel var et ganske passende nummer at starte aftenen med. Charlie greb hende om livet og snurrede dem begge rundt, mens han sang ”what am I supposed to do? Sit around and wait for you? Well I can’t do that”, da de nåede til slutningen af andet vers, skrålede Betty med, ”’cause I’ve had time to think it through, and maybe I’m too good for you”. Cher forstod hende. 

Betty lagde ikke mærke til, at Jamie var ankommet og stod i et hjørne med en øl i hånden og kiggede på hende danse med Charlie. Hele ugen havde Jamie været klar til, at hun og Betty nu skulle være officielle med deres kærlighed, men da hun havde gjort sig klar til festen tidligere på aftenen, var den tidligere usikkerhed vendt tilbage, og hun havde ikke været i stand til at gå ud ad døren og hjem til Betty. Efter at have ligget helt stille på sin seng i en time og stirret op i loftet, havde hun udbrudt til sig selv, ”nu tager du dig sammen”, og så havde hun rejst sig og løbet hele vejen hjem til Betty, hvor hun fik at vide af hendes forældre, at Betty var taget til festen alene.

Jamie brugte et par minutter på at kigge på Betty og Charlie danse. Alt ville da også bare være meget nemmere, hvis hun selv blev sammen med Casey og Betty fandt sammen med Charlie. Hun bællede resten af sin øl, kastede plastickruset i skraldespanden og gik.

Jamie slæbte sine fødder henover gågadens brosten, da en bil stoppede for enden af gaden og en stemme råbte, ”Jamie! James! Skal du med?”

Det var Anna.

———————————————

Ugen efter festen hørte Betty rygter om, at Jamie var stukket af med en anden pige. Det var Inez, som var skolen ”rygtespreder”, der gik og fortalte det til alle hun kom i nærheden af. 

”Har I hørt det med Jamie? Hun kom ikke til festen i fredags, fordi hun stak af med en pige! Ingen har hørt fra hende siden fredag eftermiddag. Ikke engang Casey.”

Til at starte med troede Betty ikke på hende, både fordi Inez altid fandt på alle mulige, og umulige, historier, men også fordi hun ikke kunne tro på, at Jamie ville droppe hende til fordel for en anden pige.

Men som dagene og ugerne gik og der stadig ikke var nogen, der vidste, hvor Jamie befandt sig, begyndte Betty at tro mere og mere på, hvad Inez sagde.

Da august måned stod for døren og det nye skoleår skulle til at starte, havde Betty stadig intet hørt fra Jamie. Og hun begyndte at tænke på, hvordan det ville være at starte i 3.g uden at have nogen at snakke med. Før sommerferien havde hun jo stort set kun talt med Jamie, så hun havde ikke rigtigt fået andre venner på gymnasiet. Hun spurgte sine forældre, om hun måtte holde en fest, hvor hun kunne invitere alle de kommende 3.g-elever, for på den måde at minde folk om, at hun eksisterede.

Da dagen for festen kom, blev Betty en smule bekymret, for hvad nu hvis ingen dukkede op. Til hendes store lettelse var det langt fra tilfældet. Kl. 21 var næsten alle ankommet, og flere af dem havde haft små gaver med til Betty som tak for invitationen. For første gang i over en måned tænkte hun ikke på Jamie, hun nød at tale med sine gæster og se, hvordan de alle sammen morede sig. Da hun var på vej ud i køkkenet for at hente flere isterninger, bankede det på døren. Hun åbnede den, og dér stod Jamie med et usikkert smil på læberne. 

”Undskyld … jeg savner dig … kan du tilgive mig?”